Klimaaftale med masser af biomasse-huller

Masser af gamle træer ligger og venter på flismaskinen i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove

Smilene var store blandt politikerne, da den brede klimaaftale blev præsenteret for kort tid siden. Selv om meget senere skal konkretiseres, er der er grund til at glæde sig over flere dele af aftalen, såsom energiøer, bedre muligheder for udnyttelse af overskudsvarme – der ellers ville være gået til spilde – og fornyet fokus på energieffektivisering.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove. Foto: Laust Jordal

På et punkt indeholder aftalen dog næsten intet nyt. Lang tids ophidset debat om biomassens stilling i dansk energiforsyning er gået upåagtet hen. Den varme kartoffel er skubbet ind under gulvtæppet af politikerne. Klimaaftalen indeholder kun løfter om en lov om kriterier for bæredygtig biomasse og analyser af hvordan en udfasning kan se ud. Aftalen for bioenergiens vedkommende er hverken ambitiøs eller nyskabende. 

Især ikke, når man betænker, at det for længst er annonceret fra klimaministerens side, at der ville komme en lov om ‘bæredygtighedskravene’ til biomassen. Desuden er denne lov uanset en dansk udmøntning af et EU-direktiv om vedvarende energi, ikke en særlig original, dansk opfindelse. Helt præcis hvad kriterierne vil indeholde står da også endnu hen i det uvisse. Klimaminister Dan Jørgensen har konsekvent været vagheden selv, når han er blevet udspurgt om biomassens fremtidige rolle i dansk energi.

Det giver grund til bekymring. I og med at biomassen automatisk regnes som CO2-neutral hvor den afbrændes, mangler incitamentet til at gøre den til en del af fremtidige klimahandlingsplaner og 70%-målet i 2030. Udledningen regnes jo uanset ikke med i de officielle tal.

Fremtrædende forskere ved danske universiteter har gentagne gange understreget, at skovdyrkning ikke fremmer biodiversiteten. At brænde den døde vedmasse, der i skoven giver liv til svampe, insekter og planter, kan næppe siges at være vejen til mere og bedre natur i danske skove

Samtidig satses der stadig massivt på biomasse i dansk energiforsyning ude i landet, næsten som om intet var hændt. Der planlægges eller bygges flisværker i Skive, Tønder, Faxe og Ringe. Retfærdigvis går flere af planerne flere år tilbage, men resultatet vil være mere biomasse som brændsel.

De store byer holder sig heller ikke tilbage.

Fabriksanlæg for produktion af træpiller i Estland. Foto: Biofuelwatch

I Odense, en by, der ellers på mange måder har været forbilledlig ved at prioritere overskudsvarme, varmepumper og et kreativt energimiks, har Fjernvarme Fyn lige bekendtgjort, at der fremover skal bruges indtil 200.000 tons træflis årligt som delvis erstatning for Fynsværkets kul. Det er markant mere, end selskabet bruger på nuværende tidspunkt. Selskabet skriver endvidere i en annonce, at dets efterspørgsel efter flis indirekte kan give mere biodiversitetsrige løvskove. Dette er et mystisk udsagn, når det er påvist, at mængden af dødt ved i danske skove, er yderst begrænset. Fremtrædende forskere ved danske universiteter har gentagne gange understreget, at skovdyrkning ikke fremmer biodiversiteten. At brænde den døde vedmasse, der i skoven giver liv til svampe, insekter og planter, kan næppe siges at være vejen til mere og bedre natur i danske skove – heller ikke på Fyn.

I foråret 2020 åbnede HOFOR den nye biomassefyrede kraftværksblok AMV4 på Amagerværket, som dermed har to biomassefyrede blokke: AMV1, som bruger ca.250.000 tons træpiller per år AMV4, som bruger ca. 1,2 mio. tons træflis per år Med åbningen af AMV4 , har HOFOR kunnet lukke den kulfyrede Blok 3 (AMV3). Dermed er kul fortid i den københavnske varmeforsyning. Foto: Wikipedia/N.H. FischerCommonsCC-BY-SA-4.0

I København – hvor Amagerværket har udmærket sig ved at importere træflis blandt andet fra Amazonas – er værket ifølge Energistyrelsen afskrevet om knap 30 år. Tre årtier med importeret biomasse og et årligt forbrug på 1 million tons træflis harmonerer dårligt med byens selvpromoverende grønne image. Det har 32 NGO’er – heriblandt flere fra de lande, der eksporterer biomasse til København – lige gjort opmærksom på i et åbent brev til Københavns   Borgerrepræsentation, der beder politikerne lægge en plan for biomassens exit.

Denne advarende rapport udkom i april 2011

Situationen i en anden dansk storby, Aarhus, er ikke meget bedre. Aarhus udmærker sig ved i stor udstrækning at bruge importerede amerikanske træpiller til det gigantiske Studstrupværk. At skovene i USA betaler en høj  pris for eksporten af træpiller til blandt andet Aarhus, har hele 17 amerikanske miljøorganisationer og borgergrupper understreget i en fælles henvendelse til borgmester Jacob Bundsgaard, hvor de beder ham tage ansvar for byens import af træpiller.

Her er det ikke kun klimaet, der lider skade, men også biodiversiteten og naturværdierne i amerikanske skove, som konsekvens af den danske efterspørgsel efter træpiller. En ‘grøn’ storby som Aarhus, der planter skov på hjemmebane, men hvis energipolitik lægger pres på udenlandske skove – det hænger slet ikke sammen.

Tiden er inde til at danske politikere lokalt og nationalt vågner op og tager et opgør med den voldsomme danske afhængighed af træbiomasse. Nogle af de første advarsler om træbaseret biomasse som ’grøn’ energi kom med rapporten “Woody Biomass for Energy” for knap 10 år siden, så det er mildt sagt ikke et øjeblik for tidligt.

Comments

comments

En kommentar til Klimaaftale med masser af biomasse-huller

  • Torben Aagesen skriver:

    Og det er jo grunden til at Dan Jørgensen er så vag, han er godt klar over hvor galt det er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.