Nordsjællands herlige gamle skove leverede mest træ

Billedet, der er fra den 27. juni i år, viser en lille stak træ i Gribskov, der skal flises. Selv store stammer flises. Hvorfor udnyttes de store træer ikke til gavntræ? Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Der har været en række kritiske indlæg i Frederiksborg Amts Avis om træfældningerne i statens skove. At de har været omfattende bekræftes i et svar til Folketinget. Det viser, at statens skove i Nordsjælland blev en suveræn dansk mester i skovfældninger. I løbet af blot 11 måneder fældede distriktet i alt 85.700 m3 eller 6.000 m3 mere end nummer to på den liste, der blev præsenteret for Folketinget. 12.000 m3 af træet blev fældet i den del af skoven, der er udlagt som urørt skov.

Biolog Søren Wium-Andersen

Hvad svaret til Folketinget ikke afslører er, hvor mange af de 85.700 kubikmeter der gik direkte op i røg i de lokale flisværker til skade vores klima. For selv om skovdyrkningen i Nordsjælland er bæredygtig, så er afbrændingen i flisværkerne det ikke. Det er baggrunden for, at Klimarådet gentagne gangen har efterlyst en retvisende kulstofmodel for flis.

Når jeg ser de enorme stakke af træ, der har ligget til flisning i skovene her i området, undrer det mig, at staten dyrker træer i årtier for at lade træet ende i et flisværk for, at borgere kan spare lidt penge på varmeregningen. Besparelsen resulterer i, at CO2 mængden stiger til skade for klimaet, og at skovens biodiversitet bliver forringet.

Flismaskinerne gnaver sig gennem de danske statsskove for at skaffe biomasse – og penge i Naturstyrelsens kasse. Selv skovparceller, der blev udpeget som urørt skov i 2016, måtte levere ca. 26.200 m3 træ i det seneste driftsår. Her er det Gribskov, der må holde for i 2018. Foto: Søren Wium-Andersen

Jeg ser frem til, at det bliver oplyst hvor meget af hugsten, der gik op i røg, og hvad der blev udnyttet til tømmer, herunder hvor meget tømmer, der blev eksporteret til Kina samtidigt med, at biodiversiteten i statens skove af styrelsen selv bliver betegnet som ringe. Hvorfor kan det ikke oplyses, hvor meget staten tjener på de voldsomme indgreb i vore skove, og på at sende træ til det umættelige kinesiske marked? Hvorfor må vi ikke få oplyst, hvad staten tjener på at forringe biodiversiteten gennem sin ubegribeligt hårde hugst af gamle træer? Endelig ser jeg frem til, at politikerne stiller spørgsmål om flisens manglende bæredygtighed rent energimæssigt? Det vil sikkert overbevise dem om, at Nordsjællands skove skal fredes for al hugst.

Tabellen er fra miljøministeriets svar på et spørgsmål fra Folketinget.

Comments

comments

4 kommentarer til Nordsjællands herlige gamle skove leverede mest træ

  • Danielle Lindstrøm skriver:

    Det er så typisk med ikke virkelighedsnære politikere,at sætte noget igang,uden at interesere sig for konsekvenserne.
    Det sker jo gang på gang.

  • Albert Christensen skriver:

    Hej Søren Virum

    Rystende og hul i hovedet set i forhold til biodiversitetskrisen og klimadagsordenen. Men er der ikke vedtaget en lov eller bekendtgørelse som sætter en stopper for fældningen af gamle træer i Statsskovene? Er det ikke det denne bekendtgørelse handler om? Eller fortsætter det?

    EK nr 542 af 28/04/2020
    Miljø- og Fødevareministeriet
    Bekendtgørelse om tilskud til skov med biodiversitetsformål1)

    Vh Albert Christensen

  • Søren Wium-Andersen skriver:

    Hej Albert Christensen
    At det der sker, er hul i hovedet, det kan vi ikke være uenige om.
    Der er en intern regel i statsskovene om, at bøge ikke må fældes, når de er over 200 år gamle, mens ege ikke må fældes, når de har nået en alder på 300 år. Den regel betyder i praksis, at alle de ege som staten har plantet, de kan fældes!
    I en tidligere artikel her på Gylle.dk kan du læse, hvorledes der fuskes med alderen på træerne i staten skove. Se: https://gylle.dk/naturstyrelsen-fusker-med-traeernes-alder-for-at-faelde-mere/

    Den bekendtgørelse, du nævner, sikrer, at private skovejere kan få midler til at bevare skove til biodiversitetsformål. Midlerne kan ikke anvendes på statens arealer.
    Med venlig hilsen
    Søren Wium-Andersen

    • Albert Christensen skriver:

      Hej Wium

      Tusind tak for svaret. Så blev jeg klogere. Her på Møn i Klinteskoven liger der store bunker træ og kvas, som aldrig set før.

      Vh Albert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.