Når man siger ordet ‘elbil’, vil de fleste tænke på en Tesla. Alligevel har den Elon Musk-ledede virksomhed langt fra erobret verden, på trods af en imponerende fremgang i sit hjemland Nordamerika.
Det skriver Martin Armstrong, den 27. september 2022, for statista.com.
Som Statista Mobility Market Outlook viser, er Teslas dominerende position i Nordamerika – en anslået andel på 70,6 procent af alt salg af BEV-enheder i 2021 – indtil videre kun blevet gentaget i nogen væsentlig grad i Australien og Oceanien (65,8 procent). I Asien, for eksempel, er den kinesiske producent Wuling i førerposition, efter at have gjort krav på 14,9 procent af de elektriske batterikøretøjer, der sælges i regionen, sammenlignet med Teslas 12,4 procent.
Et andet marked, hvor en bredere vifte af aktører har formået at skabe fodfæste, er Europa. Der solgte Volkswagen snævert flere BEV-enheder end Tesla sidste år, mens Renault, Peugeot og Hyundai alle havde andele større end 5 pct. I Sydamerika solgte MG (nu ejet af Kinas SAIC Motor) flest køretøjer (16,5 procent), hvor Tesla kun skraber bunden med 3,3 procent.
Elbilernes aura af klimafix knytter sig primært til mærket Tesla her hos os, inden for det useaniske domæne, men som faktuel løsning på klimakrisen, den del af den som vor ekstreme overforbrug af privatbiler repræsenterer, udgør konverteringen af fossilbrænderne til eldrevne vehikler en latterlig lille del, hvorfor symbolværdien, dvs. den nærmest løgnagtige fremturen med, at elektrificeringen er løsningen, som dække over sandheden.
Tesla er intet i forhold til markedet, hvor Kina sidder på produktionen af de råstoffer, som er afgørende for elektrificeringen, og elektrificeringen af bilparken forslår som en skrædder i helvede.
Jeg går ind for omstillingen. Derfor er jeg imod privatbilismen, der under alle omstændighedere er et kæmpe problem i miljø og klimamæssig forstand.
Mindre elektrificerede personbefordrende køretøjer, kombineret med cykler, kollektiv transport og belønning af tilbageholdenhed i forbrug (også af transport) er vejen frem.
Min kommende og forhåbentlig sidste investering i noget, der har med motoriseret transport at gøre, er allerede besluttet, jeg har betalt for og reserveret et eksemplar af Sondors Metacycle.
Når man laver sin egen lille daglige optælling over, hvor mange mennesker der sidder i en personbil, så ender det altid med et snit på mellem en og en og en halv person! Dvs. for hver person, der skal ned til bageren efter brød, så slæbes der i nærheden af 1 ton overflødigt materiel med, hvor løsningen var at læsse de overvægtige fossilhjerner over på cyklen, så de samtidigt kunne brænde lidt af deres fedt af, som de sidder og prutter i inde i kahytten!
Fremtiden og udviklingen, som Tesla symboliserer, er et falsum, sin egen sande modsætning, del af den store fortællings paradoksale natur.