Naturbeskyttelse.dk afdækkede og hævdede i 2009, at i tusindvis af naturbeskyttede arealer havde lidt overlast i Danmark. Den påstand mødte stor modstand fra landbruget og en række kommuner, som ikke mente, det kunne passe, at der blev set stort på beskyttelsen, og at natur blev ødelagt – dog var dokumentationen så overbevisende, at daværende miljøminister Troels Lund Poulsen igangsatte et serviceeftersyn af naturbeskyttelsesloven og i forlængelse af den en historisk gennemgang af de naturbeskyttede arealer. Der blev afsat 36 mio til opgaven. Resultaterne af Naturstyrelsens gennemgang af de naturbeskyttede arealer er nu ved at være offentlig tilgængelig.
Det skriver Peder Størup på naturbeskyttelse.dk 8. oktober 2015 og et uddrag af artiklen bringes her med forfatterens tilladelse.
Naturbeskyttelse.dk formidlede bekymringen over tilstanden i de beskyttede naturområder, bl.a. i DR P1 natursyn: Det er skidt derude. “En af dem, der frygter, at det i virkeligheden står værre til end hvad DMU’s stikprøvekontrol viser, er Peder Størup, der står bag hjemmesiden naturbeskyttelse.dk. Og det var netop hans bekymring for den danske natur, der i sin tid drev ham til selv at undersøge, hvordan §3-arealerne har det. En undersøgelse der har været til inspiration for både Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Naturfredningsforening (Klima og miljø 12. november 2010).
Påstanden og dokumentationen viste sig desværre at holde stik, og det endda i et større omfang end først antaget, hvilket nu dokumenteres via det serviceeftersyn Naturstyrelsen har fortaget.
Naturstyrelsen har nu afleveret kommunerapporter fra mere end halvdelen af landets kommuner, og omfanget af ødelæggelserne viser sig allerede nu at være oppe på tusindvis af naturbeskyttede arealer. Alene i de tre nordjyske kommuner Rebild, Jammerbugt og Mariagerfjord er tallet over 1400.
En af de kommuner, som Naturbeskyttelse.dk gennemgik nøje, var Jammerbugt kommune, hvor det foreløbige skøn var over 350 indgreb. I Naturstyrelsens rapport fra kommunen er omfanget af indgreb dog endnu højere og er nu oppe på 587 områder, og det endda efter, at fejlregistreringer er trukket fra. Jammerbugt Kommune skal nu til at gennemgå de mange sager og foretage den lovpligtige håndhævelse af de sager, hvor indgrebene er i strid med lovgivningen. I enkelte sager kan det vise sig at, at lodsejeren har handlet i god tro, men meget tyder på, at rigtig mange af sager kræver håndhævelse og lovliggørelse – hvilket kan resultere i alt fra påbud om reetablering til en politisag.
Naturbeskyttelse.dk`s rapport: Indgreb i §3 naturbeskyttede arealer – Jammerbugt Kommune.
Naturstyrelsens rapport: Opdateringen af § 3-registreringer i Jammerbugt Kommune.
Aalborg kommune valgte sideløbende med Naturstyrelsens gennemgang selv at foretage en grundig gennemgang af deres beskyttede natur og havde i en statusopgørelse til byrådet i januar 2014 forventning om over 800 større overtrædelser.
Det er ikke kun landbruget, som står bag ødelæggelserne, men erhvervet står dog med ansvaret for hovedparten af skaderne. Landbruget fik i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende naturbeskyttelseslov i 1992 mulighed for at fortsætte en skånsom drift på nogle af de naturbeskyttede arealer. Det viser sig desværre med al tydelighed, at dele af erhvervet ikke har kunnet forvalte den mulighed ansvarsfuldt og i overensstemmelse med lovgivningen. Det er svært at se andre udveje end at trække i håndbremsen og stramme beskyttelsen yderligere, hvis artstabet skal stoppes.
Det skal også slås fast, at der ingen undskyldninger er for at sætte ploven i naturen uden først at få beskyttelsen afklaret – de arealer, der er blevet behandlet i Naturstyrelsens gennemgang, har alle været registrerede som beskyttede. I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte skal landmanden selv, eller som oftest den professionelle konsulent, gennemgå og indsende kortmaterialet for at kunne modtage støtte, og ansøgeren kan ikke undgå at bemærke, hvor der er beskyttet natur. Landbruget og andre, som har et horn i siden på naturbeskyttelsen, har haft travlt med at give registreringen skylden, men de mange sager skyldes snarere manglende respekt overfor naturen og lovgivningen, som tilsyneladende har været for slap til at have en præventiv effekt.
Citat fra en amtslig og senere kommunal biolog:
• Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens §3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunne kontakte myndigheden (amt og fra 2007 kommunen) og få helt konkret at vide, hvilke arealer på hans ejendom, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Og svaret har skullet falde inden 4 uger. Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, de skal passe på. Spørg dog!
Alle registrerede naturbeskyttede arealer kan også ses på arealinformation.miljoeportal.dk
I Ålborg kommune har lodsejere klaget til natur- og miljøklagenævnet i 17 tilfælde hvor der er udstedt et påbud om reetablering af ødelagt natur. I et tilfælde har klageren fået fuldt medhold og i et andet i halvdelen af klagen. Kommunen har altså fået fuldt medhold i de resterende 15. Det viser også, at påstanden om, at registreringerne er forkerte, som formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Golding fra Socialdemokraterne påstår, intet har på sig. Er der fejl, så startes der selvfølgelig ikke en sag op.
Regeringen står med ansvaret for at få stoppet naturødelæggelserne og samtidigt sikre, at kommunerne overholder lovgivning og følger op på overtrædelserne. Ødelæggelserne er ikke kun fatalt for de arter og naturområder, de går ud over lokalt, men også i forhold til at få stoppet artstabet inden 2020. Jo mere der ødelægges, jo sværere bliver det at forhindre, at arter uddør lokalt og nationalt, og jo dyrere bliver det for samfundet at løse opgaven.
Der er bred forargelse over ødelæggelse af ur- og regnskov i u-lande, men er der forskel på ødelæggelse af natur i Danmark, og så ødelæggelse af natur i andre lande?
Læs hele artiklen og se de skræmmende billeder af de ødelagte naturområder her.
