Regnbue
Regnbueørreden er en fremmed fisk i havet omkring Danmark.

Trods gentagne anbefalinger fra Danmarks Sportsfiskerforbund om at rykke fiskeopdræt i saltvand på land til lukkede, recirkulerede anlæg, gives der stadig tilladelse til at opdrætte fisk i bure til havs.

Det skaber ikke alene et stort forureningsproblem med næringsstoffer, der er også tale om ekstrem fauna-forurening med de mange udslip af regnbueørreder, som slet ikke er fisk, der hører til i den danske natur. Det skriver Sportsfiskeren i en pressemeddelelse 7. november.

– Massive udslip af regnbueørreder udgør en stor trussel mod vores naturligt hjemmehørende bestande af vilde laksefisk som havørreder, bækørreder, laks og stalling. Når store mængder af undslupne regnbueørreder svømmer op i åerne æder de både rogn og yngel af åens laksefisk, fortæller Kaare Manniche Ebert, der er fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– De store mængder regnbueørreder i vandløbene skader også de vilde bestande, fordi de graver i gydebankerne, hvor de vilde ørreder og laks har lagt deres æg. Og de undslupne regnbueørreder fortrænger flere steder, i kraft af deres store antal, de vilde fisk fra gydepladserne. Derudover er der ofte sygdom i opdrætsfisk, og de undslupne regnbueørreder sygdomsstatus kendes ikke. Hvis de bærer sygdomme kan de i værste tilfælde overføre smitten til de vilde ørreder, siger Kaare M. Ebert.

Læs om lakseopdræt på land her.

 

Visited 27 times, 4 visit(s) today

Comments are closed.