Usædvanlig perfidt L&F-angreb på Århus-forskere

Doed-ulv_IMG_5258

Hvad har antallet af jyske ulve at gøre med landbrugets kvælstofforurening? Ikke en pind,  skulle man mene, men på Axelborg hævdes der at være en skummel sammenhæng.

Under overskriften “Ulveskandale skaber mistillid til kvælstof-forskere” viderebringer journalist Frederik Thalbitzer 8. juni 2016 i landbrugsavisen et usædvanlig perfidt og usmageligt angreb på DCE-forskerne ved Århus Universitet. Thalbitzer citerer direktør Flemming Nør-Pedersen fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer for at stille det groteske spørgsmål: DCE-forskerne tog fejl med ulvene. Er den også gal med kvælstoftallene?

flemming-noer-pedersen1

Flemming Nør-Pedersen varetager rollen som den uartige dreng på L&F’s tæskehold, der konstant opfinder kunstige anklager mod alt og alle, der ikke retter ind efter Axelborgs linje.

Sagen om DCE ved Aarhus Universitet, der har trukket forskningsresultater tilbage om ulve, trækker nu dybe spor efter sig, påstår landbrugsavisens medarbejder og fortsætter:

I landbruget, for hvem forskningen hos DCE har stor betydning på mange områder, er man chokerede over, at DCE øjensynligt har holdt fast i nogle tal og udsendt adskillige pressemeddelelser om emnet, selv om de mødte kritik fra både udenlandske laboratorier og forskere på Københavns Universitet.

Det er en meget alvorlig sag, at man nu trækker alle ulve-data og kort tilbage, fordi de er fejlbehæftet, påstår Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer. Han hentyder til, at DCE først sagde, at der var 40 ulve i Danmark, senere blev det til 23 og nu er det formentlig nede på fire ulve. Men DCE trak først i sidste uge deres tal tilbage.

“Det ser ud som om DCEs kvalitetssikringsystem helt har svigtet – i det omfang man har et. Der er tale om en meget grov fejl,” siger han.

DCE har løst opgaven som en del af det forskningsbaserede myndighedsberedskab, som skatteyderne betaler 250 mio. kr. for årligt. Det beredskab handler om meget andet end ulve. Landbruget har i forvejen været uenige med DCE om en række tal. Bl.a. i forbindelse med Landbrugspakken og dens miljøprofil og betydningen af dansk kvælstoftab i de marine områder. At DCE må trække ulvetal tilbage øger troen på, at DCE ikke har styr på tingene, påstår landbrugsavisen.

FrederikThalbitzer

Frederik Thalbitzer er medarbejderen på landbrugsvisen.dk, der har skrevet den perfide artikel.

Degenerede forskere
Flemming Nør-Pedersen mener, der er behov for at involvere flere i forhold til det ”forskningsbaserede myndighedsberedskab. “Der er brug for flere åbne faglige diskussioner med kolleger fra Københavns Universitet og udlandet. Dette forløb viser jo, at der findes fagligt degenerede forskningsmiljøer på DCE,” siger han ifølge landbrugsavisens medarbejder.

Landbrugsvisens medarbejder har også trukket biodiversitets-professor Carsten Rahbek, Statens naturhistoriske museer, ind i den perfide artikel, hvor han bruges til at mistænkeliggøre sine Århus-kolleger og kritisere DCE’s håndtering af sagen. Indirekte kommer Rahbek også til at bidrage til den groteske påstand om en sammenhæng mellem fejl i ulve-tællinger og beregning af kvælstofudslip.

Rahbekfoto

Professor Carsten Rahbek bliver gjort til ufrivilligt sandhedsvidne for den perfide påstand om sammenhæng mellem ulvefejl og landbrugsforurening.

»De har brugt en metode til ulveanalyserne, som andre ikke har brugt i 20 år, og som ikke er forskningsmæssigt forsvarlig,« siger Rahbek ifølge landbrugsavisen. »Det er utroligt, at de er blevet ved med at påstå, at der var så mange ulve, når ikke andre kunne konstatere det. Det ville være god skik straks at gå ud og sige det, hvis resultaterne ikke kan verificeres. Der er gået mere end et halvt år, hvor de i stedet har fortsat med at sende pressemeddelelser ud om, at der var så mange ulve,« siger han.

Skifter metode
Hos DCE mener direktør Hanne Bach, at man har gjort, hvad man kunne.
»Vi har brugt en metode, som er mere usikker end ventet, så nu skifter vi metode,« siger hun til landbrugsavisen.
Men kritikken af metoden har jo været der længe?
»I den periode undersøgte vi metoden vældig grundigt. Vi har arbejdet hårdt for at finde ud af, hvad der er op og ned. Indtil vi erkendte, at usikkerheden var for stor, var der ikke grund til at trække tallene tilbage,« siger hun.
Er det skidt for jeres troværdighed?
»Vi gør, hvad vi kan for at bruge de nyeste metoder. Når vi så erkender, at en metode ikke er tilstrækkelig, så siger vi fra. Det er ærligt og fair.«
Var I hurtige nok til at trække tallene tilbage?
»Jeg så gerne, at vi havde erkendt fejlene før.«
Kan du forstå, at landbruget nu er bekymrede for jeres kvælstoftal?
»Jeg ved ikke, om jeg kan forstå dem, men der er ingen sammenhæng.«
Landbruget undrer sig og peger på, at DCE også laver målinger af kvælstof og er bekymrede. Kan du forstå det?
»Nu er kvælstofmålinger ren rutine, som man har gjort i mange år. Det er heller ikke os, der står for kvælstofanalyser rent fysisk, det er Naturstyrelsen, så jeg kan ikke se, at der kan være tvivl om dem.«

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.