Kaiser_storlandbrug
De store industrilandbrug må hele tiden vokse for at overleve, påstår L&F.

Hvis Danmark skal fastholde sin position som førende landbrugsnation, må de små landbrug dø. Så klart melder Landbrug & Fødevarer ud i et interview med Maskinbladet 25. april 2014.

Erhvervsøkonomisk chef i det såkaldte Videncenter for Landbrug, Klaus Kaiser, påstår, at “set ud fra et økonomisk perspektiv, giver det god mening, at der bliver færre af de mindre landbrug samtidig med, at de store landbrug bliver større. Faktisk er det en nødvendighed, at landbrugene vokser, hvis Danmark fremover skal være blandt verdens førende inden for landbrug”. 

Det såkaldte Videncenter for Landbrug ejes og drives af den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, der af mange ses som industrilandbrugets forlængede arm. Organisationen påstår dog selv at “favne hele paletten”.

Klaus Kaiser
Væk med de små landbrug, siger cheføkonom Klaus Kaiser, L&F.

Kaiser afslører i interviewet, at forklaringen på at de mindre landbrug forsvinder er, at de bliver opkøbt af de større landbrug, som konstant leder efter nye måder at optimere bundlinjen på for at overleve.

“De er i en stadig fase, hvor de hele tiden skal gøre brug af størrelsesøkonomiske fordele for at følge med. Man er simpelthen nødt til at jagte de fordele, samtidig med at man også jagter optimeringsfordele, effektiviserer og produktivitetsudvikler. Man må gøre brug af alle de metoder, som kan forbedre indtjeningen for at kompensere for et faldende bytteforhold”, påstår Klaus Kaiser.

Det såkaldte Videncenter for Landbrugs egen analyse spår, at det samlede antal bedrifter fra 2012 til 2022 vil blive reduceret fra 40.000 til 30.000. I samme periode forventer man, at en gennemsnitlig heltidsbedrift vil vokse fra 158 hektar i 2012 til 212 hektar i 2022.

Den udvikling er ifølge Klaus Kaiser en nødvendighed.

“Hvis vi giver landbruget lov til at udvikle sig ud fra, hvad der er økonomisk mest fornuftigt, så vil vi også kunne opretholde, eller det er i hvert fald en væsentlig forudsætning for, at vi kan opretholde den gode konkurrenceevne, vi har i dansk landbrug”, påstår han.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Storlandbrug kører med kronisk underskud, siger professor Kjeldsen-Kragh.

Klaus Kaisers påstand står i lodret modstrid til KU-professor Søren Kjeldsen-Kraghs grundige regnskabsanalyser, der viser, at de seneste ti års forcerede liberalisering af landbrugserhvervet har medført en enorm gældsætning af hele erhvervet, stik imod alle påstande og forventninger fra landbrugserhvervets topfolk.

Kjeldsen-Kragh har dokumenteret, at det er selve påstanden om økonomiske stordriftsfordele, der er falsk. De store landbrug giver underskud. Jo større en landbrugsvirksomhed er, desto ringere indtjening, og derfor er der konstant behov for at udvide ved at opkøbe naboer og mindre landbrug.

Læs hele Kjeldsen-Kraghs analyse og se dokumentationen her.

Visited 6 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.