Om politikerne konkluderer det ene eller det andet om grænsebomme og seniorpension, er for mig underordet, bare det gøres ud fra en analyse af, hvad der bedst forebygger et kommende økologisk kollaps.
Af Anders Borgen,
økologisk planteforædler
Nu skal vi jo snart til EU-parlamentsvalg og Folketingsvalg, og både politikere og vælgere går og overvejer, hvilke emner som er vigtigst at diskutere og prioritere.
I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrte ned, kun eet problem. Det kan godt være, at han har lyst til kaffe og at røven klør, men det bliver alt sammen vurderet i lyset af flystyrtet. En god pilot forstår at prioritere og foretager sig intet, som kan risikere at forværre risikoen for at styrte ned.
I verdens nuværende situation er der kun eet problem, som overskygger alle andre, og som alle politikere og vælgere bør prioritere over alt andet. Problemet er den faldende biodiversitet. Grænsebomme, topskat og seniorpension kan være interessante nok at diskutere, men alle disse emner bør vurderes i lyset af den faldende biodiversitet.
Vi må forvente et økologisk kollaps
Biodiversiteten er i frit fald, hvilket vil føre til et økologisk kollaps, med mindre noget får udviklingen til at vende. Det er der foreløbig ikke noget, der tyder på, og vi må derfor forvente, at et kollaps indtræffer på et eller andet tidspunkt. Ingen ved hvornår, og næsten ingen politikere forstår tilsyneladende, hvad et økologisk kollaps overhovedet er.
For at forklare, hvad et økologisk kollaps er, kan vi igen tage op at flyve med piloten. Hvis en møtrik falder af en flyver, fordi den ikke var blevet strammet tilstrækkeligt, er der næppe nogen, der bemærker det. Der er altid sat rigeligt med møtrikker på. Der er næppe heller nogen der bemærker den næste, eller den næste. Hvis der bliver ved med at falde møtrikker af, så begynder vingerne på et tidspunkt at ryste, og advarselslamperne i cockpittet begynder at blinke.
På det tidspunkt begynder møtrikkerne ikke bare at falde af, fordi de ikke var strammet tilstrækkeligt i udgangspunktet, men fordi der mangler så mange møtrikker, at rystelserne i vingerne i sig selv får flere møtrikker til at falde af. Herefter vil de ikke falde af i kontant tempo men i et selvforstærkende stigende tempo. I den situation behøver man ikke at være flymekaniker for at forudsige, at flyet på et eller andet tidspunkt vil miste en af sine vitale dele, hvilket vil få flyet til at styrte ned.
Fantastisk evne til at regulere sig selv
Alt i naturen er på den ene eller anden måde forbundet, og jordens biosfære har netop derfor en fantastisk evne til at regulere sig selv. Jordens temperatur reguleres af atmosfærens kemiske sammensætning, som styres af forholdet mellem dyr og planter på jorden, og skydækkets klimaregulerende effekt styres af frigivelsen af aerozoler fra havets mikroorganismer.
Dyr og planter udryddes og andre opstår. Det er helt naturligt. Naturen skal nok klare sig, hvis bare den får tid til at restituere sig. Hvis bare nye arter kan nå at udvikle sig i samme hastighed, som andre forsvinder, så skal naturen nok klare sig.
Problemet opstår, når arter forsvinder hurtigere end nye arter kan opstå eller migrere. I den situation kommer biosfæren ud i en situation, hvor arter begynder at forsvinde alene fordi andre allerede er forsvundet. I den situation bringes situationen ud af kontrol, fordi biosfæren vil gå over i en selvforstærkende effekt, hvor arter vil forsvinde ikke i konstant fart, men i eksponentielt stigende hastighed. Dette kan lede til økologisk kollaps.
Jeg bor ved Mariager Fjord, og folk her på egnen ved godt, hvad et økologisk kollaps er. Hvert år stiger mængden af alger i fjorden, og iltindholdet falder. Når det sker, vil først et og så flere dyr i fjorden enten flygte eller dø. Der kan også opstå små områder på de dybeste steder i fjorden, hvor der opstår lokal iltsvind, hvor stort set alt liv dør. Når muslingerne dør, så kan de ikke længere rense vandet for alger, og så accelereres iltsvindet.
Fra stranden kan man ikke se ret meget, men biologerne kan advare imod, at fjorden er på vej ind i et økologisk kollaps. Det kan man følge hvert år, men de fleste år stiger iltindholdet igen, når temperaturen falder i løbet af efteråret, hvorved systemet så at sige bliver nulstillet. Flyet er landet og bliver repareret, så det er klar til næste afgang.
I sommeren 1997 nåede temperaturen ikke at falde, inden det gik galt. Iltindholdet i fjorden faldt som det plejer i løbet af sommeren, og muslingerne begyndte at dø, men udviklingen nåede ikke at vende inden det gik galt. I løbet af et enkelt døgn blev havvandet i fjorden forvandlet til en rådden mudderpøl, og hele fjorden døde på een gang. Mariager Fjord var dermed i 1997 udsat for et økologisk kollaps. Flyet nåede ikke at lande, inden det blev repareret.
Brundtland advarede allerede i 1992
Allerede i 1992 advarede Brundtland-Kommissionen om, at biodiversiteten i verden er faldende, og at det er tegn på, at vi er på vej imod et økologisk kollaps. For nylig kom endnu en FN-rapport, som bekræfter, at biodiversiteten falder dramatisk i hele verden i en hastighed, der kan sammenlignes med de øvrige 5 masseudryddelser, som verdens har oplevet i sin 4-5 milliarder års historie.
Den sidste masseudryddelse var ved afslutningen af kridttiden for 65 millioner år siden, hvor dinosaurerne og der fleste andre planter og dyr uddøde på een gang. Det bliver ofte fremstillet som om det skyldes et meteornedslag i Chicxulub i Mexico. Imidlertid var dinosaurerne på det tidspunkt allerede ved at uddø, og der var faktisk kun 14 arter tilbage, da meteoren ramte og udryddede de sidste.
At meteor-nedslaget udløste klimaforandringer, som fik så stor indflydelse på mange arter, skyldes især, at verdens økosystem af andre årsager i forvejen var hårdt presset, og derfor meget sårbar overfor klimaforandringerne. Det samme ser vi i dag.
Et økologisk kollaps er altså ikke en udvikling, hvor arterne uddør en efter en i et konstant eller stigende tempo, indtil menneskene måske også selv bliver en af de truede arter. Et økologisk kollaps betyder, at udviklingen kommer over the tipping point, resten af arterne uddør samtidig, fordi økosystemet er så hårdt presset, at det har mistet sin selvregulerende evne.
Kollapset er, at hele flyet styrter ned samtidig, fordi den sidste møtrik, der holdt haleroret på plads, faldt ud. Det økologiske kollaps sker, når nøglearterne i naturen forsvinder, fordi de arter, som de var afhængige af, er forsvundet. Alle fisk, muslinger og andre bunddyr i Mariager Fjord i dag er indvandret fra andre fjorde.
Mange fisk kan overleve lokalt iltsvind i Mariager Fjord, men ingen overlever, når hele fjorden oplever et samlet økologisk kollaps. Der er intet, absolut intet, der tyder på, at hverken menneskeheden eller nogen af de dyrearter, vi normalt sammenligner os med, vil overleve et globalt økologisk kollaps.
Derfor er biodiversiteten vigtigere end klimakrisen i sig selv
Arter uddør og økosystemer destabiliseres blandt andet på grund af klimaforandringer. Derfor er klimapolitik et et vigtigt emne, men det skal ses i lyset af den faldende biodiversitet og risikoen for økologisk kollaps. At havene stiger flere meter, og at vi oplever en ny verdenskrig, fordi en milliard mennesker drives på flugt, er jo alvorligt nok i sig selv, men sammenlignet med et økologisk kollaps er det trods alt småproblemer af primært økonomisk betydning.
Vi kan være uenige om, hvor alvorlige klimaforandringerne er, og hvor hurtigt vi skal reagere på dem, men grundlæggende kender og forstår vi klimaproblematikken så godt, at selv skolebørn som Greta Thunberg kan forstå det. Vi forstår mekanismerne, og politisk har vi en eller anden grad af plan for, hvordan vi løser det.
I modsætning hertil har menneskeheden endnu ingen politisk plan for at nedsætte faldet i biodiversiteten, og vi har ikke biologisk viden om, at der er regulerende mekanismer, der vil kunne bremse faldet. Vi sidder i et fly, hvor møtrikkerne falder ud i en hidtil uset og konstant stigende hastighed, og der er intet der tyder på, at en landingsbane eller et koldt efterår vil redde os.
Derfor er biodiversiteten vigtigere end klimakrisen i sig selv. Klimapolitik er primært vigtigt, fordi klimaforandringer bidrager til den faldende biodiversitet, og fordi vi godt ved, hvad der skal til for at løse den del af problemet, men som alle andre politiske emner er klimapolitikken underordnet i forhold til biodiversits-problematikken og risikoen for et økologisk kollaps.
Hvor mange politikere har overhovedet forstået problemstillingen?
Lars Løkke har adskilt EU-valget fra Folketingsvalget for at give mulighed for at diskutere forskellige emner til de to valg. For mig er der kun eet emne, der er interessant, og det gælder alle politiske valg, uanset om det er kommunalvalg eller udenrigspolitik.
Når vi om en måneds tid skal vælge politikere, så vil jeg kun stemme på personer og partier, som forstår, hvilken situation verden er i. Ligesom jeg ikke har tillid til en pilot, der klør sig i røven og drikker kaffe, når jeg kan se ud af flyvinduet, at møtrikkerne falder ukontrolleret ud af boltene på vingerne, så har jeg ikke tillid til en politiker, som ikke forstår, hvad den faldende biodiversitet er ved at føre til.
Det handler ikke så meget om, hvorvidt man er for eller imod det ene eller det andet. Det handler om, hvorvidt man overhovedet har forstået problemstillingen. Om de konkluderer det ene eller det andet om grænsebomme og seniorpension, er for mig underordet, bare det gøres ud fra en analyse af, hvad der bedst forebygger et kommende økologisk kollaps.
Jeg ønsker ikke alle et godt valg. Jeg ønsker kun et godt valg til de, som forstår, hvad valget handler om.
