Roundup før høst Gammelgaard 1
Her er det formanden for Odder Landboforening, der giver hveden en omgang glyphosat før høsten i år.

Står det til vandsektorens brancheorganisation, bør glyphosatholdige sprøjtemidler ikke bruges til tvangsmodning af korn før høst, da det kan true grundvandet. Det skriver Ritzau, 30. juli 2016.

– Vi er generelt imod sprøjtemidler nær vandboringer. Men brugen af Roundup om sommeren er særligt problematisk, siger direktør Carl-Emil Larsen fra vandsektorens brancheorganisation, Danva..

– Det skyldes de mange kraftige regnskyl. Desuden er jorden hård og fyldt med dybe sprækker. Samlet giver det en større risiko for, at Roundup kan sive ned til grundvandet, siger han.

dræn
Kraftige regnskyl sender en puls af sprøjtemidler gennem drænrør ud i miljøet, og gennem sprækker i jorden ned til grundvandet, mener Danva, vandværkernes brancheorganisation

Glyphosatbaserede sprøjtemidler som Roundup er i øjeblikket voldsomt omstridt i EU, men indtil videre har EU ladet det være op til de enkelte lande, om de vil tillade sprøjtning med Roundup lige op til høst for at sikre en ensartet modning.

– Det er tankevækkende, at regeringen mener, at det er problemfrit, når der generelt er så store spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring Roundup, siger Carl-Emil Larsen.

Carl-Emil_Larsen_165x247px
Direktør Carl-Emil Larsen, Danva.

Landbruget kalder Roundup for et uundværligt sprøjtemiddel. Men Danva mener, at især brugen af Roundup til at tvangsmodne korn er overflødig og bør forbydes. Landbruget i en række EU-lande klarer sig dog uden at tvangsmodne kornet, som det angiveligt sker på over hver femte af de danske marker, ifølge Ritzau.

I Østrig er det forbudt, og i nabolande som Tyskland og Sverige anses brugen ikke for godt landmandsskab. I Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Schweiz og Tyrkiet er glyphosat ikke tilladt eller registreret til nedvisning.

Balladen om Roundup er eskaleret, efter at eksperterne i WHO’s kræftpanel har udpeget aktivstoffet i sprøjtemidlet, glyphosat, som sandsynligvis kræftfremkaldende. Det afvises til gengæld pure af det europæiske fødevareagentur, Efsa. Siden har de to organisationer ligget i åben kamp.

Foreløbig er det derfor ikke lykkedes EU-Kommissionen at komme igennem med en permanent godkendelse af stoffet, der er verdens mest brugte sprøjtemiddel.

Roundup før høst Gammelgaard 2
Nu falder giften trindt om land – læs artiklen om sprøjteriet her.

 

Visited 13 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.