Udsnit af de naturplejede arealer i den fredede Bjergskov, hvor der er fjernet 0,3 hektar brombærkrat. Foto: Jan Kunstmann/Verdens Skove.

”Naturstyrelsen og Forsvaret har med tunge maskiner ryddet brombærkrat i det fredede Bjergskov. Rydningen har ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som Verdens Skove har sat ud i området. Samtidigt er flere års frivilligt arbejde nu spildt. Verdens Skove har derfor opsagt samarbejdet om forvaltningen af Bjergskov.”

Det skriver miljøorganisationen Verdens Skove i en pressemeddelelse den 31. januar 2019.

Naturstyrelsen Sønderjylland har en noget anden opfattelse af naturplejeindsatsen i Bjergskov ved Aabenraa. Skovrider Inger Gillesberg skriver i en mail til redaktionen 1. februar 2019:

”Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke har lyst til at fortsætte samarbejdet på grund af lille rydning af 0,3 hektar brombærkrat. Vi havde håbet, at naturplejen med både kreaturer og heste kunne forhindre tilgroningen for at gavne den artsrige lysåbne natur. Men hestene har ikke kunnet holde brombærrene i skak. Det er en fejl af os, at vi ikke på forhånd orienterer vores samarbejdspartnere, herunder Verdens Skove, om, hvornår vi går ud og rydder noget af tilgroningen med brombærkrat i Bjergskov. Det kan jeg kun beklage.

På Naturstyrelsens arealer har vi fået ryddet 0,3 hektar brombærkrat på et tidspunkt, hvor vejret var optimalt. Rydningen kunne være gennemført på et senere tidspunkt, men så kunne det have virket forstyrrende for blandt andet ynglende fugle, hvilket der ikke er nu. Bjergskov Overdrev er et af de vigtigste lysåbne overdrev i Sønderjylland, og tilgroning med brombær og andre vedplanter er en af de væsentligste trusler mod naturtilstanden på overdrevet. Derfor skal vi holde tilgroningen nede.”

Redaktionen har forelagt Naturstyrelsens svar for Verdens Skove. Organisationen bestrider ikke styrelsens oplysninger om rydningens beskedne omfang eller hestenes svigtende indsats. Man har blot denne kommentar:

”Mage til arrogant svar skal man lede længe efter. Så nej, vi fastholder vores reaktion. Vi har reageret, da vi har brugt meget tid på at lave en forvaltningsplan, lave et overvågningsplan og lavet en masse overvågning af vores forvaltningsforsøg. I vores samarbejdsaftale står der desuden at vi skal have en væsentlig indflydelse på forvaltningen. Så døm selv.”

Læs hele pressemeddelelsen fra Verdens Skove.

Læs hele pressemeddelelsen fra Naturstyrelsen Sønderjylland.

Konik hesten er lille, semi-vildhest, med oprindelse i Polen. Konikken mentes tidligere at være slægtning til tarpanen, der er en af de oprindelige hesteracer i Østeuropa, som er blevet blandet med flere polske og russiske hesteracer. Af samme grund er racen meget populær blandt “rewilding”-aktivister. Imidlertid modsiger genetiske undersøgelser nu denne opfattelse, at konik skulle være en overlevende form af østeuropæisk vildhest, ligesom konikken ikke er tæt forbundet med disse. Konik deler mitokondrielt DNA med mange andre domesticerede hesteracer, og deres Y-kromosomer er næsten identisk. Foto: Wikimedia, IJmuiden, 7. januar 2006.

For pengenes skyld

Stik imod den naturfaglige viden og Verdens Skoves anbefalinger har Naturstyrelsen og Forsvaret ryddet store mængder brombærkrat med tunge maskiner i det fredede naturområde Bjergskov i Sønderjylland. Det hævder Verdens Skove. Rydningen blev gennemført af Naturstyrelsen og Forsvaret uden at orientere Verdens Skove og har ført til betydelige naturødelæggelser i området, lyder det fra Stine Tuxen, biolog hos Verdens Skove.

Området har siden 2016 været forvaltet af en samarbejdsgruppe bestående af Naturstyrelsen, Forsvaret, Aabenraa Kommune og Verdens Skove.

Samme dag som Verdens Skove udsendte sin pressemeddelelse om samarbejdets ophør, stillede MF Christian Poll (Alt.) spørgsmål til Miljø- og fødevareministeren om det “dybt tragiske forløb” af naturplejen i Bjergskov.

Bjergskov ligger i Sønderjylland nær Aabenraa. Området er 33 hektar stort og en blanding af overdrev, mose, sø og skov. Det vurderes, at en del af Bjergskov aldrig har været under plov. Området rummer derfor særligt lang kontinuitet som overdrev med græssende dyr og det har skabt en unik mosaik-natur, der er meget varieret og rummer potentialet for en stor artsrigdom. Området er delt op i to dele, hvoraf den vestlige del ejes af Forsvaret og den østlige af Naturstyrelsen. I maj 2017 blev syv konikheste sat ud i Bjergskov. Der lever for tiden otte konik heste i området, herunder en hingst, tre hopper og fire føl. Verdens Skove henvendte sig i 2012 til Naturstyrelsen med henblik på et samarbejde for at øge den biologiske mangfoldighed i Bjergskov. I 2016 blev den endelige samarbejdsaftale om forvaltning af naturen i Bjergskov underskrevet.

Biolog Stine Tuxen, Verdens Skove.

Verdens Skove ser kernen af problemet i, at Naturstyrelsen skal finansiere sig selv ved at få indtægter ud af de statsejede naturområder.

”I sidste ende er det endnu et eksempel på, hvor galt det går, når Naturstyrelsen, der skal passe på vores allesammens natur, er tvunget til at drive statens naturområder som landbrugsarealer og driftskove for at få økonomien til at hænge sammen. Det er én stor selvmodsigelse. Resultatet ser vi her og i den generelle tilbagegang af vores truede danske arter,” mener Stine Tuxen, der er biolog hos Verdens Skove.

Samarbejdsaftale opsagt

Verdens Skove har valgt at opsige samarbejdet om Bjergskov som konsekvens af hændelsen.

”Verdens Skove kan ikke stå fagligt inde for Naturstyrelsens forvaltningsmetoder i Bjergskov. Episoden viser, at vi ikke har indflydelse på disse metoder, selv når de som her udgør et klokkeklart aftalebrud. Vi hjælper ikke naturen ved at lægge navn til en skadelig praksis, der gennemføres hen over hovedet på os. Derfor har vi valgt at opsige samarbejdet. Vi vil fremover fokusere endnu mere på det politiske arbejde for at få ændret de grundlæggende strukturelle problemer i dansk naturforvaltning,” lyder det fra Stine Tuxen.

Næste skridt bliver at finde et egnet nyt ”hjem” for de otte konik heste, der lever vildt i Bjergskov.

”Vi vil naturligvis tage os godt af hestene og finde et nyt hjem til dem, hvor de kan gøre det, de er bedst til, nemlig at fremme biodiversitet og skabe vildere natur. Vi hører derfor meget gerne fra forvaltere af områder med brombærkrat, som hestene kan spise her over vinteren,” slutter Stine Tuxen.

Atomangreb

Biolog Morten D.D. Hansen, Århus.

Uenigheden om naturplejen i Bjergskov kommer blot få uger efter at den velkendte naturaktivist Morten D.D. Hansen har slået storalarm over Naturstyrelsens plejemetoder.

Ifølge Morten D.D. Hansens henvendelse til medierne har naturstyrelsen maskinelt slået vegetationen på  nogle engområder ved Gudenåens Kilder. Resultatet har skabt stor forfærdelse hos biologen, der ligefrem sammenligner naturplejen med et atombombeangreb.

– Det svarer lidt til at sandblæse Jellingstenene. Man tager noget af det bedste og mest uerstattelige vi har, og så smider man en atombombe, hævdede Morten D.D. Hansen i Horsens Folkeblad den 14. januar 2019.

Visited 42 times, 20 visit(s) today