Vi har fået flere planter end tidligere, men mange sjældne er forsvundet

Salep-Gøgeurt er et af ofrene for de seneste 100 års afvikling af naturen i Danmark. Foto: Andreas Kunze/Wikipedia

Floraen af vilde planter i Danmark er ændret kraftigt siden 1800-tallet, men antallet af arter er højere i dag end det var dengang. Nettogevinsten dækker over store tab af sjældne arter og endnu større tilkomst af nye arter, der hovedsageligt har forvildet sig fra vores haver og ud i landskabet.

Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 1. august 2019.

Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, men det er mere usikkert, om det går frem eller tilbage lokalt. Nye forskningsresultater giver det hidtil klareste svar: Der kan godt ske en nettoforøgelse af antallet af plantearter, der findes i en region, samtidig med at der sker store artstab nationalt eller globalt.

Ph.d.-studerende Tora Finderup Nielsen har trukket det store læs med at tjekke fortidens plantelister.

Forskere ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet har undersøgt forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, fx Sydvestsjælland, Als eller Læsø.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecology Letters.

Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden. Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner.

Vi har altså fået større overflod lokalt, men samtidig mere ensformighed på tværs af landet. De egne, der er forandret mest, er Læsø, Anholt og Tønder-egnen, som i dag ligner Lolland eller Sjælland betydeligt mere, end de gjorde i 1800-tallet.

Sådan så naturen ud i de gode gamle dage. Tegning: Jens Chr. Schou

De plantearter, der er gået tilbage eller forsvundet lokalt, voksede fortrinsvis i enge, moser, overdrev og heder, altså i ”rigtig natur”, mens de plantearter, der er kommet til, især er forvildede haveplanter, som findes i vejrabatter og på havnearealer, industrigrunde og i bynære skove.

”Vinderne er fx canadisk bakkestjerne, amerikansk rød-eg og erantis,” siger ph.d.-studerende Tora Finderup Nielsen, ”mens taberne er arter som salep-gøgeurt, kattefod og leverurt – altså arter, der står på den røde liste over truede arter, både i Danmark og i vores nabolande.”

Sådan ser der ud i dag, hvor der engang var rig natur. Tegning:  Jens Chr. Schou

De mange nye arter har generelt været en fredsommelig berigelse af floraen. De forsvundne arter er ikke blevet fortrængt af de nytilkomne. Forandringen i floraen skyldes os mennesker, som har ændret det danske landskab voldsomt over de seneste 140 år.

Enge og moser er blevet drænet, heder og overdrev tilplantet med skov. Disse forandringer har givet både tabere og vindere blandt planter og dyr. Det er de samme faktorer, der ligger bag tilbagegangen af sommerfugle, bier, biller og andre dyr.

Tabet af arter skyldes et stort tab af levesteder, som har været negativ for hele den biologiske mangfoldighed. Gevinsten af nye arter er mere speciel for planterne, fordi det kun er planter – og ikke insekter – der forvildes ud af haver.

Forskningsprojektet blev støttet af 15. Juni Fonden.

Her er hovedresultaterne fra de 14 undersøgte regioner.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.