“Alle ved – eller burde vide – at forårsjagten er den mest skadelige jagt overhovedet. Tillad os bare at nævne et enkelt eksempel på, hvor galt det står til. Lomviekolonien på Ritenbenk i Diskobugten, der tidligere talte omkring 45.000 fugle, er nu reduceret til under 1000, og den vil med stor sandsynlighed uddø helt inden for få år, hvis der ikke skrides effektiv ind nu. Derved vil den dele skæbne med de omkring 20 andre små og stor kolonier, som er skudt væk.”
Sådan skriver den grønlandske fugleforening Timmiaq i et åbent bønskrift 13. december 2015 til den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen. Brevet fortsætter:
“I alt har vi i Grønland mistet i størrelsesordenen en halv million lomvier siden de første vurderinger af bestandene 1930’erne. Tænk, hvad Grønland har mistet af både jagt- og turistmuligheder ved denne kortsigtede forvaltning af en tidligere så rig natur-ressource. Da Naturinstituttet blev etableret for årtier siden, så mange af os frem til, at naturforvaltningen i Grønland fremover i højere grad ville blive besluttet ud fra facts frem for fornemmelser og politisk populisme. Vi er desværre blevet skuffede igen og igen. Derfor er vi sikre på, at vi kan tale på manges vegne, når vi appellerer til dig om at gøre, hvad du kan for at forhindre denne ulykke.”
Anledningen til brevet er høringen af et udkast til ny fuglebekendtgørelse eller jagtlov for Grønland.
Specielt bekymre det Timmiaq, at den grønlandske regering, Naalakkersuisut, ikke følger Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstituts rådgivning om totalfredning af lomviebestanden. Det er en fuglegruppe, der syd for Qaanaaq er i stærk tilbagegang. Timmiaq har derfor i sit høringssvar anbefalet, at lomvie-bestanden totalfredes i 10 år, og samtidig har Timmiaq gentaget sin opfordring til, at departementet indkalder Fuglearbejdsgruppen, så arbejdet med et forslag til en egentlig forvaltningsplan for fuglebestandene i Grønland kan fortsætte.
I bemærkningerne til bekendtgørelsen hedder det videre:
“Timmiaq anbefaler på det kraftigste, at Grønland ikke forvolder uoprettelige skader på lomviebestandene og skader sit renommé, ved at fortsætte den åbenlyse dokumenterede skadelige forvaltning af vores lomviebestande. Grønland vil med fortsat jagt risikere skarp kritik fra omverdenen, herunder fra de lande, som vi har fælles lomvie-bestande med, hvis vi fortsætter og oven i købet udvider den stærkt kritisable og ikke bæredygtige jagt på polarlomvier. Bestandsnedgangen er dokumenteret gennem årtier og nu står vi overfor, at den sidste koloni i Diskobugten (Rittenbenk) er nær udryddelse. Det må stoppes nu og det bør kun ske ved, at følge Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstituts rådgivning om totalfredning i mindst 10 år.
Grønlands Naturinstitut meddelte allerede i september 2013: “Bestandsudviklingen i størstedelen af de grønlandske lomvie-kolonier er kritisk og flere steder endda meget kritisk.” Det var en hidtil uset skarp biologisk rådgivning, der endte op i et forslag om en totalfredning af lomvier i mindst 10 år. Dette er en rådgivning, der må og skal tages alvorlig, hvor ubehagelig den end måtte opfattes.
“Ved at indføre en total fredning af lomvierne kan man håbe på,” skriver Timmiaq, “at der kommer en større respekt omkring fredningen af lomvier, så også den ulovlige jagt og ægindsamling ophører.
Timmiaq har erfaret, at der er fangere, der begrunder selvtægt og ulovlig fangst med, at de finder det urimeligt, at fangerne i Sydgrønland og omkring Nuuk kan få lov til at fange “deres” lomvier. Med denne begrundelse har disse fangere ment, at de har “ret” til at fange lomvier og samle lomvieæg. Man skal være opmærksom på, at de bestande, man skyder i vinterperioden i Sydgrønland, i stort omfang er canadiske, islandske, norske og russiske, hvor bestandene også går tilbage. Selv om skadevirkningen på den grønlandske bestand dermed er mindre, så er den grønlandske bestand fortsat så presset, at totalfredning er det eneste rigtige for at redde bestandene i Grønland syd for Melvillebugten. Dette er også i overensstemmelse med rådgivningen fra Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut. Samtidig er jagttrykket i Grønland også en væsentlig årsag til tilbagegangen i nabolandene, og også derfor er jagtstop i Grønland nødvendig, for ikke at skade disse landes bestande yderligere.”
