Den 37 år gamle havørn er helt sikkert den ældste havørn i den danske ynglebestand, men hun er måske også verdens ældste nulevende havørn, ovenikøbet stadig som aktiv ynglefugl. Sammen med sin 24-årige mage har hun i år opfostret en unge. Foto: Leif Keller

Jysk ørn på 37 år er suverænt Danmarks ældste havørn og kan være verdens ældste. Den har opfostret 23 unger og fået en ud at flyve i år

Fine billeder af en ringmærket havørn (Haliaeetus albicilla) i det sydlige Jylland har afsløret, at den ikke bare er Danmarks suverænt ældste nulevende havørn, men måske den ældste dokumenterede vildtlevende havørn overhovedet. Den 37 år gamle havørn er hunnen i et ynglepar, som har opfostret 23 unger siden 2006.

Det skriver Ole Friis Larsen, 23. august 2022, for Dansk Ornitologisk Forening.

”Jeg har aldrig før hørt om en så gammel havørn”, skriver lederen af det nordtyske ørneprojekt, Bernd Struwe-Juhl i en mail til Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmarks Projekt Ørn. Han bekræfter, at kombinationen af ringe og farver på havørnens ben viser, at den blev mærket som unge på en rede i Nordtyskland i 1985.

Fantastisk fund

Fundet har vakt begejstring hos tyske kolleger, der arbejder med ringmærkning og beskyttelse af havørne. En tysk ekspert i aldersbestemmelse af havørne, Thomas Neumann, anser fundet af den danske ørn for ’fantastisk’. Han har stået for aldersbestemmelsen af den hidtil ældste tyske havørn på 36 år på basis af fældningsmønstre og fjerdragt.

Det er farveringen på Havørnens ben, der afslører, at hun er 37 år, men hun er også begyndt at se ’tyndhåret’ ud på oversiden af hovedet. Foto: Leif Keller

Den gamle hunørn og hendes mage er stadig yngledygtige og har i år opfostret en unge. DOF’s Projekt Ørn har besluttet ikke at offentliggøre, hvor den gamle hun lever nærmere end ’det sydlige Jylland’ af hensyn til hendes beskyttelse.

Billeder af ørnen viser andre alderstegn end farveringen fra 1985. Hun er tydeligt ved at blive lidt tynd i fjerene på hovedet.

Den nordtyske bestand var meget lille i 1985, og der blev kun ringmærket fire redeunger det år. En af dem er med sikkerhed fundet død, en anden blev syg og kom til en zoo. Det betyder, at der kun er to reder nord og nordvest for Lübeck, som den gamle danske ørn kan stamme fra, selv om det ikke er lykkedes at fotografere den tyske såkaldte nationale ring på det andet ben, så det har været muligt at aflæse nummeret og stedfæste dens oprindelse helt præcist.

Ingen sikker viden om havørnes alder endnu

Hannen i parret med den gamle hun stammer også fra Tyskland. Han er mærket med ringe, som viser, at han er 24 år. Da parret etablerede sig i det område, hvor de to ørne er nu, har hunnen altså været omkring 20 år og kan meget vel tidligere have ynglet med en anden han et andet sted.

Kim Skelmose fra Havørnegruppen i aktion som ringmærker af en stor ørneunge. Foto: DOF

En af parrets 23 unger er mærket med GPS-sender i et fælles projekt mellem DOF og Københavns Universitet, og den er godt på vej til at nå den yngledygtige alder på fem-syv år for havørne.

Der findes beretninger om andre meget gamle havørne, men det har drejet sig om fugle i fangenskab. I Danmark har der ynglet havørne siden midt i 1990’erne, og ringmærkning af ungerne blev først indledt senere, så der er endnu ikke nogen viden om, hvor gamle de kan blive. De tyske erfaringer med farveringmærkede vilde havørne er, at havørne generelt ser ud til at leve i cirka 30 år, mens enkelte kan blive op til 35 år.

Havørnen er vidt udbredt over store dele af det nordlige Europa, Grønland, Island og hele vejen gennem Sibirien til Stillehavet, men vores sikre viden om deres alder er begrænset af, at der kun er foregået systematisk ringmærkning af havørne gennem nogle få årtier.

Ørneungerne er fløjet fra reden: Det var en perfekt sæson

Årets sæson i ØrneTV har ikke kun været en succes for ørneparret og deres to unger, der nu er fløjet fra reden. Ørnekameraet har også fanget et væld af flotte detaljer og spændende scener fra ørnenes liv.

Det skriver Anton Gundersen Lihn, 16. august 2022, for Dansk Ornitologisk Forening.

Med kraftige nytrænede vingeslag forlod først den ene og senere den anden af årets to unger havørnereden i ØrneTV. Det markerede afslutningen for årets sæson – sådan da.

Havørneunger har det med at vende tilbage til reden flere gange, efter de har forladt den første gang.

Ørneungerne har endnu ikke helt sluppet taget i reden og svunget sig ud på deres egen livsrejse, men det er nu alligevel tid til at se tilbage på årets sæson.

24. juni bevægede begge ørneunger sig så langt uden for reden, at det kan betegnes som en udflyvning. Foto: ØrneTV.

– Når jeg tænker tilbage på de seneste 130 dage, så synes jeg, at vi er blevet beriget med en superperfekt sæson. Alle os, der har siddet og fulgt med dag efter dag, har virkelig fået noget for vores opmærksomhed og for vores tid, siger Kim Skelmose, der er hovedmand bag ØrneTV og leder af DOF’s Projekt Ørn.

Flotte scener og spændende detaljer

Sæsonen har været et overflødighedshorn af flotte scener og fascinerende øjeblikke, derfor er det svært for Kim Skelmose at udpege sine højdepunkter. Han fremhæver i stedet, at vi i år har fået rigtig mange nuancer og detaljer fra ørnelivet.

– Vi har fanget rigtig mange fine øjeblikke helt tæt på: ungerne der kommer ud af æggene, kampen hvor den tredje unge dør i ægget og fantastiske ind- og udflyvninger. Vi har set forældrefuglene sidde på grenen uden for reden og holde øje og måske udvælge deres bytte, der kommer flyvende. Vi har i detaljer set, hvordan de dræber bytte, skiller det ad og fodrer med både hornfisk og forskellige fladfisk, siger han.

Derudover fik Kim Skelmose også fanget en jagt på en fiskehejre med kameraet og på et tidspunkt fik ørnene bragt en lækat ind som bytte.

– Det var en sjov episode. Sådan et andet rovdyr var de ikke helt begejstrede for. Det tog lidt ekstra tid at få den i svælget, siger han.

På landsplan er flere havørneunger gået til på grund af fugleinfluenza, men det har ØrneTV-parret heldigvis været forskånet for. Og generelt er sæsonen forløbet relativt uproblematisk for det erfarne havørnepar.

– Der var lidt ballade med nogle krager i en uges tid og nogle fremmede ørne, der forstyrrede på parrets territorie, men der har ikke været nogle højrisikotrusler. De har klaret småproblemerne til UG, siger Kim Skelmose.

Udover at lade sig fascinere af de majestætiske ørne, så har ØrneTV også til formål at lære nyt om havørnene. I modsætning til forrige sæson, hvor næsten alt gik galt, så har årets sæson været et rigtig flot eksempel på, hvordan et ørnepar får unger på vingerne.

Ørneungerne er snart på vej væk

Hvis ikke havørneungerne allerede har forladt reden fuldstændigt, så går der ikke længe. Når kalenderen viser august er det almindeligt at ungerne har fået så godt styr på jagten, at de slipper forældrene og den velkendte rede helt. Dermed er det også et endeligt farvel til ørneungerne for de mange seere af ØrneTV.

Årets sæson af ØrneTV slutter officielt 16. august, hvor kameraet bliver slukket.

Der er dog en mulighed for at få øje på ørnene i naturen. Og hvis det skulle lykkes at fotografere en af de to unger, hvor ringene på deres ben er synlige, så er man mere end velkommen til at rapportere det til Ringmærkningscentralen på fuglering.dk.

Bannerfoto: Jack White/Unsplash.

Visited 11 times, 6 visit(s) today

Kommentarer

  1. Klaus Flemløse

    Ganske interessant artikel.

    Jeg arbejder bl.a. med dødeligheds tavler/Leslie Matrix modeller for hjorte og heste.
    Har rigtig gode tal for bl.a. rådyr og for mustang i Pryor mountains.

    Jeg kunne godt tænke mig at se en dødelighedstavle for havørn. Findes en sådan ?

  2. Klaus Flemløse

    Jeg har kontaktet DOF’s rovfuglegruppe og fået følgende link. Tak til både Per Ekberg og Knud Flensted fra DOF’s rovfuglegruppe.

    [1] Growth and demography of a re-introduced population of White-tailed Eagles Haliaeetus albicilla (2009)
    https://www.academia.edu/80479978/Growth_and_demography_of_a_re_introduced_population_of_White_tailed_Eagles_Henstedaliaeetus_albicilla

    [2] White-tailed Eagle Haliaeetus albicilla (2017)
    https://app.bto.org/birdfacts/results/bob2430.htm

    Den første omhandler havørne i Nordeuropa og den anden kun i UK, men alligevel af interesse. Af disse artikler kan man danne dødlighedstavler under forskellige antagelse.

Skriv en kommentar