Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger. Foto: Kim Fischer/DOF

Ved nordspidsen af Fanø er et indhegnet område på størrelse med en fodboldbane blevet en livsforsikring for et større antal terner, klyder og præstekraver. Øens bestand af ræve har i mange år ædt æg og unger hos de jordrugende fugle, men hvis rovdyrene kommer for tæt på rederne i hegnet, får de stød. Afskrækkelsen virker og har givet fuglene et fristed

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 30. juni 2020.

Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger, siger biolog John Frikke. Foto: Kim Fischer.

Der er æg i rederne hos strandskaderne, og hos dværgternerne er der unger. Havternen sætter ynglerekord på Fanø med 65 par i selskab med øens eneste par fjordterner.

Hele Fanøs bestand af klyder har i en koloni på 30 par fundet sikkerhed i området, der også huser øens tre par stormmåger og noget så usædvanligt som en koloni af stor præstekrave på mindst 25 par.

Havternerne er blandt de fugle, der kan yngle i sikkerhed bag det rævesikre hegn på nordspidsen af Fanø. Foto: Kim Fischer/DOF

Alt sammen fordi et strømførende hegn sat op af Nationalpark Vadehavet holder sultne ræve ude af de jordrugende kystfugles yngleområde.

– Fanøs ræve har i flere år forhindret en stor del af øens jordrugende kystfugle i at få unger på vingerne, men i de senere år har det set anderledes ud. Det rævesikre indhegnede område ved Grønningen på nordspidsen af Fanø har særligt i år som en magnet tiltrukket mange af øens kolonirugende terner og vadefugle. Og hegnet har været så effektivt, at alle yngleparrene ser ud til at lykkes med ynglen i år, siger ornitologen Kim Fischer fra Fanø Fuglestation og DOF Sydvestjylland.

Kim Fischer

Han tjekker dagligt elhegnet for at sikre, at der er strøm på de flere hundrede meter livsforsikring, som holder rovdyrene væk fra fuglenes kolonier.

– Det er nødvendigt hele tiden at sørge for, at hegnet er intakt og fungerer. I tørkesommeren 2018 havde vi også sat elhegn op i området. Men da fandt en ræv ud af at mave sig ind under de strømførende tråde, og så gik ynglesæsonen tabt for de jordrugende fugle, siger Kim Fischer.

Succes bag hegnet, fiasko udenfor

Operation rævesikre elhegn er et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet, der er primus motor i projektet og som finansierer størstedelen af hegnet, Fanø Kommune, Aarhus Universitet og Fanø Fuglestation.

Biolog John Frikke, Nationalpark Vadehavet

– Denne vellykkede ynglesæson for fuglene i indhegningen er resultatet af flere års arbejde med at raffinere beskyttelsen. Vi har i denne ynglesæson fire strømhegn til beskyttelse af sårbare ynglefugle i Vadehavet. Også på Lakolk Strand på Rømø og på sydspidsen af Fanø er der rævesikre indhegninger, men det er ved Grønningen på Nordfanø, at indsatsen virkelig har virket i år, siger biolog John Frikke, der er projektkonsulent i Nationalpark Vadehavet.

– Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger, siger han.

I flere tilfælde de senere år har Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen forsøgt at beskytte kystfugle med markeringer og skilte til forebyggelse af forstyrrelser.

Ifølge John Frikke viser erfaringerne, at markeringer sjældent er nok. Indhegnede områder som værn mod forstyrrelser og angreb fra rovdyr er det mest effektive værktøj i indsatsen for at give jordrugende kystfugle bedre vilkår.

Indhegnede områder som værn mod forstyrrelser og angreb fra rovdyr er det mest effektive værktøj i indsatsen for at give jordrugende kystfugle bedre vilkår. I Tyskland og Holland er man også begyndt at indhegne større engområder for at beskytte engens ynglefugle mod ræve, mink og mårhunde. Flere hegn til værn mod rovdyr og forstyrrelser kan blive en større del af fremtidens forvaltning af fuglerige danske områder med truede ynglefugle. Foto: Ulf M. Berthelsen/DOF

Sammenhold og samarbejde

Området Grønningen ved nordspidsen af Fanø er ejet af private lodsejere, der alle bakker op om projektet med det strømførende hegn, der er batteridrevet med solen som energikilde.

Hegnet står i cirka tre måneder, før det pilles ned, når den sidste ynglefugl er fløjet.

– Kystfugleprojektet i Nationalpark Vadehavet foregår i et fortrinligt samarbejde mellem lodsejere, frivillige ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening, Fanø Kommune, Naturstyrelsen og Aarhus Universitet. Uden de mange samarbejdspartnere og frivillige til at holde opsyn med elhegnet, ville det ikke kunne fungere, siger John Frikke.

– Hvis strømmen svigter bare én nat og lader en ræv komme ind til ynglefuglene, går en hel sæson tabt. Det har vi set tidligere. Kontinuerlig overvågning er en vigtig del af projektet, siger han.

One Comment

  1. Kirsten Olrik

    Fantastisk !!!

Skriv en kommentar