I december 2020 måtte en bisontyr som denne lade livet, fordi den var blevet for aggressiv overfor mennesker. Bison-hannerne kan blive op til 195 centimeter høje og veje 530 til 840 kilo. Billedet viser ikke den aflivede bisontyr. Foto: Søren Friese/Naturstyrelsen

LILLE VILDMOSE – Den store bisontyr, der for halvandet år siden blev sat ud i den nordlige del af Lille Vildmose, er nu blevet aflivet. Den gamle han viste sig at være aggressiv. Den havde alt for lidt respekt for mennesker og var simpelthen for farlig

Det oplyser Jacob Skriver, der er driftsleder i Lille Vildmose for Aage V. Jensens Naturfond, til avisen Nordjyske den 15. december 2020.

Driftsleder Jacob Skriver, AVJF. Foto: twitter

– Han har været tæt på mennesker det meste af sit liv. Han er blevet fodret lidt for meget, og i visse situationer kunne han udvise noget, der minder om aggressiv adfærd, udtalte Jacob Skriver til avisen.

Den gamle tyr var én af de fire bisonokser, som Aage V. Jensens Naturfond satte ud i Lille Vildmose for halvandet år siden – og som skulle danne fortrop for en større bestand af dyr i området.

I løbet af det kommende forår hentes europæisk bison fra Holland og muligvis Polen til Lille Vildmose. Det er meningen, at de skal sættes ud i den sydlige del af Tofte Skov i april og leve frit på 4000 hektar.

De “nye udenlandske” og de “gamle danske” dyr skal være grundstammen i en helt ny bestand, og derfor er det vigtigt med arvemateriale fra så mange stammer som muligt. Det er begrundelsen for at hente dyr fra flere forskellige lande.

I Almindingen på Bornholm har en flok bisoner levet frit bag hegn i snart mange år uden problemer. Foto: Holger Øster Mortensen

Er ikke hjemmehørende i dansk natur

Bisonokserne skal være med til at æde de stride græsarter, der vokser i Tofte Skov.

– Vi mangler store planteædere i den danske natur for at have så komplet og biodivers en natur som overhovedet muligt, mener Jacob Skriver ifølge avisen og fortsætter:

– De store planteædere bider dels af vegetationen og skræller af træer og buske. De skaber dynamik og åbenhed i skoven, og det er noget, vi mangler, fordi vi for flere hundrede år siden har udryddet alle de store planteædere i Danmark.

Bisonen er i virkeligheden et slettedyr, men den udsættes ofte fejlagtigt i skov eller vådområder. Foto: Henrik Bringsøe

Driftslederen er enten fejlciteret eller også tager han selv ganske meget fejl, når han hævder, at bison skulle være en stor planteæder, der er blevet udryddet ”for flere hundrede år siden” sammen med ”alle de store planteædere” i Danmark. Det er helt forkert.

Forsvandt af sig selv for 10.000 år siden

Der er gennem mange år lavet undersøgelser af, hvilke faktorer – klima eller mennesker – der er definerende for store arters udbredelse. Klimaet og vegetationen har ændret sig i Danmark siden sidste istid fra tundra til slette for at gå naturligt til skov for ca. 10.000 år siden. Disse forandringer er forklaringen på, at fx steppearter som hest og bison kom ind i Danmark for ca. 12.000 år siden men forsvandt helt naturligt af sig selv for ca. 10.000 års siden. Dette understregede professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, i en orientering til Vildtforvaltningsrådet i december sidste år.

Professor Carsten Rahbek, KU

Menneskets jagt på de store pattedyr har spillet en rolle i udryddelsen, især i Mellem-og Sydeuropa, men i Danmark har vi næppe udryddet arter. Derimod blev megafaunaen påvirket, da Danmark begyndte at have agerbrug for ca. 5.000-6.000 år siden, men før dette var fx bison og hest forsvundet helt naturligt. De kan derfor næppe betegnes som ”manglende naturlige nøglearter” i den danske natur i dag, påpeger professoren.

Også aflivet elg

I oktober 2020 måtte der også aflives en elgko i Lille Vildmose, men det var ikke på grund af aggression overfor turisterne. Koen var simpelthen faldet i en grøft så dyb, at den ikke kunne komme op ved egen hjælp. Med en traktor lykkes det at få koen i land, men den var så medtaget, at man besluttede at skyde den.

Ifølge professor Carsten Rahbek så forsvandt elgen naturligt for ca. 8.000 år siden og ikke som følge af jagt. Derfor er det ikke fagligt underbygget at sige, at biodiversiteten er afhængig af elg som nøgleart, og udsætning af elg vil være en introduktion af en art, som forsvandt af sig selv, mener professoren.

Bannerfoto: Holger Øster Mortensen

Visited 82 times, 14 visit(s) today

Kommentarer

  1. Knud Haugmark

    Det er en sær slags historicisme, når man refererer til stenalderens fauna. Danmark er et helt andet land nu. Tossede drømmerier om store græsserne fører ingen steder hen. Der findes ikke “naturlige økologiske entreprenører” .

  2. Alice Rosensø

    Mennesket er det værste dræbendende rovdyr, der hersker over nu alle slags dyr. Lad dyrene få deres frihed . De kan godt selv finde ud af det , uden vi griber ind på deres territorium. Lad vores husdyr især grisene , leve i det fri .føj hvor er vi onde mod dem .🙏

  3. Sæt ikke disse græssere ud i hegninger.

    Vores hjortebestand trives og kan færdes frit.

    Skal der være lysninger, så lad arbejdsløse få et meningsfyldt job i naturen med at rydde til insekter.

Skriv en kommentar