kiera-butler80x95
Kiera Butler.

Globalt anvendes der mere antibiotika end nogensinde før – og der er ingen tegn på, at forbruget vil stoppe. Det skriver reporter Kiera Butler, 24. Marts 2015 i tidsskriftet Mother Jones.

En aktuel analyse offentliggjort 18. februar 2015 i Proceedings of National Academy of Science forudser, at verdens forbrug af antibiotika vil vokse 67 procent frem mod 2030. I samme periode forventer forfatterne, at forbruget vil fordobles i Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

MRSA
Infektioner med de antibiotikaresitente MRSA.bakterier fra svineindustrien er en af omkostningerne ved det stigende kødforbrug.

Årsagen til den dramatiske stigning i forbruget af antibiotika, siger forfatterne til analysen, har helt overvejende at gøre med verdens stigende appetit på kød. Siden 1970’erne har kødproducenterne rutinemæssigt fodret deres husdyr med lave doser af antibiotika for at fremme dyrenes tilvækst. I USA anvendes 80 procent af alle antibiotika allerede til husdyr, og denne praksis er ved at blive normen i store dele af verden.

EU udgør en bemærkelsesværdig undtagelse: her har antibiotiske vækstfremmere været forbudt siden 2006. Udfasning af antibiotiske vækstfremmere i den europæiske husdyrproduktion har reduceret antibiotikaforbruget med over 50 pct. uden væsentlige konsekvenser til følge – hverken for fjerkræ- eller svinebranchen.

MotherJones-globalkort
Dette verdenskort viser det nuværende globale antibiotikaforbrug til husdyr (i milligram pr 10 kvadratkilometer pixels):

Da middelklassen i udviklingslandene vokser, forventes det, at efterspørgslen på kød – og dermed brugen af antibiotika vil vokse for at skaffe store mængder prisbilligt kød.

MotherJonesFigurer
For at få en fornemmelse af, hvor hurtigt vores globale appetit for kød stiger, så tag et kig på Kina. De kinesiske husdyrproducenter indkøber rekordstore mængder af majs og soja til at brødføde et voksende antal dyr til det umættelige kinesiske forbrugermarked.

Sideløbende med at antibiotikaforbruger skyder i vejret, forventer eksperterne, at bakterierne vil udvikle resistens for at modstå dem. Det er skræmmende, da nogle af de samme antibiotika, vi fordrer i husdyr, også er vores bedste forsvar mod infektioner hos mennesker. Og de resistente ”superbakterier kan og vil springe fra dyr til mennesker. En anden aktuel undersøgelse har forudsagt, at antibiotikaresistente infektioner vil dræbe 10 millioner mennesker om året i 2050.

Der er også tegn på, at antibiotika snart kunne ophøre med at virke på den måde, kødproducenter vil have dem til: En nylig analyse har konkluderet, at antibiotika er ikke længere gør grisene større. Effekten som vækstfremmere er gået tabt.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.