141 miljøorganisationer opfordrer til et moratorium for minedrift i stor skala og olie- og gasudvinding i Grønland

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.

IMG_8329 | Gylle.dk — ***Der er tidligere demonstreret mod planerne om uranminedrift, her i Nuuk i april 2016.***

PRESSEMEDDELELSE

Nuuk, Narsaq, Qaqortoq, Copenhagen, Aarhus, Bruxelles, Amsterdam og Berlin, den 10. februar 2021

I en erklæring, der offentliggøres i dag (10.2. 2021), opfordrer 141 miljøorganisationer fra hele verden de grønlandske og danske regeringer og Den Europæiske Union til at beskytte det grønlandske og arktiske miljø. Grønland har nogle af verdens største olie- og gasressourcer. For øjeblikket findes der ca. 70 aktive storskala udforsknings- og udnyttelsesminetilladelser, som dækker tusindvis af kvadratkilometer. Næsten alle bliver i givet fald åbne, ofte højt beliggende miner.

IMG_8324 | Gylle.dk — ***Nuuk, april 2016***

”Vi har brug for en time-out for olie- og gasudvinding i Grønland og det gælder også i særlig grad for mineindustrien”, udtaler Erik Jensen fra URANI NAAMIK / NEJ TIL URAN Foreningen i Nuuk. ”Store dele af Sydgrønland er blevet omdannet til licensområder, efter regeringen er begyndt at uddele licenser til højre og venstre. Særligt bekymrende er det store uran og sjældne jordarter mineprojekt i Kvanefjeld, der indeholder nogle af verdens største uran- og thoriumressourcer. Projektet forventes at blive godkendt i løbet af få måneder. Hermed kan en udvikling være sat i gang, der ikke kan rulles tilbage. Det ville give god mening, hvis Grønland blev kompenseret for det mulige tab af indtægter under en sådan time-out.”

”Nye arktiske strategier er på vej i Rigsfællesskabet og i EU”, udtaler Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi. ”De nuværende strategier har skadelige følger for Grønlands miljø, fordi de fremmer minedrift i stor skala og udvinding af olie og gas. Uheldigvis er der intet, der tyder på, at de nye bliver anderledes. Det, der er brug for, er strategier, som hjælper til med at beskytte Grønland og så meget af Arktis som muligt.”

De 141 miljøorganisationer opfordrer de grønlandske og danske regeringer, EU og alle andre interesserede til at virke for oprettelsen af et arktisk naturbeskyttelsesområde. Inspirationen kunne være Antarktistraktaten understøttet af Madrid Protokollen, der blev underskrevet i 1991, men som respekterer de grundlæggende forskelle, der skyldes Arktis’ befolkningsgrundlag og de deraf følgende rettigheder og behov, som befolkningerne og landene i Arktis har.

IMG_8330 | Gylle.dk — ***Nuuk, april 2016***

”At beskytte Grønland og Arktis er ikke kun et lokalt, nationalt og regionalt, men også et globalt anliggende”, udtaler Diego Francesco Marin fra European Environmental Bureau. ”Europa-Parlamentet har allerede erklæret sin støtte til ideen om et arktisk naturbeskyttelsesområde og folk over hele verden har indset, at det arktiske miljø er særlig sårbart overfor forurening, fordi det genopbygges meget langsomt. Herudover vil udnyttelse af Grønlands store olie- og gasforekomster i høj grad bidrage til den globale opvarmning og undergrave Parisaftalen.”