”Vores børn og børnebørn skal have samme muligheder for at opleve og nyde naturen, som vi har i dag. Og meget gerne bedre muligheder. Derfor skal vi pleje naturen og sørge for, at jagt på vildt foregår på et bæredygtigt grundlag”.
Sådan introducerer de tre organisationer Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug deres kampagne for ”bæredygtig jagt”. Man oplyser ikke, at denne såkaldt bæredygtige jagt er baseret på en årlig import af op til 429.860 fasanæg og 207.240 skydefugle.
Videre hedder det fra de tre organisationer:
”Vi ønsker at foretage naturforbedringer og at bringe danskerne tættere på naturen. Desuden vil vi øge kendskabet til de forskellige jagtformer og tilknyttede aktiviteter. Jagt er nemlig meget mere end at nedlægge vildt. Det meste af året gælder det om at pleje naturen og at sikre gode betingelser for et mangfoldigt dyreliv. På den måde yder jagt et langsigtet positivt bidrag til naturen”.
Kampagnen forholder sig ikke med et ord til det ”bæredygtige” i at importere mængder af rugeæg og levende fugle til udsætning. Importen nævnes ikke med et eneste ord. Tværtimod beskrives den årlige produktion af op mod 1,3 mio. fasankyllinger til skydefugle med disse ord:
”Når man opdrætter fasaner til udsætning i naturen, starter man med at indfange vilde fasanhøner fra midten af januar til slutningen af marts. De lægger typisk de første æg omkring den 1. april og udsættes i naturen igen i første halvdel af maj, så de efterfølgende kan nå at få et kuld kyllinger i naturen.
De første fasankyllinger udruges i opdrættet af de indsamlede æg i midten af maj. Fasankyllingerne lever fem til seks uger i opdrættet afhængigt af vejret, og herefter sættes de ud i naturen på såkaldte udsætningspladser”.
Sådan – jægeren ”låner” fasanhønerne i naturen, lader dem lægge nogle æg og slipper dem ud igen. Næsten helt naturligt og vel rimelig ”bæredygtigt” – men er det sandt?
Fasan er det dominerende jagtbytte
Ifølge vildtudbyttestatistikken fra DCE blev der i 2014/15 indrapporteret 716.900 nedlagte fasaner. De udgjorde 35 procent af årets samlede jagthøst af fuglevildt på 2.039.000 stk. Dermed er fasan det mest skudte fuglevildt i Danmark.
Men hvor stammer alle disse fugle fra?
I januar 2006 udkom rapporten ”Indfangning, udsætning og jagt på fasan, agerhøne og gråand i Danmark”. Den var udarbejdet af en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet med deltagelse af bl.a. Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening.
Ifølge rapporten udgør det årlige jagtudbytte af fasaner 700.000 fugle. Udbyttestatistikken sondrer ikke mellem fritlevende og udsatte fugle, men det anslåes, at mellem en tredjedel og halvdelen af fasanudbyttet stammer fra udsatte fugle.
Det årlige opdræt af fasaner i Danmark er baseret på ca. 80.000 høner, ifølge rapporten. Ca. halvdelen af disse indfanges til avl fra fritlevende bestande, mens halvdelen er fugle holdt permanent i voliére. Indfangning til avl er kun lovlig efter forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, der årligt giver ca. 70 tilladelser.
Videre i rapporten hedder det, at der i Danmark produceres årligt ca. 2.000.000 fasanæg, hvoraf 1.300.000 klækker. Efter en vis dødelighed udsættes der sammenlagt årligt ca. 1.000.000 fasankyllinger omkring 1. august.
Men ikke et ord om importen af rugeæg og levende fugle.
Ifølge Traces, der er EU-kommissionens kontrolsystem for handel med husdyr i Europa, blev der i årene 2006-2015 importeret 3.204.733 rugeæg af fasan. I gennemsnit blev det til 320.473 årligt med flest i 2007, hvor importen omfattede 429.860 rugeæg. I årene 2010-2015 blev der ifølge Traces importeret 813.770 levende fasaner som skydefugle og andet. I gennemsnit var det årligt 135.628 fasaner med flest i 2014, hvor 207.240 levende fasaner fra udlandet indgik i den ”bæredygtige jagt”.
Se oversigt over den samlede import her.
Rugeæggene importeres fortrinsvis fra Frankrig og Polen, men også Tjekkiet, Holland, Norge og USA har leveret æg til de danske opdræt. De levende skydefugle hentes også i Frankrig, Polen og Holland.
Markedsføring som hovedformål
Kampagnen ”Bæredygtig Jagt” er fokuseret på jagtejendomme, der udsætter ”fjervildt” (læs = fasaner) i store antal. Disse ejendomme kan – mod et klækkeligt gebyr – komme med i den nye mærkningsordning for udsat fjervildt. Om formålet med ordningen hedder det:
”Mærket skal give forbrugeren en sikkerhed for, at vildtet er frembragt under de lovmæssige krav for udsætning af fjervildt. Vi kan på den baggrund markedsføre og sælge vildtet som et premium-produkt til selv de mest kritiske forbrugere. Desuden sikrer mærket, at virksomheder og institutioner med stor offentlig bevågenhed fortsat vil vælge vores ejendomme til jagtarrangementer”.
Det årlige gebyr indbetales til Dansk Skovforening, og beløbet fastsættes på baggrund af det antal fugle, der udsættes. Her er prislisten:
Udsættes der årligt mindre end 1500 stk. skydefugle er prisen 3000 kr. Udsættes der mellem 1501 og 4000 skydefugle koster det 6000 kr., mellem 4001 – 10.000 fugle 9.000 kr., og ønsker man ordningens ”Guldnål” skal der betales 25.000 kr.
Bestyrelsen for ”Bæredygtig Jagt”-kampagnen består af Christian Sehestedt Juul (formand), Anders Kirk Johansen, Peter Melchior, Peter Tetzlaff, Jens Venø Kjellerup, Kaj Refslund og Axel Castenschiold.
Sekretariatet er placeret hos et københavnsk reklamebureau, der kalder sig Holm Kommunikation A/S og holder til på adressen Grønningen 23, 1270 København K. Al kontakt til kampagnen skal gå gennem reklamebureauet, hvor journalist Mette Nord står for information.
Læs reaktionen fra “Bæredygtig Jagt”-kampagnen her.
Pingback: Importører af jagtfugle blæser på reglerne | Gylle.dk
Pingback: Skyd ulvene – så bliver der flere af dem | Gylle.dk
Pingback: Hvor havner de skudte fasaner og gråænder, jægerne ikke selv orker at spise? | Gylle.dk