Behov for flere penge til biodiversitet i statens skove

I statens skove skal der efterlades er antal træer per hektar. Billedet vi­ser nogle af de efterladte træer på en parcel i Gribskov i Nordsjælland. Denne ejendom­melige ”installation” gavner næppe biodiversiteten, og understreger statsskovens lidt pudsige holdning til at respektere pålæg til gavn for biodiversiteten. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

”Blå Blok” er stolt af ”Naturpakken 2016”, hvor der bliver udlagt 13.800 hektar urørt statsskov. De anser Naturpakken som den smukkeste blomst i deres grønne hat. Der er dog en enkelt tidsel i naturpakken, som alle stikker sig på.

Søren Wium-Andersen

En af finterne i den roste ”Naturpak­ke” er, at den ”urørte skov” skal finansiere sig selv ved, at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges. Men de mest værdifulde træer er samtidigt de ældste træer. Det er de træer, som om relativt få år vil være så gamle, at de kan få hulheder, der er så store, at de kan rumme ynglende ugler, skalleslugere, hvinænder og sortspætter samt en spændende insektfauna og svampeflora.

Det er dis­se gamle træer, der har det største biologiske potentiale, der skal sælges, inden man kan begyn­de at passe på den biodiversitet, som var baggrunden for, at de pågældende skove, blev udlagt som ”urørt skov”.

Sortspætten har brug for gamle træer til sine reder. Foto: Wikipedia.

Hvert år skal der i den udlagte ”urørte skov” fældes så meget, at nettoindtægterne lø­ber op i 11,5 millioner kroner svarende til 835 kroner per hektar. Løvskovs­plantagerne fri­holdes for fældninger i 2026, mens nåletræsplantagerne først friholdes for fældninger i 2066.

Gennem de seneste måneder har Naturstyrelsen afholdt eks­kursioner, hvor distrikter har fremlagt deres tanker om, hvad der skal fældes på de arealer, der skal udlægges som ”urørt skov”. Det sker ved, at distrikterne påpeger, hvad og hvorledes det skal ske samtidigt med, at styrelsen efterlyser input fra de fremmødte ekskursionsdeltage­re om hvilke ønsker, de som skatteydere og skovgæster har til ind­holdet af ”urørt skov”.

Jeg har deltaget i en af disse ekskursioner, og efters­purgte priser på de produkter, som skoven leverer. Ikke engang skovens reelle indtægter på flis kunne deltagerne få oplyst af konkurrencemæssige hensyn! Så væsentlige informationer om skovens økonomi er lukket land!

Hvor meget er dette bjerg af flisede træer værd for statens skovadministration? Prisen flagrer i vinden – den er hemmelig af hensyn til “konkurrencen”. Foto: Søren Wium-Andersen.

Forvaltningsplanerne for en del af de ”urørte skov” er nu i høring. Men det, der reelt begrænser naturindholdet i ”Naturpakken 2016” nemlig økonomien i projektet, omtales ikke i det udsendte hø­ringsmateriale. Der opstilles ikke scenarier, der viser de optio­ner for en højere biodiversitet , som publi­kum bør have, inden de kommer med deres høringsinput. Vil det fx være muligt

  1. at øge afdriften i de udlagte nåleskove og helt spare hugst i de udlagte mere bi­odiversitetsrige løvskove?
  2. hvor meget skal hugsten i nåleskovende øges for at reducere hugsten i løvsko­vene?
  3. er det muligt at øge produktionen af flis fra nåleskoven for at spare fældninger af gamle løvtræ­er?
  4. hvis prisen på flis forventes at stige med 11% om året frem til 2026, hvor man­ge færre løvtræer skal fældes for at få den nødvendige indkomst?

Ingen af disse eller lignende spørgsmål berøres i de udkast til forvaltningspla­ner, som miljøministeren har i høring frem til den 26. maj. Så at afholde en høring uden at inddrage de økonomiske rammebetingelser for hørin­gen, er som at bede et orkester om at spille en Beethoven symfoni uden blæ­sere. Kort sagt det er et mangelfuldt materiale, der præsenteres i høringen, som kun kan resultere i ufuldstændige svar til at forbedre naturen.

Det giver ikke megen mening, at Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) anvender 300.000 kroner på et projekt for Bi- og insekthoteller skal give insekterne en hjælpende hånd, samtidigt med, at der i Gribskov skal fældes gamle bøge med en alder på 178 år blot for, at de skal flises for at ende i et varmeværk! Pressefoto.

Derfor ser jeg gerne, at ministeren udsender de reelle økonomiske rammebetingelser for projekt ”urørt skov”. Indtil disse betingelser foreligger, bør ministeriet anvende midler til projekt ”urørt skov” fra diverse ”pyntegrønt projekter, som er blevet præ­senteret i en lind strøm af pressemeddelelser gennem de seneste seks uger. For det giver ikke megen mening, at Naturstyrelsen anvender 300.000 kroner på et projekt for Bi- og insekthoteller skal give insekterne en hjælpende hånd, samtidigt med, at der i Gribskov skal fældes gamle bøge med en alder på 178 år blot for, at de skal flises for at ende i et varmeværk!

Desuden finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at staten snart udbyder 35 millioner kroner til privat skovrejsning. Midlerne kunne med fordel været overført til at bevare den eksisterende biodiversitet i de dele af statens gamle skove, der i dag drives som produktionsskove, i stedet for at give pengene til arealer som der er begrænset adgang til, da de ejes af private.

Jeg vil håbe på, at den kommende regering øger den hastighed med hvilken ”Natur­pakke 2016” bliver implementeret og finder de nødvendige midler hertil, således, at hunden ikke skal fodres med sin egen hale. Set i lyset af den seneste biodiversitets­rapport fra IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services)  er tiden yderst knap, dersom politikerne vil stå vagt om den biodiversitet, som vi alle er afhængige af. Derfor bør de gamle værdifulde træer i statens skove ikke fældes, men bevares her og nu, og arealerne med urørt skov bør udvides.


Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.