Skal sådan en væltet bøg have lov at ligge og rådne op – og hvad er klimaeffekten? Privatfoto

Grundlæggende er det tankevækkende, at et markant flertal i Folketinget i bestræbelserne på at rette op på den vaklende natur vælger at se bort fra langt den største del af det danske landskab, hvor biodiversiteten er helt i bund, og hvor prioriteringen i forhold til klimabelastning burde være en selvfølge. I stedet vælger man politisk at rette sin fokus der, hvor naturen er mest varieret, artsrig og publikumsvenlig

Fhv. planchef Jens Andersen

Det handler om de 75.000 ha skovarealer ejet af staten, hvor biodiversiteten gennem en række naturvenlige tiltag nu er i generel fremgang. Og nogle af disse arealer skal så huse ikke-hjemmehørende dyr som bison og elge bag høje hegn, så den naturlige bestand af hjorte mv. spærres inde eller ude. Det skriver Jens Andersen, den 2. april 2022, nabo til Gribskov, tidligere planchef i forsyningsselskabet HOFOR.

Der er tale om skove, hvis vedvarende produktion af træ i et bæredygtigt stofkredsløb bidrager i byggeri og energisektoren mv., og hvor træ herved substituerer klimatunge materialer. Da den planlagte indførelse af store græssende dyr som stude, bison, heste og elge en række steder i de urørte skove på ingen måde erfaringsmæssigt kan holde skoven i ave, er det planen at lave ”strukturhugst”, dvs. fjerne uønsket vegetation, bore huller i træer eller på anden måde skade dem, hegne osv., mens man for alt i verden ikke må anvende en eneste kubikmeter til gavntræ – i et land, hvor vi importerer omkring 70% af vores forbrug af træ, og herved bidrager til rydning af skov i udlandet – tillige med den energikrævende transport af dette importerede træ.

“Det er at vende tingene på hovedet at slå hegn om mange statsskove og hindre udnyttelsen af det enestående naturmateriale træ. Det er først og fremmest i det åbne land og i interaktionen mellem skov og åbent land, at naturen skal og må forbedres og ikke i skovområderne. Og i det åbne land handler det langt hen ad vejen om at inddrage landbrugsarealer til natur, sikre mod overgødning og brug af pesticider, der både skader naturen, grundvandet og befolkningens drikkevand”

Ved at udlægge det planlagte areal med urørt skov, realiseres en negativ klimaeffekt i størrelsesordenen 1 mio. ton CO2 årligt. I takt med, at den urørte skov når et punkt, hvor den ophører med at suge CO2 fra atmosfæren, vil denne negative klimaeffekt svare til CO2 udledningen fra en betragtelig del af landets mest klimabelastende virksomheder.

Det manglende klimaregnskab

MF Kasper Roug (S). Foto: Folketinget

Til Frederiksborg Amts Avis har Socialdemokratiets miljøordfører Kasper Roug den 25. februar 2022 udtalt omkring klimaeffekten ved den planlagte udlægning af urørt skov: ”Jeg kender ikke de præcise beregninger, men i det store billede, når vi ser på, hvor meget CO2 Danmark skal skære bort årligt, så er det en dråbe i havet”.

Nu kan man jo undskylde Kasper Roug med, at når han ikke kender tallene præcist, så er det fordi regeringen ikke har fremlagt dem! Men ærligt talt virker det besynderligt, at man vedtager at udlægge store arealer af statsskovene til urørt skov for snart et godt stykke tid siden, uden at man så samtidig hermed forklarer, hvad det betyder for klimabelastningen.

Klimaminister Dan Jørgensen har i et notat fra den 9. februar 2022 til både Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og til Klima- og Energiudvalget erkendt, at træ fra skovdrift erstatter andre materialer og fossil energi. Men i den bagvedliggende rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet sættes der ikke tal på, da denne klimaeffekt traditionelt godskrives andre sektorer som f.eks. byggeri og energi. Og disse forhold indgår ikke i rapporten, der kun omhandler forholdene omkring klimabelastning i relation til skov. Af notatet fremgår det endvidere: ”Det er således først med klima-status og fremskrivning 2022 i april 2022, at Energistyrelsen opgør den samlede mankoberegning for alle sektorer!”

Med andre ord får vi først i april i år – længe efter regeringens vedtagelse af den såkaldte naturpakke med urørt skov og naturnationalparker – et overblik over, hvad den reelle pris er ved at udlægge de 75.000 ha urørt skov i forhold til klimabelastning, dvs. tal der ikke blot forholder sig til forholdene indenfor skovdiget, men også inddrager de største og hurtigst aktiverede poster i det samlede klimaregnskab – nemlig substitutions- og lagereffekten af at anvende træ. Disse effekter stopper som bekendt i samme øjeblik, der ikke længere må udtages gavntræ fra urørt skov.

En række borgere (inklusive undertegnede) har derfor for nyligt skrevet til alle medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Klima- og Energiudvalget for at pege på klimaeffekter ved udlæg af urørt skov, der forhåbentlig vil sætte større fokus på denne problemstilling.

En klimarigtig vej til bedre og mere natur

Hvis Mette Frederiksens udsagn om at være mere grøn fremover skal stå for troende, så er der ingen vej udenom. Regeringen og dens støttepartier må genåbne deres højt besungne naturpakke med urørt skov og naturnationalparker, og på et bredt fagligt grundlag og med inddragelse af erfaringerne fra hundrede af års skovdrift revurdere, hvordan man både skaber et bedre klima, forbedrer biodiversitet, skaber mere natur og samtidig sikrer befolkningen og dyr uhindret passage i vores skove.

Det er ude i det åbne land, at naturens overlevelse – og drikkevandets kvalitet – er i spil, men regeringen fokuserer sin indsats på at forbedre den allerede eksisterende natur i statens egne skove. Privatfoto

Det er at vende tingene på hovedet at slå hegn om mange statsskove og hindre udnyttelsen af det enestående naturmateriale træ. Det er først og fremmest i det åbne land og i interaktionen mellem skov og åbent land, at naturen skal og må forbedres og ikke i skovområderne. Og i det åbne land handler det langt hen ad vejen om at inddrage landbrugsarealer til natur, sikre mod overgødning og brug af pesticider, der både skader naturen, grundvandet og befolkningens drikkevand.

Skånsom skovdrift har vist sig at kunne skabe gode betingelser for dyr og planter – det viser både erfaringer herhjemme og i lande som Tyskland. Det er nemlig muligt at sikre en fortsat skovdrift og fortsat meget gerne mere skov herhjemme – i en mosaik af varierende produktionsbevoksninger, der kan suppleres med lysstillede græsningskove, mere dødt ved, gamle træer, naturlig hydrologi, fredzoner for særlig følsom natur osv.

Altså at skabe mere beskyttet og sammenhængende natur under det fælles mantra, at der kun høstes, hvad naturen med et minimum af pleje og indgreb kan tåle – uden brug af tilsætningsstoffer. Hermed sikrer vi, at der ikke gambles med naturen, at vi ikke bare flytter vores behov for træ til udlandet, og at vi gør noget for at forbedre den lidende natur i det åbne land.

Bannerfoto: Søholt Storskov på Lolland, der ejes af Aage V. Jensen Naturfond, og som agtes udlagt som urørt skov. Privatfoto

Kommentarer

  1. Torben Jerlach

    Endnu et eksempel på, at faktuelle oplysninger mangler på det tidspunkt, hvor de politiske beslutninger træffes, men først (måske) dukker op senere. Men her er det fortsat – hvis politikerne snarest kommer til fornuft – muligt at stoppe op til gavn for såvel biodiversitet og klima. Artiklen må sammen med andre velovervejede og velargumenterede indlæg på det seneste give anledning til en række relevante spørgsmål til såvel Lea Wermelin og Dan Jørgensen på Samrådet kl. 14 i dag i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Kan ses live lg efterfølgende på Folketingets hjemmeside Folketinget.dk.

  2. Ian Heilmann

    MANGE TAK til Jens Andersen for det såre velargumenterede indlæg – det er netop sådan, sagerne står. De tre mest klimatunge materialer er: stål, cement og kunstgødning. Det betyder: mere træ i byggeriet, fra naturnært drevne danske skove, til erstatning af cement og stål, og mere økologisk fødevareproduktion med meget mindre vægt på det animalske. Greenpeace er klar i mælet; regeringen – og DN – har uld i munden.

  3. Ivar+Dahlmann+Olsen

    “Store græssere” er blevet en religion. Dem der har “set lyset” er svære at overbevise om, at de tager fejl.-

  4. Bjørn E. Danelund

    Biodiverditetskrisen i Danmark skal ses i en meget større sammenhæng:

    De omliggende lande har meget mere ”natur” end Danmark som jo er et ”kulturland”.
    Vores ”kulturland” skaber værdier og gavner både os selv og mange andre uden for Danmark.
    Danmark er et “kulturland” som ikke skal ændres.
    Vi skal passe godt på de værdier vi har skabt!
    Der er mange naturelskere som er glade for det danske kulturland som det er og som ikke ønsker nogen ændringer i vores statsskove.
    En lille gruppe som støtter NNP har slet ikke eneret på at være naturelskere.
    Turister fra andre lande kan virkeligt godt lide vores land.
    Der er heller ikke langt til naturoplevelser i de omliggende lande.
    Det er tåbeligt at mene at Danmark skal kunne det hele.
    Når en naturgenopretning (NNP) sker i de danske skove så vil det medfører at der bliver et mindre antal træer i skovene end i de nuværende skove.
    Det er efterfølgende altid nødvendigt, med en meget omkostningskrævende og vedvarende naturpleje og med en langt højere omkostning end på de nuværende skove.
    Urørt skov er en ideologi der slet ikke er fagligt funderet.
    Staten skal heller ikke stå bag dyremishandling.
    Klima krisen og biodiversitetskrisen er to forskellige udfordringer som ofte kan have modsat rettede løsninger.
    Derfor skal alle vores skove forsat have normal skovdrift og det for at kunne optage mest mulig CO2.
    Det er vigtigt at huske på at modsat byggeri så tager det lang tid at skabe nye skove.
    Nogen siger, vi har en biodiversitets krise. Det er ikke sandt. Biodiversiteten i Danmark går fremad, og så er det jo fuldstændig tåbeligt at lave naturnationalparker, hegne dyrene inde, ødelægge skoven til ingen verdens nytte og samtidig skade dyr, alle nuværende brugere af skovene, samfundsøkonomien, træindustrien og CO2-balancen.

  5. Claus Poulsen

    Fint indlæg. Men fra Regeringen – godt lobbiet af landbrugets organisationer – har hele øvelsen med de indhegnede Naturnationalparker vel gået ud på at udvise grøn handlekraft og bekvemt aflede opmærksomheden fra den egentlige udfordring: Industrilandbrugets vanrøgt af det åbne land.

  6. Ian Heilmann

    Jeg tror, at Claus Poulsens analyse rammer i centrum. Det er her, der skal sættes ind.

  7. Robert Olesen

    Mange tak til Jens Andersen for et særdeles relevant indlæg – og til hele gruppen af de erfarne mennesker, som har fortattet og indsendt en henstilling til vores ministre, regering og folketing om at tænke sig om en ekstra gang.
    Nu hvor samrådet igår d. 7/4 er overstået, må man konstatere, at vores ministre og regering ikke har tænkt sig hverken at overveje eller lytte. Hele sagen bærer desværre præg af, at man har fået malet sig op i et politisk hjørne, hvor de tre små ord “vi tog fejl” åbenbart bliver en umulighed. På trods af massiv kritik fra mange andre forskere end en håndfuld rewilding-fortalere (støttet af DN og DOF). På trods af lokaldemokratiets tydelige Nej Tak. På trods af massive protester fra friluftaorganisationer. På trods af massiv folkelig modstand – drevet at mangel på borgerinddragelse.
    Naturen – såmænd også biodiversiteten plus vores skove, klimaindsatsen, bæredygtig ressourceforsyning, friluftsliv bliver ofrene i et politisk spil, hvor saglighed og dialog burde have været redskaber til at nå frem til en løsning baseret på helhedssyn.

  8. Claus Nedenskov

    kan ikke klare så mange mail

Skriv en kommentar