Svinelandbrugets klimaaftryk stiger markant, når sojaimporten medregnes, viser opgørelse fra Københavns Universitet. Pressefoto fra Dyrenes Beskyttelse

Når dansk landbrug importerer soja fra Sydamerikas regnskove til brug i svinefoder herhjemme, efterlader landbruget et langt højere klimaaftryk, end vi indtil nu har kendt til.

Faktisk er der tale om 60 pct. højere drivhusgasudledning som følge af sojaimport, end den udledning landbruget samlet set har herhjemme hvert år. “Det er er rent ud sagt choktal, som understreger, at vi producerer alt for meget kød i Danmark,” mener Greenpeace.

Tallene fremgår af en opgørelse fra Københavns Universitet, der er udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, skriver Ritzau 22. april 2020.

Danmark importerer 1,8 millioner tons soja årligt primært fra Sydamerika. Omkring 90 pct. går til foder til svin. Foto: NOAH

Det er velkendt, at landbruget er den sektor i Danmark, som udleder mest CO2, metan og lattergas.

Men klimaaftrykket fra import af eksempelvis soja kommer ikke med i opgørelsen. Det skyldes, at denne kun dækker over udledningen, der sker herhjemme. Det er FN’s klimapanel, som har opstillet disse retningslinjer.

Jacob Fjalland, WWF. Foto: Twitter

Spørger man miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden (WWF) Jacob Fjalland betyder det dog ikke, at landbruget ikke har ansvar for den udledning, som kommer fra træfældning og transport af soja til Danmark.

“Det kan godt være, at vi ikke er forpligtet til at have de her tal med i vores nationale regnskab. Men det fraskriver os ikke ansvaret for, at det er os, der er med til at skabe den udvikling,” siger Fjalland til Ritzau.

Danmark importerer 1,8 millioner tons soja årligt primært fra Sydamerika. Omkring 90 pct. går til foder til svin på grund af dets høje indhold af proteiner. Dermed er vi et af de lande, som importerer mest soja.

Læs hele artiklen fra Ritzau her.

Greenpeace mener:

Helene Hagel, Greenpeace

Klima- og miljøpolitisk leder Helene Hagel, Greenpeace (tlf: 26 11 39 51) siger:

“Det er er rent ud sagt choktal, som understreger, at vi producerer alt for meget kød i Danmark.”

“Man kan ikke have så stor en kød- og mejeriproduktion, uden det trækker dybe spor af ødelæggelse med sig. Vores alt for mange svin og køer har gjort os afhængig af soja, der skader klimaet og forårsager skovrydning i blandt andet Brasilien og Argentina.”

“Vi skal som minimum selv kunne fodre de dyr, vi ønsker at producere. Men den animalske produktion er samtidig alt for høj, hvis vi skal leve op til vores klimamål og have chancen for at skabe plads til mere skov og natur herhjemme.”

“Der er muligheder inden for udvikling af proteinfoder til at erstatte den importerede soja, som både forårsager naturødelæggelse, truer oprindelige folks sundhed og sikkerhed og altså skader klimaet massivt. Hvis man samtidig omstiller den danske produktion i retning af færre svin og køer, øger vi chancen gevaldigt for at indfri de danske klimamål og kan samtidig spare en masse plads til natur og CO2-absorberende skov.”

Klima- og energirådgiver Tarjei Haaland er desuden til rådighed for tekniske spørgsmål på klimagasudledningerne og/eller kommentarer på 28 10 90 53.

Tarjei Haaland, Greenpeace

Noter:
Udledningen af drivhusgasser fra import af soja til foder var i 2016: 1,6-4,2 mio. tons CO2-ækv (3) – dette ifølge tidligere udmeldinger. Så det nye tal inklusive ILUC på 6,17 mio. tons skal også ses i forhold til tidligere op til 4,2 mio. tons. Landbrugets udslip i 2017 var 10,8 mio. tons uden lulucf – og 15,2 mio. tons CO2ækv med lulucf.

Det nu udmeldte tal på 6,17 mio. tons er en stigning på 47% i forhold til de 4,2, som er det højeste, der tidligere er udmeldt. Det er 57% mere end 10,8 og 40,5% mere end 15,2 mio. tons.

Danmark producerer i alt godt 32 mio. slagtesvin og levende smågrise årligt. Soja til foder kommer bl.a. fra Brasilien (44%), Argentina (31%), Paraguay (4,5%), Uruguay (3,5%).

Visited 7 times, 3 visit(s) today

One Comment

  1. Carsten Troelsgaard

    Er der ikke en brist i det store regnskab:
    Hvis vi som forbruger er ansvarlig for klima-belastningen af de varer vi køber (soja) må vi i samme logik afhænde samme ansvar ved salg af vores vare (grise). Omvendt, hvis syd-amerika vil ta’ ansvaret for sojaen, så tar’ vi den for grisene.

    Går der ikke kludder i regnskabet, hvis vi blander tingene sammen?

    //tak for sitet .. gid jeg havde fundet det noget tidligere!

Skriv en kommentar