Der synes at være en markant forskel på, hvordan myndighederne forholder sig til offentliggørelse af såkaldt “personfølsomme data”, afhængigt af hvem der offentliggør dem.
Når journalister beskriver MRSA-inficerede svinefabrikkers adresser, foretager Sundhedsstyrelsen prompte en politianmeldelse uden at indgå i en dialog om sagen, hvorimod markante offentliggørelser af personnumre på syge kræftpatienter bortforklares som “uundgåelige”, før Datatilsynet overhovedet har sat sig ind i sagens substans. Muligheden for en politianmeldelse overvejes tilsyneladende ikke, når “synderen” er sundhedsvæsenet.
Det er måske nok en ærlig sag, at man ikke bryder sig om journalister, men politiet burde være højt hævet over den slags usaglige hensyn.
I en skandalesag om massivt læk af personnumre på kræftpatienter i regionen har Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke reageret, mens Datatilsynet “freder” Region Syddanmark, før man overhovedet har sat sig ind i sagen.
“Brugen af internettet er i dag så udbredt, at det er umuligt helt at undgå at offentlige myndigheder lægger personfølsomme oplysninger ud på internettet, som aldrig burde være offentliggjort”. Det siger kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen i en kommentar, efter at Region Syddanmark for anden gang indenfor få måneder på internettet har offentliggjort navne og CPR-numre på sygehuspatienter.
Datatilsynet vil nu spørge Regionen, hvordan den seneste fejl kunne ske og hvad man gør for at undgå gentagelser.
I politisagen mod journalisterne Kjeld Hansen og Nils Mulvad var det den ledende embedslæge i Region Syddanmark, der prompte anmeldte de to for uberettiget offentliggørelse af “personfølsomme data”. Sagen verserer nu på tredje år, uden at der foreligger et anklageskrift. Strafferammen går op til seks måneders fængsel eller bøde for de to journalister.
