Revisorer har konstateret udbredt bilagsfusk med EU-midler i en række projekter i Videncenter for Svineproduktion. Imidlertid lukkede Fødevareministeriet sagen for fire måneder siden i al stilhed sagen uden at anmelde den til bagmandspolitiet eller EU, og ministeriet havde valgt kun at undersøge en meget begrænset del af centrets projekter. Efter at der har været lås for pengekassen i to år, modtager Seges, som det private center hedder i dag, igen EU-støtte i millionklassen.
Af Kjeld Hansen, journalist (DJ)
Straks alarmen lød fra Deloitte, trådte direktør Søren Gade i karakter.
Revisionsfirmaet havde meddelt, at der var konstateret “væsentlige fejl” i projektregnskaber for millioner af kroner i Videncenter for Svineproduktion (VSP). Som administrerende direktør for Landbrug og Fødevarer, der driver VSP, var det Søren Gades opgave at agere. Imidlertid var han også den direkte øverste ansvarlige chef for VSP, så han havde al mulig grund til at tage affære.
Den dag i december 2013 kunne direktøren dog ikke vide, at sagen om misbrug af EU-midler ville svulme op, så den kom til at koste landbrugets private interesseorganisation millioner af kroner.
Ni måneder senere forårsagede kæmpeunderskuddet også den ledelsesrokade, der kostede Søren Gade direktørjobbet. L&F-formanden Martin Merrild var chokeret over Gades manglende økonomistyring og udtalte: »Vi budgetterede med et nul-resultat i 2013, men kom ud med et minus på 53 mio. kr.”
Deloitte havde konstateret fejlene i regnskabsaflæggelsen for et EU-støttet projekt, som var formidlet gennem NaturErhvervstyrelsen i Fødevareministeriet. Der var tale om et projekt til flere millioner kroner fra Erhvervsudviklingsordningen, og det var kun et ud af 13 EU-finansierede aktiviteter i videncenteret.
Allerede i processen med “indhentning af dokumentation” havde Deloitte konstateret, at der var “fejl i en række udgifter af en ikke uvæsentlig størrelse”, som det senere blev beskrevet i Deloittes “Notat om ikke-godkendte udgifter i VSP-undersøgelsen og hvorvidt der er tegn på forsætlige uregelmæssigheder”. Dette notat blev udarbejdet til NaturErhvervsstyrelsens “interne brug” og var underskrevet af de statsautoriserede revisorer Morten Egelund og Lynge Skovgaard.
Alarmen går
NaturErhvervstyrelsen var straks blevet alarmeret, og derfra gik der besked den 19. december 2013 til Søren Gade. Han fik at vide, at revisionen havde konstateret fejl i 15 ud af 90 bilag, altså hvert sjette bilag kunne ikke accepteres.
Ordet “fejl” i denne særlige kontekst skulle senere vise sig at dække over en broget vifte af uacceptable posteringer i form af alt fra ikke-eksisterende bilag, store mængder fejlkonterede løntimer og rejser, bunker af uberettigede konsulentudgifter og fejlkonterede indkøb af materialer.
Deloitte-notatet blev utvivlsomt vendt med den nytiltrådte fødevareminister Dan Jørgensen. Blot en uge tidligere havde han overtaget taburetten fra partifællen Karen Hækkerup, men i modsætning til hende var dette hans første ministerpost.
Fødevareministeriet besluttede at give Søren Gade og Videncenter for Svineproduktion en bemærkelses-værdig chance for selv at gøre rent bord. Man aftalte også at holde tæt, så hverken bagmandspoliti eller offentligheden fik noget at vide. Dog stoppede NaturErhvervsstyrelsen alle yderligere udbetalinger til VSP. Det skete den 20. december 2013.
Direktøren fyres
Så gik administrerende direktør Søren Gade i gang med at rydde op. En af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder PwC (PriceWaterhouseCoopers) blev hyret til at foretage en ekstern analyse af regnskaberne for alle VSP-projekter fra årene 2007-2013, der var finansierede med EU-midler.
Resultatet forelå en måned senere og udløste en større katastrofe.
PwC afleverede sin rapport den 27. januar 2014, klokken 1800 til Søren Gade, og dagen efter klokken 1000 til NaturErhvervstyrelsen. I rapporten, der var udformet som et diasshow med 25 billeder, gjorde PwC intet for at skjule de massive fejlposteringer, der gjaldt 12 af de 13 projekter. De var af en sådan karakter og omfang, at de ikke kunne bortforklares.
Søren Gade handlede resolut. Samme aften gik han på TV2 i primetime og åbenbarede skandalen. Med dyb alvor tilstod han alt, men tilføjede straks, at den direkte implicerede VSP-direktør Nicolaj Nørgaard allerede var fyret, og at L&F havde en check parat på 19 mio. kr. som tilbagebetaling for uberettiget støtte, bod og renter til NaturErhvervsstyrelsen.
Sådan kom historien til at lyde i det meste af pressen, men hvad var der egentlig foregået, og hvad gemte der sig bag begrebet “uberettiget støtte”? Det blev der ikke boret i nogen steder.
Videncenter for Svineproduktion valgte at tale om beløb, der var “konteret på forkerte projekter” i en pressemeddelelse samme dag. PwC havde beskrevet de samme beløb en smule mere nuanceret som “kontering af omkostninger, der ikke har vedrørt projektet”, “kontering af aktiviteter, som har ligget ud over projektets oprindelige beskrivelse” og “fejl i registreringen af timer og mangelfulde beskrivelser på udgifter”.
Pengene var simpelthen brugt til noget helt andet, end de var bevilget til, og der var konteret masser af ekstra løntimer, konsulenthonorarer, rejseudgifter og materialeindkøb på projekter, hvor de aldrig havde hørt hjemme. Kort og godt – de ansatte i Videncenter for Svineproduktion havde simpelthen brugt løs af EU-millionerne, som om det var centrets egne private penge, og derefter drysset udgiftsbilagene ud over projekterne.
PwC havde fundet “formelle fejl” for 6,35 mio. kr., og dertil skulle der lægges en sanktion på op til 6,35 mio. kr. samt yderligere 6,35 mio.kr., som Landbrug & Fødevarer selv måtte dække for de allerede afholdte udgifter. Men med et par skrammer i lakken, en fyret VSP-direktør og en økonomisk bet på 19 mio. kr. var sagen sådan set afsluttet, før den overhovedet var begyndt. Det mente direktør Søren Gade den aften på TV2, og nu gjaldt det om at genvinde tilliden og se fremad. Så glat gik det bare ikke.
Frygten for OLAF
Mistanke om svindel med EU-midler er en særdeles alvorlig anklage, som den særlige antikorruptionsenhed OLAF efterforsker med stor nidkærhed for Europa-Kommissionen. I OLAF-agenternes håndbog defineres svindel bl.a. ved, at “en uregelmæssighed er en handling, der ikke er i overensstemmelse med EU’s regler, og med potentiel negativ indvirkning på EU’s finansielle interesser, men som kan bygge på reelle fejl begået af støttemodtagere eller af myndigheder med ansvar for udbetalingen. Hvis en uregelmæssighed begås forsætligt, er der tale om svig.”
Og den sidste sætning er den vigtigste. Det er menneskeligt at fejle, medgiver OLAF, men gør du det med forsæt, så kommer vi efter dig.
Frygten for EU-revisorerne i OLAF påvirkede stemningen i Fødevareministeriet, hvor man under sagsbehandlingen gentagne gange diskuterede, om der kunne være tale om “OLAF-forhold”. Det viser flere sagsakter, bl.a. omtalt i Deloitte-rapporten, og der var også grund til skærpet opmærksomhed. I sommeren 2012 havde den daværende fødevareminister Mette Gjerskov modtaget en uhørt stor EU-sanktion på 750 mio. kr., som straf for sløseri, sjusk og mangelfuld kontrol med landbrugskassens midler. Denne pinlige dom havde betydet en vældig oprustning i hele kontrolapparatet, der overvåger landbrugets milliardtilskud.
Så selv om PwC havde analyseret de mistænkelige regnskaber, og selv om Søren Gade havde fyret direktøren og lovet tilbagebetaling af 19 mio. kr., så turde man ikke lukke sagen. Fødevareministeriet besluttede at lade foretage sin egen uvildige undersøgelse af uregelmæssighederne eller “misbruget af EU-støtte”, som nyhedssiden Altinget.dk kaldte det, da man to måneder senere stillede skarpt på sagen.
Revisor i dobbeltrolle
NaturErhvervsstyrelsen fandt det praktisk at hyre Deloitte til gennemføre en kritisk afprøvning af regnskaberne. Deloitte var i forvejen nært knyttet til styrelsen, som dennes eksterne revisor af bl.a. EU-projekterne hos Videncenter for Svineproduktion. Der var så den hage ved valget, at Deloitte tidligere havde revideret og udstyret de selvsamme regnskaber hos VSP med en blank revisorerklæring uden anmærkninger.
Det kunne være problematisk, mente Lars Bo Langsted, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, da Altinget.dk forelagde ham problemet den 27. marts 2014.
“Selvfølgelig kan det være billigere at sende Deloitte afsted, fordi de kender systemet hos Landbrug & Fødevarer. Men det er jo ikke specielt betryggende, når de en gang har forsynet regnskaberne med en påtegning,” sagde Lars Bo Langsted til Altinget.dk.
Han understregede, at det formentlig ikke ville være i konflikt med revisorlovens krav til habilitet, så længe undersøgelsen ikke skulle munde ud i noget, som Deloitte skulle påføre en revisorerklæring. Det ville i givet fald bringe selskabet på kant med reglerne mod egenrevision.
Imidlertid havde NaturErhvervstyrelse vurderet, at netop Deloitte ville være at foretrække, da det var dem, der i første omgang opdagede misbruget hos VSP. I et notat hævdede styrelsen på denne baggrund, at “der er belæg for at have tillid til, at de vil være den rette til at gennemføre undersøgelsen”, dog uden at uddybe påstanden nærmere.
Sådan forsvarede Fødevareminister Dan Jørgensen (S) også beslutningen, da han 28. april 2014 svarede Enhedslistens Per Clausen, som ønskede en forklaring på Deloittes dobbeltrolle.
Fejl i tusindvis
Deloitte gennemførte nu sin egen undersøgelse af de 13 regnskaber, men kun for perioden 2011-13 blev man enige om i NaturErhvervsstyrelsen. Arbejdet var også gjort betydeligt lettere, da et meget stort antal udgiftsbilag på forhånd var trukket tilbage af VSP som konsekvens af PwC-analysen. Eller sagt på en anden måde – før Deloitte gik til opgaven, havde VSP fået lov til at gennemgå alle udgiftsbilag og “korrigere” disse i samarbejde med PwC, dvs. fjerne alle tvivlsomme bilag.
Resultatet var alligevel foruroligende. Hvor PwC havde fundet “formelle fejl” i bilag for 6,35 mio. kr., eksploderede beløbet under Deloittes gennemgang. Der blev “konstateret et usædvanligt stort antal transaktioner, der ikke kunne godkendes”, og ifølge revisornotatet opdagede PwC og VSP tilsammen 1892 ikke-godkendte udgiftsbilag. De udgjorde et beløb på 15 mio. kr. af de oprindeligt bogførte udgifter på 72,5 mio. kr. til projekterne.
Helt trygge var NaturErhvervsstyrelsen tilsyneladende ikke ved PwC-analysen, så der blev også foretaget 73 stikprøver i de allerede fjernede bilag. De afslørede, at “uregelmæssighederne” hovedsageligt dækkede over bl.a. timeforbrug opgjort på baggrund af skøn (“en meget kritisabel og grov tilsidesættelse af gældende regler”, ifølge Deloitte), fejlregistrering af timer, fejlkontering af udgifter, flytning af timer fra et projekt til et andet og mangelfuld eller manglende dokumentation.
En af de helt store “fejl” var 11.000 løntimer, der var opgjort skønsmæssigt eller fejlkonterede, dvs. de hørte ikke hjemme i projekterne. Antallet modsvarer syv heltidsstillinger i et år.
Dette fremgår af Deloittes “Notat om ikke-godkendte udgifter i VSP-undersøgelsen og hvorvidt der er tegn på forsætlige uregelmæssigheder”. Notatet blev afleveret til intern brug i NarturErhvervsstyrelsen den 27. oktober 2015.
Direktøren forduftede
Tilladelsen til at rense regnskaberne, før den officielle Deloitte-undersøgelse gik i gang, blev siden hen nedtonet, og i en resumerende redegørelse fra NaturErhvervsstyrelsen til departementet den 13. august 2015 er oplysningen helt væk. PwC nævnes overhovedet ikke i resumeet, hvor det fejlagtigt hævdes, at kun Deloitte har undersøgt regnskaberne. Resumeet er udfærdiget af fuldmægtig Michael Baumgarten fra Center for Tilskudsudbetaling.
På basis af Deloittes analyse blev revisionsfirmaet også pålagt at udarbejde et notat til NaturErhvervsstyrelsen, der gerne ville vide, om der “overordnet er tegn på forsætlige uregelmæssigheder, herunder om Landbrug & Fødevarer, uden at tilstræbe det, accepterede risikoen for uregelmæssigheder”. Man ønskede endvidere en “analyse af ikke-godkendte udgifter i de 13 VSP-sager til brug for yderligere vurdering af, hvorvidt der har været tale om forsætlige uregelmæssigheder (OLAF forhold)”.
Resten af 2014 og de første ni måneder af 2015 gik med disse undersøgelser. Undervejs var der hyppig kontakt og møder mellem Deloitte og Landbrug & Fødevarer, der beredvilligt assisterede bogholderne med opklaringsarbejdet. Trods mistanken om svindel for millioner blev politiet dog aldrig kontaktet, og ingen interesserede sig for at udspørge den fyrede direktør Nikolaj Nørgaard eller høre direktør Søren Gades version.
Nikolaj Nørgaard forduftede simpelthen den 28. januar 2014 med sin fyreseddel i hånden, og Søren Gade forlod Landbrug & Fødevarer i september 2014, så begge slap helskindet ud af miseren. I dag er Nikolaj Nørgaard direktør for Danske Svineproducenter, og Gade er vendt tilbage til politik som gruppeformand for Venstre i Folketinget og siden august 2015 som en af de seks statsrevisorer i Folketingets Rigsrevision. Undervejs udskiftede Landbrug & Fødevarer også VSP-navnet ud med Seges.
55 mio. kr i bet til bønderne
Den 27. oktober 2015 afleverede Deloitte sit notat. Tre dage senere var NaturErhvervsstyrelsen så endelig klar med sin samlede vurdering af misbruget. Den blev afsendt fredag eftermiddag den 30. oktober 2015 til Landbrug & Fødevarer. Forinden havde den været rundt om departementchef Henrik Studsgaard og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Det helt afgørende spørgsmål var, om de 11.000 fejlkonterede løntimer og de 1892 ikke-godkendte bilag til en samlet værdi af knap 20 mio. kr. kunne betragtes som forsætlige uregelmæssigheder. Hvis ja, så skulle bagmandspolitiet og OLAF-revisionen jo alarmeres, og både Nikolaj Nørgaard og Søren Gade ville blive hentet ind i søgelyset.
Svaret var nej. Teksten er et mesterstykke i embedsmandsformulering:
“NaturErhvervsstyrelsen har (…) ikke grundlag for at konstatere konkrete, objektive tegn på, at de pågældende uregelmæssigheder, hver for sig eller som helhed, er begået forsætligt. Det er bekymrende, at lønudgifter i nogle tilfælde er opgjort skønsmæssigt og uden dokumentation, når begge forhold er direkte i strid med gældende vejledning. Dog finder NaturErhvervsstyrelsen, at en mere subjektiv vurdering af formålet med, eller sandsynligheden for, at uregelmæssigheder skulle være begået forsætligt, taler imod, at dette skulle være tilfældet: Uregelmæssighederne vedrører ikke private eller ekstravagante udgifter, og uregelmæssighederne er ikke på anden vis fundet direkte knyttet til individuelle medarbejderes personlige vinding”.
Sagt på normalt dansk af den erfarne Århus-revisor Jens Thoft: Objektivt set er det helt galt, hvad VSP har foretaget sig, men nu tager vi de venlige briller på og betænker, at det kun er EU, der er blevet snydt, og at ingen (bortset fra VSP og Landbrug & Fødevarer) har beriget sig, og at der ikke har været tale om fråds, ja så synes vi ikke, det er så slemt, at man kan tale om fortsæt. Men som skrevet står er det en helt subjektiv betragtning.
Alt i alt havde sagen kostet Landbrug & Fødevarer 55 mio. kroner, sagde formanden for L&F, Martin Merrild, fem dage senere, da han fremlagde årsregnskabet for de landbodelegerede i Herning, den 5. november 2015. Ifølge formanden skyldtes de 55 mio. kroner forkert bogføring af landdistriktsmidler foretaget i VSP samt at NaturErhvervstyrelsen smækkede kassen i for støtte til nye projekter i 2014.
Martin Merrild understregede, at alle pengene var gået til faglige projekter.
»De fejl, der er konstateret, har mest haft karakter af formalia. Det drejer sig for eksempel om manglende logo på afrapporteringer, og at nogle projekter blev afsluttet for sent,« sagde Martin Merrild ifølge landbrugsavisen.dk.
Ingen presse
Mere kom der ikke ud af sagen. NaturErhvervsstyrelsen havde allerede i august 2015 forberedt sit “presseberedskab”, da seks journalister løbende havde begæret aktindsigt i sagen.
NaturErhvervsstyrelsen meddelte departementet i en skrivelse af 13. august 2015, at “vi agter at udlevere resultatet til de pågældende journalister. Det er således formodentlig kun et spørgsmål om kort tid, inden undersøgelsens resultater bliver kendt i offentligheden. (…) Ministeren kan udtale sig om sagen, men vi anbefaler, at kommunikationen sker via NaturErhvervstyrelsen, da der er tale om en afgørelse af faglig og teknisk art.”
NaturErhvervsstyrelsen udsendte aldrig selv nogen pressemeddelelse om sagens afslutning, og beredskabet kom ikke til anvendelse. Ingen medier havde noget at spørge om. I en mail af 12. februar 2016 skriver fuldmægtig Michael Baumgarten, Center for Tilskudsudbetaling:
“Det er korrekt, at der er udarbejdet et presseberedskab om VSP-undersøgelsen her i ministeriet. Et sådan beredskab er dog ikke udformet for at blive brugt med mindre, at resultatet af undersøgelsen giver anledning til spørgsmål fra offentligheden.
Vi anser det ikke for vores opgave at offentliggøre resultatet af undersøgelsen. Der er tale om et forhold til en ansøger, hvor denne har erkendt, at der har været fejl i en række ansøgninger. Efterfølgende har ansøgeren betalt det beløb, der var modtaget uretmæssigt, tilbage. Hertil kommer, at ansøgeren også har betalt en sanktion. Vores undersøgelse har afklaret, at vi anser det for udokumenteret, at VSP bevidst har søgt at begå uregelmæssigheder.
Derfor anser vi også forløbet for afsluttet, når ansøgeren i øvrigt har betalt os de penge, som vi anser os berettigede til at kræve tilbage. Om end vi naturligvis lader de erfaringer, som undersøgelsen har givet os, indgå i vores fremtidige administration af støtteordningen.”
Artiklen er baseret på en omfattende aktindsigt i sagen hos NaturErhvervstyrelsen og udarbejdet med faglig bistand fra Jens Thoft, revisor HD & BA, Århus.
En dokumenteret version med links til alle relevante kilder kan læse på www.ir-dk.dk
Pingback: Axelborg høster selv offentlige udviklingspenge | Gylle.dk