Langt de fleste kyllinger og kalkuner opdrættes i de industrialiserede lande i store haller, hvor mellem 15.000 og 50.000 fugle er indespærrede i hele deres levetid. I stigende grad opdrættes svin og kvæg også under lignende betingelser med indespærring og høj tæthed af individer. Denne produktionsform øger risikoen for pandemier. Foto: Landbrug & Fødevarer

Risikoen for en global pandemi som COVID-19-smitten har været kendt i mere end 10 år uden at nogen regeringer har gjort synderligt meget for at forberede sig på de enorme sundhedsmæssige og økonomiske problemer som pandemien har skabt. I Danmark har regeringen og dens fødevareminister direkte benægtet sammenhængen mellem landbrug og pandemier, men den tætte sammenhæng mellem moderne kødproduktion og opståen og udbredelse af pandemier blev beskrevet allerede i denne FAO-rapport fra 2007. Vi bringer et tankevækkende uddrag.

Note: FAO står for Food and Agriculture Organization. Det er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, som styrer den internationale kamp mod sult og fødevaremangel.

På grund af den globale befolkningstilvækst og voksende bestande af husdyr, ændringer i husdyrproduktionen, fremkomsten af ​​verdensomspændende agrofødevarenetværk og betydelige ændringer i personlig mobilitet, deler verdens befolkninger i stigende grad en global fælles sygdomsrisiko. Både nationerne indbyrdes og mellem mennesker og husdyr og vilde dyrearter vokser risikoen for zoonoser, dvs. infektionssygdomme, der overføres mellem dyr og mennesker.

Allerede i 2007 advarede FAO-forskere mod de katastrofale konsekvenser af en pandemi som den aktuelle corona-smitte.

For at belyse sammenhængen mellem husdyrproduktion og den globale folkesundhed rapporterer forfatterne til denne artikel om de nylige erfaringer fra forskellige influenza A-virus (IAV) indtrængen i husdyrbestande, hvor den mest bemærkelsesværdige er den igangværende (i 2007. red.) HPAI H5N1-epidemi, der har sin oprindelse i Asien, men som nu påvirker også Afrika, og som har ført til udbrud i Mellemøsten og i Europa. HPAI H5N1-virus kendes under det folkelige navn ”fugleinfluenza”.

(…)

Husdyrproduktionen har ændret sig markant gennem de sidste årtier med udviklingen af industrisystemer, og deres tilknyttede værdikæder er dominerende i I-lande og bliver stadig vigtigere i udviklingslande. Industrielle systemer er kendetegnet ved, at et stort antal dyr af samme genotype opdrættes, overvejende i lukkede rum, med det formål at opnå en hurtig tilvækst og en hurtigere omsætning på det samme sted.

“Denne artikel indeholder dokumentation for, at disse industrielle systemer kan resultere i øgede risici for dyre- og folkesundhed, medmindre der foretages uforholdsmæssigt store private og offentlige investeringer i biosikkerhed.”

Risici for dyre- og folkesundhed som følge af husdyrproduktion er både en lokal og global trussel, som muligvis ikke afspejles korrekt i produktionsomkostningerne, og forfatterne til denne artikel vil hævde, at en mere retfærdig fordeling af disse omkostninger kræver en velinformeret offentlig indgriben for at skabe private incitamenter til at indføre biosikkerhed, så husdyrproduktionen ikke truer folkesundheden.

Denne artikel indeholder dokumentation for, at disse industrielle systemer kan resultere i øgede risici for dyre- og folkesundhed, medmindre der foretages uforholdsmæssigt store private og offentlige investeringer i biosikkerhed.

(…)

Globalt er svine- og fjerkræproduktion den hurtigst voksende og mest industrialiserende husdyrsektor med en årlig produktionsvækst på 2,6 og 3,7 procent i det sidste årti (tabel 1).

Som en konsekvens af den hastige udvikling produceres langt de fleste kyllinger og kalkuner i de industrialiserede lande i haller, hvor mellem 15.000 og 50.000 fugle er indespærrede i hele deres levetid. I stigende grad opdrættes svin og kvæg også under lignende betingelser med indespærring og høj tæthed af individer.

“Svin er gode til at lave nye blandingsvirus. Man mener derfor, at svin kan være en mellemvært for dannelsen af nye influenzavirus, der kan hoppe på mennesker.”

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi, til videnskab.dk 2009

Tendensen mod industrialisering af husdyrproduktionen kan også ses i udviklingslande, hvor traditionelle dyrehold erstattes af intensive systemer med en hastighed på 4,3 procent om året, hvor meget af denne stigning forekommer i Asien, Sydamerika og Nord Afrika. I udviklingslandene er en stor del af de industrielle opdræt placeret i eller tæt på menneskelige befolkningscentre. I løbet af samme tid er verdens befolkning vokset med næsten 700 millioner mennesker, og igen er meget af denne vækst sket i udviklingslandene og især i byerne.

(…)

Husdyr såvel som mennesker bærer på et stort antal influenzavirus.

Koncentrationen af dyreproduktion til fødevarer og den uregulerede ‘udvikling’ i tætbefolkede områder med husdyrproduktion medfører ikke kun store miljømæssige byrder, men skaber også betydelige risici for dyre- og folkesundhed. Nylige erfaringer har vist, at sygdomsbekæmpelse i disse områder er ekstremt vanskelig, og i tilfælde af udbrud kan bekæmpelse resultere i en etisk temmelig tvivlsom destruktion af millioner af sunde fugle.

Illustration af smittevejene for fugleinfluenza. Kilde: videnskab.dk

Et ukendt aspekt af den industrielle produktion af husdyr til fødevarer vedrører eksponering af arbejdstagere for zoonotiske sygdomme. Ved hjælp af matematiske transmissionsmodeller er det påvist, at når slagteri- og opdræts medarbejdere udgør mere end 15 procent af et lokalsamfund, kan de fungere som IAV-forstærkere (Influenza A-virus) i samfundet som helhed. Selvom forståeligt nok H5N1 i øjeblikket (2007, red.) skaber verdensomspændende bekymring, bør IAV’er generelt nøje overvåges internationalt i fjerkræ og svin uanset produktionsmetoderne, da menneskelig eksponering for ‘stille’ cirkulerende IAV’er lige så sandsynligt (som usandsynligt) kan føre til fremkomst af en potentielt pandemisk stamme af fugle- eller svineinfluenza.

Læs hele artiklen.

Siden 2007 har Beredskabsstyrelsen haft en udførlig vejledning liggende for håndtering af pandemier, hvorimod selve strukturudviklingen mod stadig større og mere koncentrerede husdyrfabrikker er fortsat uændret. Foto: Beredskabstyrelsen

Læs også, hvordan danske dyrlægers skødesløse omgang med vacciner skabte en helt ny, ondarbejdet svinevirus i sommeren 2019!

Skriv en kommentar