Døde svin på Rønnevej den 4. september 2019. Privatfoto.

En opmærksom læser af gylle.dk skriver om svineindustrien på Bornholm:

Gang på gang ser man uregelmæssigheder vedr. opbevaring af døde produktionsdyr (kadavere) forskellige steder på Bornholm. Foto af disse ulovligt opbevarede slagtesvin er taget den 4. september 2019 på Rønnevej mellem nr. 57 – 72, cirka klokken 12.30.

På kommunens egen hjemmeside kan man læse, at døde dyr (kadavere) fra landbrugsproduktion skal opbevares på en sådan måde, at ådselsædende dyr ikke kan æde af kadaverne (fugle, katte, rovdyr etc.) Bekendtgørelsen på området efterlader ikke mulighed for at fortolke denne bestemmelse.

Hvis ikke der er plads til de døde dyr under 1 (en) kadaverskærm, bør to tages i brug.

Ligeledes ser man meget ofte markstakke med husdyrgødning (møg), som ikke er reglementeret overdækket med f.eks. plastic. Ligeledes ses over hele øen gylletanke med manglende eller mangelfuldt flydelag. Jvfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen SKAL alle gylletanke have enten flydelag eller fast overdækning.

Jeg vil opfordre BRK til at overtale Bornholms bønder til at overholde disse helt enkle regler for godt landmandskab. Og i øvrigt opfordre BRK til at holde nøjere øje med disse helt åbenlyse ulovligheder.

Fotos haves af alle lovovertrædelserne.

Redaktionel note: Gylle.dk offentliggør kun anonyme indlæg, når hensynet til meddelerens sociale stilling i lokalsamfundet fordrer dette, og når redaktionen har modtaget fuld dokumentation for sagens genstand. Til gengæld kan læsere altid påregne aldeles og fuld anonymitet ved enhver henvendelse til redaktionen, men uden at vi nødvendigvis accepterer ethvert indlæg.

Visited 8 times, 3 visit(s) today

Skriv en kommentar