Bornholm

Bornholmske billeder # 2: En enlig svale?

Sprøjtning af mark og grøft ved Bodilsker, oktober 2016. Læserfoto. Fotografens navn er redaktionen bekendt.

Artiklen ”Svineri med Roundup på solskinsøen” fra den 11. maj i år har vakt så stor opmærksomhed, at Bornholms Tidende valgte at bruge hele to sider på et opslag om den landmand, der havde sprøjte grøftekanterne ihjel. Overfor avisen bedyrede han, at der var tale om en ”enlig svale”, og at han i 99,999 % af alle tilfælde holder sine sprøjtegifte inde på sin egen mark.

Citat fra artiklen i Bornholm Tidende hvor den sprøjteglade landmand bedyrer sin uskyld.

Bornholms Landboforening udsendte 14. maj en pressemeddelelse, hvor man støttede den uheldige sprøjtefører og erklærede, at ”mange landmænd er derfor også rigtigt ærgerlige over historien med de nedvisnede grøftekanter, en historie der startede som et læserbrev og så nåede forsiden af Tidende i går. Det er et helt unødvendigt slag mod landbrugets image og tegner slet ikke et retvisende billede af det bornholmske landbrug.”

Imidlertid er det et åbent spørgsmål, om landboforeningens påstand er korrekt. En læser har sendt redaktionen et billede fra Bodilsker (se ovenfor), der viser en landmand, der fuldt bevidst sprøjter både mark og grøftekant. Billedet er fra 2016, så noget tyder på, at det simpelthen har været god landmandspraksis i mange år på Bornholm at sprøjte både mark og grøft, selvom netop grøfterne er det offentliges ejendom.

Bornholmske billeder: Svineri med Roundup på solskinsøen

Dette er Bornholm – den 30. april 2020… Alle fotos: Holger Øster Mortensen

Landet over ser man i det åbne landskab mange sprøjteskader efter landbrugets hærgen med diverse sprøjtemidler. Tydeligst ses sprøjteskaderne efter brug af Roundup. Således også på Bornholm, hvor nogle frøgræsmarker er nedvisnet – men altså over visse strækninger også udover grøftekanterne. Efter nedvisning i det tidlige forår, er markerne efterfølgende tilsået direkte i den døde grønsvær med hestebønner.

Holger Øster Mortensen, Bornholm

Nu er det skændige forhold henvist til Bornholms Regionskommune, som lover at kigge på sagen. Landmændene på deres side vil muligvis henvise til, at der er tale om “vinddrift” af de giftige aerosoler, men i så fald skulle vinden den pågældende dag være kommet fra alle verdenshjørner. Det er nemlig grøftekanter langs 4-5 forskellige marker, der er tale om

Brugen af Roundup har i årevis været stærkt omdiskuteret, da mange forskere mener, det aktive stof glyphosat kan være kræftfremkaldende. Og der gøres da også mange tiltag verden over for at få forbudt dette pesticid. De konventionelle landmænd mener ikke de kan dyrke markerne uden Roundup, men naturligvis skal Roundup ikke bruges i offentligt ejede grøftekanter. Der har bønder intet at gøre.

Venlig hilsen

Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø

Kræver svinestop indtil sundhedstrussel er afklaret

Stor hollandsk undersøgelse advarer om øgede sundhedstrusler for naboer til svinefabrikker. Nu skal forholdene undersøges i Danmark, men skal udbygningen fortsætte imens? Pressefoto: Dyrenes Beskyttelse

Åbent brev:

Bornholms Regionskommune har indkaldt ideer og forslag til, hvilke miljøforhold eller andre forhold, der bør undersøges nærmere i behandlingen af en række ansøgninger om udvidelse og/eller ændring af svineproduktionen på en række bedrifter på Bornholm.

Med denne henvendelse ønsker vi at opfordre til, at de folkesundhedsmæssige aspekter af husdyrsproduktionen generelt og af svineproduktionen specifikt inddrages i behandlingen af de pågældende undersøgelser.

Specifikt opfordrer vi Bornholms Regionskommune til at sætte alle ansøgninger i bero, indtil miljøminister Lea Wermelin kan fremlægge resultaterne af den netop igangsatte undersøgelse af de sundhedsmæssige udfordringer, der kan være forbundet med at bo i nærheden af store svineproduktionsanlæg.

Aktuelt gælder det høringerne vedrørende:

● Dalegård ved Hasle

● Kirkelunde ved Nyker

● Vellensbygård ved Nylars og

● Ågård ved Pedersker (frist udløb den 15. april 2020)


samt høring af forslag til §16a-miljøgodkendelse for

● Gamlevældegaard ved Melsted (Østerlars); og

● Smørengegård ved Myreby (Vestermarie)

Baggrund

Læs resten

Det flyder med døde svin på solskinsøen Bornholm


Døde svin på Rønnevej den 4. september 2019. Privatfoto.

En opmærksom læser af gylle.dk skriver om svineindustrien på Bornholm:

Gang på gang ser man uregelmæssigheder vedr. opbevaring af døde produktionsdyr (kadavere) forskellige steder på Bornholm. Foto af disse ulovligt opbevarede slagtesvin er taget den 4. september 2019 på Rønnevej mellem nr. 57 – 72, cirka klokken 12.30.

På kommunens egen hjemmeside kan man læse, at døde dyr (kadavere) fra landbrugsproduktion skal opbevares på en sådan måde, at ådselsædende dyr ikke kan æde af kadaverne (fugle, katte, rovdyr etc.) Bekendtgørelsen på området efterlader ikke mulighed for at fortolke denne bestemmelse.

Hvis ikke der er plads til de døde dyr under 1 (en) kadaverskærm, bør to tages i brug.

Ligeledes ser man meget ofte markstakke med husdyrgødning (møg), som ikke er reglementeret overdækket med f.eks. plastic. Ligeledes ses over hele øen gylletanke med manglende eller mangelfuldt flydelag. Jvfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen SKAL alle gylletanke have enten flydelag eller fast overdækning.

Jeg vil opfordre BRK til at overtale Bornholms bønder til at overholde disse helt enkle regler for godt landmandskab. Og i øvrigt opfordre BRK til at holde nøjere øje med disse helt åbenlyse ulovligheder.

Fotos haves af alle lovovertrædelserne.

Redaktionel note: Gylle.dk offentliggør kun anonyme indlæg, når hensynet til meddelerens sociale stilling i lokalsamfundet fordrer dette, og når redaktionen har modtaget fuld dokumentation for sagens genstand. Til gengæld kan læsere altid påregne aldeles og fuld anonymitet ved enhver henvendelse til redaktionen, men uden at vi nødvendigvis accepterer ethvert indlæg.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.