Efter tre afslag og tre klager er her de landmænd, der ikke ville lade svin teste for MRSACC398

PerHenriksen

Den helt centrale skikkelse bag Fødevarestyrelsens mange ulovlige afslag er veterinærdirektør Per Henriksen. Han udstak kursen med afslag og hemmeligholdelse i april 2013, da han besluttede at tage mere hensyn til svineproducenternes økonomi end befolkningens sundhed.

Fødevarestyrelsen har tre gange afvist at udlevere navnene på de landmænd, der i 2014 sagde nej til at lade deres svin teste for den farlige resistente bakterie, MRSACC398. Styrelsen har tre gange påstået, at man ikke kender til navnene, men efter tre klager udleverer styrelsen nu en del af navnene, fremgår det af styrelsens afgørelse af 15. juli 2016. Det skriver Åbenhedstinget.dk 19. juli 2016.

Der viser sig nu, at hele 9 avlsbesætninger har fået lov at slippe for testning, hvilket vurderes at være særskilt alvorligt af både SEGES og en førende professor i klinisk mikrobiologi.

I forbindelse med den landsdækkende MRSA-undersøgelse i 2014 fik Åbenhedstinget indsigt i sagsdokumenter fra Fødevarestyrelsen, hvoraf det fremgik, at flere svineproducenter afviste at lade ders svin teste. Vi bad den 28. november 2014 om aktindsigt i listen over ikke undersøgte svinefarme, men fik nej den 5. december 2014 med det argument, at styrelsen ikke havde oprettet eller modtaget dokumenter om disse besætningsejere.

Jørgen Steen Sørensen

Ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen måtte intervenere, før Fødevarestyrelsen overholdt lovgivningen.

Den afgørelse klagede man over, hvorefter sagen vandrede frem og tilbage mellem Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ombudsmanden og tilbage til Fødevarestyrelsen. Hele tiden hævdede Fødevarestyrelsen, at dokumenterne ikke eksisterede. I den seneste klage fra den 28. april 2016 understregede vi, at styrelsen ikke kan omgå journaliseringskravet i Offentlighedsloven ved at bede medarbejderne opbevare oplysningerne lokalt og undlade at lægge dem ind i styrelsens IT-system.

I det nye svar har styrelsen henvendt sig til de fem medarbejdere, der har forestået testene.  En medarbejder oplyser CHR-numre og navne på 9 avlsbesætninger og 5 produktionsbesætninger, som ikke ville medvirke. En anden oplyser CHR-nummer og navn på en besætning, der ikke ville medvirke. En tredje medarbejder kan huske, at en svinefarm ikke ville medvirke, men oplyser ikke navnet. Og to medarbejdere kan ikke huske, hvilke svinefarme der sagde nej til at medvirke.

Levende avlsdyr er vigtigste smittekilde
Fødevarestyrelsen skriver i sin afgørelse, at der sagtens kan være yderligere svinefarme, der har fået lov til at sige nej til at medvirke. Samtidig journaliserer styrelsen nu de 15 besætninger på sagen. En af de 15 besætninger har skiftet ejer og produktionssted, mens resten er uforandrede.

kolmos_5

Professor Hans Jørn Kolmos har kritiseret Fødevarestyrelsens passivitet i MRSA-sagen gentagne gange.

I en artikel 1. juli 2016 i Ugeskrift for Læger påpeger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital, at netop avlscentrene er helt centrale smittekilder for den epidemiske spredning af MRSACC398-bakterierne. Professor Kolmos skriver bl.a.:

”Fødevarestyrelsen bærer hovedansvaret for, at det er gået så galt. Styrelsens dyrlæger ved godt, at handel med levende smittede svin er den primære årsag til, at epidemien spreder sig så eksplosivt. Alligevel har styrelsen undladt at intervenere og igangsætte initiativer til at sikre MRSA-frie handelsveje, fordi man mener, at det vil være for omkostningstungt for svineproducenterne.”

poul-baekbo

Dyrlæge Poul Bækbo erkender, at avlssvin er den “absolut vigtigste” smittekilde, når det gælder MRSACC398.

Også Landbrug & Fødevarers faglige center SEGES har understreget vigtigheden af rene handelsveje for bekæmpelse af MRSACC398-spredningen. Dyrlæge Poul Bækbo, SEGES, fremhæver direkte betydningen i sit foredrag ”MRSA – pas på dig og dine” for svineproducenter; se slide nr. 10. Her betegner Bækbo handel med levende dyr som den ”absolut vigtigste” smittekilde.

I 2014 undersøgte Fødevarestyrelsen 70 avlsbesætninger, og af disse var 63 pct. inficeret med NRSACC398-bakterier. Det var i denne stikprøveundersøgelse, at styrelsen accepterede, at hele 9 avlsbesætninger fik lov at slippe for en testning, hvilket går undersøgelsen temmelig værdiløs rent statistisk.

På baggrund af sagen har Åbenhedstinget bedt Ombudsmanden udtale sig om journaliseringskravet i offentlighedsloven.

“Det er vigtigt, at både Fødevarestyrelsen og andre myndigheder lærer, at offentlighedslovens krav til journalisering skal følges,” fastslår offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.

Se listen over de 15 MRSA-nejsigere.

Se den samlede sagsgang i MRSA-sagen.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.