Det er ikke svinene, der er syge – det produktionsformen. Det skriver præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening, og direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse, i en opsigtsvækkende kronik i Jyllandsposten 6. januar 2015.
I Danmark producerede vi 29 millioner svin i 2013. 24.000 smågrise døde hver dag, en fjerdedel af søerne nåede aldrig slagteriet, men døde i staldene. Halvdelen af søerne og hvert tredje slagtesvin fik mavesår, og 99 % af alle pattegrise fik halen klippet af, selvom rutinemæssig halekupering er ulovlig.
I 2012 var 77 % af alle slagtesvin smittet med den antibiotikaresistente bakterie MRSA CC398. Helt nye tal viser, at 2 af 3 svinebesætninger er inficerede.
Og nu spreder svine-MRSA sig fra staldene ud i det omgivende samfund. 1.124 personer er konstateret smittet med svine-MRSA i 2014. Det er næsten en fordobling fra 2013. Det antages, at mellem 6.000-12.000 personer er smittede, og fem mennesker er døde siden 2012.
Senest har svinebakterien også fundet vej til hver femte pakke svinekød i køledisken. Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, vurderer, at en MRSA-inficeret patient koster omkring 100.000 kr. at behandle.
Svineproduktionen sætter også spor i landskabet uden for svinestalden. Kvælstof og fosfor fra svinenes gylle belaster stadig vandløb, søer og fjorde, og den ammoniak, som fordamper fra staldene, bæres med vinden og skader naturarealer, både her og i vores nabolande.
Zink og kobber, der tilsættes foderet og bruges forebyggende som antibiotika, forurener jorden og skaber resistens i jordbakterierne, når gyllen spredes på markerne. Forbruget af sprøjtegift på markerne holder ukrudt og insekter så effektivt væk, at også fuglene forsvinder.
Og så er det ikke engang nogen særlig god forretning for landmændene. Trods EU-landbrugsstøtte har svineproducenterne på ti år tabt 12,9 milliarder kroner. I gennemsnit et tab på 56 kroner pr. produceret slagtesvin. En helt ny prognose fra Videncentret for Landbrug viser, at de danske svineproducenter vil komme ud af 2015 med et driftsunderskud på i gennemsnit 822.000 kr.
Hvornår er nok, nok?
Forskere og journalister har gennem flere år advaret om risikoen for, at svinebakterien kom ud af kontrol og efterlyst initiativer som screening af besætninger og registrering og undersøgelse af smittekilder og smittespredning. Dog uden at fødevaremyndighederne har taget advarslerne alvorligt. Tværtimod har man forsøgt at hemmeligholde oplysninger om inficerede besætninger, og i 2011 stoppede man den regelmæssige kødkontrol med den begrundelse, at intet tydede på, at kød var en smittevej. Dengang fandt man svine-MRSA i hver 10. pakke kød.
I de trykte og sociale medier siger forbrugerne nu fra. Rigsrevisionen har meldt ud, at man på baggrund af en forundersøgelse nu vil iværksætte en større kulegravning af Fødevarestyrelsens indsats for at bekæmpe resistente bakterier i landbruget. Regeringens eksperter på DTU Fødevareinstituttet anbefaler iflg. Politiken (5.10), at man genoptager den regelmæssige kødkontrol for svine-MRSA, fordi flere og flere slagtesvin konstateres smittede, når de ankommer til slagteriet, og ’det vil kunne reflekteres i kødet’. Fødevareminister Dan Jørgensen fastholder dog i samme avis, at ’DTU og Statens Serum Institut stadig vurderer, at risikoen for smitte gennem kød er minimal.’
Minister: Hidtidig indsats ikke nok
Dan Jørgensen har indtil videre valgt en hygiejnestrategi, hvor hånd- og tøjvask skal begrænse spredning af svinebakterien. Han anerkender nu i forlængelse af en ny risikovurdering, ’at de indsatser vi tidligere har indført her i Danmark ikke er nok’ og vil i det kommende år forhandle en samlet handlingsplan for MRSA-bekæmpelse med Folketingets partier.
Mens vi venter på forhandlinger og nye handlingsplaner, får svineavlerne landet over tilladelse til udvidelser, flere og flere bliver smittet med den resistente svinebakterie, og alene hånd- og tøjvask skal forhindre, at svine-MRSA spreder sig fra svinestaldene ud i samfundet. Ifølge et rundspørge, som Politiken Research har lavet i samarbejde med Danske Svineproducenter, er der dog ikke meget, der tyder på, at svineavlerne er med på den plan: Hver fjerde svineavler tager ikke bad efter besøg i stalden, og syv af ti mener ikke, at der bør sættes yderligere ind mod antibiotikaforbruget.
Landbruget mener, at ’MRSA er kommet for at blive’
Heller ikke i landbrugets top ser det ud som om, der er den store vilje til at løse problemerne. Her lyder det, at ’MRSA er kommet for at blive’. ’Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund (…)’, skriver formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i et nyhedsbrev til organisationens medlemmer. Opsigtsvækkende ord fra et erhverv, som har skabt et resistensproblem, og som nu forventer, at vi alle bare skal leve med det. Et erhverv, som ikke har noget incitament til at udrydde bakterien – smågrisene bliver nemlig ikke syge af bakterien, men som derimod har et stærkt incitament til at fastholde en produktionsform med et højt antibiotikaforbrug, som er den direkte årsag til, at bakterier kan udvikle resistens. Forbruget af antibiotika i svineproduktionen steg – igen, igen – fra 85,9 tons i 2012 til 90,6 tons i 2013.
Svine-MRSA skal løses ved kilden
Vi løser ikke problemet på én dag. Men vi bliver nødt til at komme i gang, så vi kan beskytte forbrugerne, sikre dyrene ordentlige opvækstvilkår, beskytte naturen mod nærings- og giftstoffer fra gylle og foderproduktion. Og ikke mindst fastholde tilliden til de danske fødevarer, både hos danske forbrugere og på eksportmarkederne, som forudsætning for, at vi også har en svineproduktion om 10 år.
Det kræver, at vi skal forhindre, at den resistente bakterie opstår
Vi må ændre den produktionsform, som har gjort det muligt at udvikle resistente bakterier. Svine-MRSA er et problem i sig selv, ikke for grisene, men for medarbejderne i staldene og i det omgivende samfund. Men den er også et symptom på en produktionsform, hvor såvel syge som raske smågrise behandles med store mængder antibiotika, for at de kan overleve den tidlige fravænning. En senere fravænning vil medføre et lavere antibiotikaforbrug, færre resistente bakterier, højere kvalitet til glæde for forbrugerne og grisene selv, en mindre svineproduktion og dermed også mindre belastning af naturen med næringsstoffer og tungmetaller fra gyllen, der forurener vandmiljøet og skader naturområder.
Det kræver, at vi må stoppe spredning
Det kræver et fuldt overblik over, hvilke og hvor mange svinebesætninger der er smittede, hvordan bakterien udvikler sig og spredes. God hygiejne og håndvask både i svinestalde, på slagterierne og hjemme i køkkenerne er en forudsætning for at mindske spredning og smitte. Men så længe vi ikke kender omfanget og karakteren af smittekilder og smitteveje, så er det ikke godt nok.
Det kræver, at vi KAN sikre forbrugerne bakteriefrit kød
Forbrugerne skal være trygge ved at købe frisk kød fra køledisken. Godt, bakteriefrit kød er ikke et spørgsmål om at være for eller imod, eller om hvor mange penge man har.
Vi skal ikke acceptere ’at leve med MRSA’
Svine-MRSA er en trussel mod folkesundheden og samfundsøkonomien, hvis antallet af smittede stiger, hvis sundhedsudgifterne til behandling af MRSA-ramte eksploderer, og hvis eksporten af MRSA-inficerede svin svigter. Problemet er ikke løst med at vaske hænder og udsende informationsmateriale. Løsningen skal heller ikke bare tørres af på forbrugerne som et valg mellem svinekød med eller uden MRSA. Forbrugerne kan ikke gøre noget selv.
Vi skal være trygge ved de fødevarer, der sælges i Danmark, men er afhængige af, at andre tager ansvar for at løse problemet. Landbruget har skabt resistensproblemet gennem et årelangt, massivt og ukritisk forbrug af antibiotika. Derfor må landbruget også være med til at løse det. Myndighederne har på trods af mange advarsler ladet problemet udvikle sig uden at gribe ind. Nu må begge parter tage ansvaret på sig, anerkende at der er et reelt problem og finde løsninger. Vi spiller gerne med.
Der er ikke nogen nemme løsninger. Det kommer til at gøre ondt, og det bliver dyrt. Det ved vi godt. Men det kan blive endnu dyrere at lade stå til. Der er ingen vej udenom. Men der er en anden vej for landbruget – den økologiske produktion, hvor svineproduktionen går hånd i hånd med sunde fødevarer, dyrevelfærd, bedre natur og miljø, rent drikkevand og bedre indtjening.
Denne artikel har været trykt som kronik i Jyllandsposten 5. januar 2015. Alle illustrationer er udvalgt af gylle.dk og har ikke været præsenteret for de to forfattere.
