Trods mejerisektorens tunge aftryk på klimaet skal EU-borgerne også drikke mælk i enorme mængder i fremtiden

Mælkeproducenter i Danmark, Frankrig og Irland har i al stilhed modtaget 38,7 mio. kroner til en kampagne, der skal få forbrugerne til at fortsætte med at købe mange mejeriprodukter. Kampagnen finder sted, til trods for at EU-landene har et forbrug af mælk, der er blandt de højeste i verden med ca. 53,4 kilo pr. indbygger i 2022. Dertil kommer, at netop mælkeproduktion er en af de helt store bidrager til den negative klimaudvikling.

Alligevel mener Mejeriforeningen i Danmark, at forbruget af mælkeprodukter skal øges. Det fremgår af den støtteansøgning, som de tre landes mælkeproducenter har indsendt til EU-kommissionen gennem lobbyorganisationen European Milk Forum. I ansøgningen står der ganske vist, at ”Sektoren er bevidst om sit ansvar og har i årevis forpligtet sig til at reducere dens indvirkning på klimaændringer og beskyttelse af planeten. Den har allerede forbedret sine metoder og formindsker stadig sine bestræbelser.”

Så langt, så godt. Problemet er forbrugerne. De er ikke tilstrækkelig godt uddannede – eller som det hedder i ansøgningen:

”50 % af borgerne i Danmark, Frankrig og Irland mener, at produktionsindustrien og forbrugerne er ansvarlige for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Kun 40 % af dem mener, at de er velinformerede om bæredygtighed, så der er stadig plads til forbedringer.”

Med kampagnens egne ord så ”sigter den mod at uddanne forbrugerne om bæredygtigt forbrug, øge bevidstheden om mejeriprodukters rolle i opfyldelse af Unionens mål om klimaændringer og informere forbrugerne om, hvordan mælkeprodukter er gyldige valg inden for en bæredygtig og sund kost.”

Ikke et ord om skære ned og begrænse antallet de mange millioner malkekvæg, der tygger drøv på tværs af alle EU-landene. Kampagnen foreslog i sin ansøgning et overordnet budskab, der skulle lyde ”Sammen om bæredygtigt forbrug af mælk i Europa”. I den danske version er dette slogan blevet til ”Sammen om en bæredygtig vej i Europa” og ”Mælk er for fremtiden”.

På sæt og vis minder denne mælkekampagne om Landbrug & Fødevarers ”Love Pork”-kampagne, der sigtede mod at lokke mere bacon i børn og unge. Den blev udfoldet med de samme værktøjer i medierne i årene 2018-2020. Læs mere om bacon-kampagnen her:

EU-tilskud skal lokke mere Tulip bacon i børn og de unge

Mælk i stride strømme presser klimaet

Mellem 2018 og 2021 svingede forbruget af mejeriprodukter pr. indbygger i Den Europæiske Union (EU-27) mellem ca. 53,25 kg pr. indbygger og ca. 53,4, og EU-27 forbruget af mælk er stadig et af ​​de højeste i verden. I Danmark produceres der også mælk som aldrig før, til trods for at der bliver færre malkekvæg.

Danmark Statistik har udregnet, at produktionen af mælk i Danmark har været rimelig stabil gennem de seneste år. I andet kvartal 2022 var den samlede mængde mælk på mejerierne 1.437 mio. kg, hvor der for ti år siden blev der indvejet 1.277 mio. kg. mælk, svarende til 12,6 pct. mindre end i dag.

Der er allerede tale om en branche i fremgang, men alligevel søger den altså økonomisk støtte til at øge forbruget af mejeriprodukter. Af kampagneansøgningen fremgår det, at de mange millioner tænkes anvendt på ”at kommunikere på en enkel måde om et kompliceret koncept og vurdere forbrugernes opfattelser for at identificere barrierer, drivere og interesse for en bæredygtig, sund kost.”

Eller sagt direkte – hvad skal der til for at sikre, at forbrugerne fortsat køber masser af mejeriprodukter. Kampagnen skal løbe af stablen ved direkte påvirkning af forbrugerne med bidrag fra de vigtigste meningsdannere og influencere, og med PR og reklamer/omtaler på sociale medier, annoncering og events.

I Danmark har Mejeriforeningen indrykket helsidesannoncer (se ovenfor) på side 3 i f.eks. dagbladet Politiken 12. januar 2024, til en engangspris på 56.000 kr. Annoncen viser en stor skive ost med huller i, og nedenunder lyder teksten:

”Ifølge WHO og FAO kan mælk i moderate mængder godt være en del at en bæredygtig kost. Fødevarestyrelsen har også magre mejeriprodukter som en del af De Officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Derfor tør vi også godt sige, at mælk er for fremtiden – og at vi ikke kun skal fokusere på hullerne i osten”.

Desuden er det oprettet en hjemmeside på adressen www.mælkerforfremtiden.dk. Den domineres af hele 51 madopskrifter, der alle forudsætter mejeriprodukter som en uundværlig ingrediens. Det gælder også de 19 vegetariske retter.

Ren besked om mælk og klima

Det eneste tiltag, der virkelig kunne batte i kampen mod klimaforandringer, er en drastisk nedskæring af den globale kvægbestand på 942 mio. høveder i 2023. Hvorfor nu det? Det fremgår klart af tidsskriftet DMBio, der udgives af den akademiske fagforening Dansk Magisterforening med mere end 75.000 humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.

DMBio har set kritisk på den store mælkeproduktion og klimaforandringerne. I en artikel fra marts 2023 hedder det bl.a.:

”Den globale mælkeproduktion er en væsentlig faktor i forhold til den menneskeskabte globale opvarmning. Ifølge en rapport, som er udarbejdet for FN’s landbrugsorganisation, FAO, står køer og andre husdyr for cirka 14 pct. af den globale udledning af drivhusgasser.

De kraftige drivhusgasser metan og – sekundært – lattergas giver anledning til størst bekymring. Metan fremkommer, når kvæg og andre drøvtyggere bøvser og prutter. Lattergas stammer fra afføringen. Mælkeproduktion giver desuden miljøskader som fx forurening af vandmiljø.

Mulighederne for at mindske metanudslippet består i at mindske kød- og mælkeproduktion plus ændre i foder til kvæg samt begrænse madspild. Men i stedet for at falde er produktionen af mælk i verden steget – næsten 50 pct. mellem år 2000 og 2020.

Det tilskynder til bestræbelser på at udvikle efterligninger af komælk, der gør malkekvæg så godt som overflødige i processen, fordi den foregår i laboratorier og vha. bioteknologi.”

Artiklen nævner, at flere virksomheder rundt om på kloden producerer allerede kopier af mælk, og en af virksomhederne i Danmark er israelske Remilk, som ligger i Kalundborg. En anden virksomhed, der kunne have været nævnt, hedder DRYK. Den ligger i Køge og har været aktiv siden 2020 med et bredt sortiment af 100 pct. plantedrikke baseret på bl.a. ærte- og havreprotein.

Sådan gjorde vi

Afgørende var det at få indsigt i ansøgningen og finansieringen af projektet, da det fremgik – ganske vist med meget små typer – at avisreklamen var betalt af Den Europæiske Union, dvs. af skatteyderne, men uden at beløbet blev angivet.

Vi forsøgte at kontakte Mejeriforeningen, som tilsyneladende styres af Landbrug & Fødevarer fra hovedkvarteret i København, selvom foreningen har kontor i Aarhus. En pressemedarbejder kunne ikke hjælpe direkte, men lovede at få chefen for Kommunikation & Branding til at ringe os op. Hans navn blev oplyst som ’Rasmus’ – efternavnet ville medarbejderen ikke ud med. Men ’Rasmus’ ringede aldrig.

Vi skrev så til den administrerende direktør i Mejeriforeningen og udbad os en kopi af deres ansøgning samt bevilling og budget til det EU-finansierede projekt om mælk i Europa. Han svarede ikke selv, men overlod opgaven til kommunikationschef Marie Gang Larsen. Hun svarede kort og lakonisk på vegne af Mejeriforeningen: ”Det er ikke en mulighed”.

I mellemtiden havde vi kontaktet pressechef for landbrugsområdet, Olof Gill, hos EU-kommissionen i Bruxelles, og han fremsendte uden dikkedarer de ønskede oplysninger om projektet, som er brugt i artiklen.

Bannerbillede: Jerseykøer er de kønneste – og de ved det godt selv. PR-foto fra Thiese Mejeri