De to filippinske svinepassere, Bryan Remigio og John Lou Patoc, arbejder på Overgaard Griseproduktion ved Mariager Fjord. De mener, at der sagtens kan produceres millioner af sunde svin i Danmark i fremtiden. Klik på videoen, hvis du vil vide mere

Trods økonomisk krise og stigende samfundskritik forsøger de danske svineproducenter at holde humøret højt og afstive selvrespekten med en række begrundelser for den enorme produktions fortsatte eksistens som den største i EU i forhold til antallet af indbyggere

Alle landmænd går op i bæredygtighed og dyrevelfærd og klima og footprint, men der skal investeres i fornyelse af de enormt mange gamle stalde, underforstået at der skal støtte til. Samtidig skal der gøres et kæmpearbejde for at bevare ”right to produce” – sådan lyder et lille udpluk af vidnesbyrd i denne spritnye video fra Landbrug & Fødevarer.

Så er der en underviser fra landboskolen, der synes, at ”vi er berettiget til at være her”, men på den anden side skal der ikke hviles på laurbærrene. Det er plads til forbedringer både inden for dyrevelfærd, medicinforbrug og bæredygtighed, hvis der fortsat skal være en dansk svineproduktion. På den anden side kan man sagtens have en stor produktion og god dyrevelfærd, fordi de to ting gør hånd i hånd. Det kræver jo en vis økonomisk volumen at kunne investere i ”de ting”.

I forbindelse med Grisekongres 2023 spurgte Landbrug & Fødevarer en række svineproducenter, medarbejdere og rådgivere om, hvordan de ser fremtiden for dansk griseproduktion. Videoen blev første gang bragt ved Årsmødet på Grisekongres 2023 og er derefter udsendt med et nyhedsbrev fra svineproduktion.dk.

Der er dem, der ser fremtiden som lys for den store danske svineproduktion, og så er der andre, der er parat til at tage fat på de mange problemer. Skærmbillede fra videoen

Læs flere nyheder på https://svineproduktion.dk/

Bannerbillede: Der slagtes stadig millioner af svin i Horsens, men hvor længe? Pressefoto: DC/Red Star

Visited 50 times, 7 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jørn From

    “Alle landmænd går op i bæredygtighed og dyrevelfærd og klima og footprint” Øhh! den skal de vist længere ud på landet med.
    “Underforstået at der skal støtte til” Underforstået, svineavl er urentabelt hvis ikke andre betaler skat.
    “Right to produce” and destroy.
    ”Vi er berettiget til at være her”, Ja selvfølgeligt; men landet er ikke stort nok til den abnorme svineproduktion.
    Man taler om arbejdspladser på slagterierne, samtidig med at man sender svin til slagtning i udlandet.

  2. Erik Bresler

    Foreløbigt er der sat over 300 mio af til nye staldanlæg, og 213 mio frem til 2026 i præmier for at eje en ko fordi priserne på produkter fra kvægbranchen er så deprimerende lave.

    Det kunne være interessant at vide hvor stor en del af dansk landbrugsjord der ligger tæt på havoverfladen, for der synes ikke at være interesse i hverken EU eller DK for at mindske Co2 udledning fra landbrug.

    Lolland o.a. kan derfor, for at kunne opretholde foder- og dyreproduktion til eksportsektoren, snart få behov for diger til rigtig mange mia.
    Traditionelt går det ud over sundheds-, pleje- og undervisningssektorer, når Folketinget mangler midler til at lette byrderne for de liberale erhverv, som ikke formår at prissætte bære- og konkurrencedygtigt.

    Der kan ganske sikkert argumenteres for at det er konkurrenceforvridende at lade den i forvejen skrantende animalske eksport selv betale for diger til havstigninger grundet for stor Co2 udledning.

    P.S. Der kan forekomme ironi.

  3. ole nielsen bach

    Det er ikke mange steder man giver tilskud til at få ødelagt vandmiljøet, forurenet grundvandet, fælde alle træer for at få plads til at producere svinefoder, ødelagt biodiversitet, en omgang multiresistente bakterier med store sundhedsmæssige konsekvenser, forpestning af livet på landet
    med støj og stank og ødelagt infrastruktur.
    Men det sker her, alene for at holde hånden under et gældstynget erhverv som reelt er uden betydning for samfundsøkonomien.
    Skulle man være imødekommende, fordi forureneren aldrig kommer til at betale for svineriet, kunne man bruge de kommende skattelettelser på 7 milliarder til at afdrage og forrente 100 milliarder som kan bruges til opkøb og omlægning af 600.000 ha til natur.
    Det er det der skal til iflg. Stiig Markager for at redde vandmiljøet.
    Samtidig kunne der indføres en kvoteordning så der maksimalt må være 50 svin pr. 100 indbyggere i Dk og den overflødige arbejdskraft fra erhvervet kunne få beskæftigelse i brancher som laver 3 gange så meget værditilvækst som de gør i svineindustrien.
    Bankerne kan samtidig glæde sig over et afdrag på 100 mia. af den 300 mia. store gæld.
    Alle vinder

    • Glemmer aldrig en film fra D.D.R hvor gylle blev hældt direkte i en sø. Er det ikke der vi er i dag?

    • Så længe lortet ikke går ud over dig kan jeg høre! Landbruget og svineproduktionen er meget mere værd ind du fremstiller det! Tænk på hvor mange arbejdspladser der i virkeligheden går tabt med alle følge erhverv. Når ja igen du ligeglad, ligesom mange andre “woke” personer der tror vi alle kan blive veganere. Hop du med på regnbue bølgen!

  4. Stop dog med at købe svineriet. Hvad er problemet?

  5. Ulykkeligt hvis vi ikke vil forstå at det hverken er bæredygtigt eller godt for miljøet at der bliver produceret 28.000.000 – 33.000.000 slagtesvin pr. år her i landet.

  6. Nick Jessing

    Hvor er der mange ‘woke’ personer her 😂landbruget og svineproduktionen er meget mere værd ind i fremstiller det, der er mange faktorer som i ikke har med, en masse arbejdspladser går tabt også med en masse følge erhverv! Så længe i ikke bliver ramt så det okay. DK er fandme sørgerligt efterhånden med det egoisme som er kommet. Hop på regnbue bølgen og bliv veganer, kæft det trist 😂

    • Jørn From

      Hvad er det mest forkælede og egoistiske erhverv i Danmark?

    • Erik Bresler

      Kære Nick Jessing, hvor tror du, at de 14 mia i direkte tilskud til konventionelt landbrug kommer fra, hvis ikke danske skatteydere, så jo! Alle skatteydere bliver ramt hver dag.
      Hvem tror du der betaler slid på vejene fra tunge landbrugsmaskiner der ikke betaler moms eller vægtafgift, det gør skatteborgerne.

      Hvis bistandshjælpen som det gift-sprøjtende stærkt forurenende konventionelle landbrug modtager blev delt mellem de ca 122.500 der arbejder i branchen, ville hver og en kunne få omkring 200.000 kr før skat, for at lade være med at forurene jorden, grundvandet, atmosfæren og kystfarvandene.
      Så nej, der er intet overskud i dansk landbrug, når alle negative effekter tages med ind i regnestykket.

      Modsat klagesangene fra landbruget, er der ingen andre som taler om at lukke dansk landbrug.
      Derimod er der rigtig mange der brændende ønsker at begrænse den forurening det giver at forsøge at producere så meget som muligt på så lidt plads som muligt med al den forbandet giftige kemi som det medføre, blandt andet også med sprøjtegifte som EU har forbudt.
      DK indtager en stolt tredjeplads bland EU landbrug der bruger forbudte sprøjtemidler.

      Danskerne og mange andre i vestlige lande deler en stigende utilfredshed med det som stadig flere kalder dyreplageri, når hovedparten af den stærkt industrialiserede dyre-fabrikation foregår i lukkede stalde hvor dyrene klemmes sammen for at kunne konkurrere med alle de andre der fremstiller nøjagtigt samme produkt, på nøjagtigt samme måde, uden mulighed for at dyrene kan komme udenfor, og uden tilsyn fra forbrugere, neutrale observatører eller bare et webkamera så hvem der vil kan følge med i hvad der egentlig foregår i staldene.
       Avlerne siger de passer deres dyr godt, men ingen får lov til at se om det passer. Dyrlægerne er lønnet af landbruget, så de er ikke uvildige, og tilsynet med sprøjtegifte kommer i gennemsnit på kontrolbesøg en gang for hver 52 år. Synes du det er betrykkende?

      Løsningen på forurening og forbrug af skattekroner er langsomt på vej!
      De sidste mange år er forbruget af kød og mejeriprodukter faldet stødt, i hele Vesteuropa og USA, blandt andet fordi de nyere årgange ikke syntes om at spise så mange produkter fra dyr, der efter deres mening ikke er behandlet ordentligt. Dyreværnsforeningerne får flere medlemmer, og dem der laver plante-mælk og plante-yoghurt har stærkt stigende produktion og samtidig noget der ligner overpriser.
      Måske burde landbrugsindustrien indrette deres produkt til fremtiden i stedet for nostalgisk at holde på at fortsætte som før.
      Hvis forbruget bliver ved med at falde og de officielle kostråd fortsætter som hidtil med at anbefale at spise stadig mindre kød og mejeriprodukter, så vil der komme et tidspunkt hvor landbrugs-bistanden bliver mindre, er landbrugerne forberedt på det?

      Selvfølgeligt synes dyreavlere det er trist at nogle bliver veganere men det er et frit valg ligesom det er et frit valg om man vil dyrke jorden og avle dyr som traditionelt landbrug har gjort i 6000 år eller blive konventionel avler med alt hvad det indebære af risiko for sygdom, forurening og ringe omdømme, det sidste især på grund af uvilje til at at indgå i saglig dialog om at begrænse udledning af klimagasser og det voldsomme overforbrug af kvælstof.

      https://gylle.dk/pesticider-fra-landbruget-kan-udloese-parkinsons-sygdom/

      https://landbrugsavisen.dk/tyskland-anerkender-parkinsons-sygdom-for%C3%A5rsaget-af-pesticider-som-erhvervssygdom

      https://www.raeson.dk/2021/kristian-sloth-landbruget-er-en-elendig-forretning-for-det-danske-samfund/

Skriv en kommentar