Fagfolk til NLK-boss: Glem de hurtige løsninger!

Siden offentliggørelsen af Natur og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger i april i år har kommissionsformanden Jørn Jespersen presset voldsomt på for at få resultater på bordet. Til landbrugets propagandablad Foodculture.dk udtalte han sidst i maj:

”Vi vil ikke få den fulde gevinst i første fase, men det er min overbevisning, at der er store gevinster ved at komme i gang så hurtigt som muligt. Også selv om det endnu ikke er fuldt ud muligt at måle udløbet fra den enkelte mark.”

JornJespersen_PeterKristensen

Jørn Jespersen presser på for at få “hurtige” løsninger.

Denne optimistiske holdning bliver skudt ned af to førende forskere i augustnummeret af Teknik & Miljø, der udgives af den kommunaltekniske chefforening, KTC. Chefrådgiver Poul Nordemann Jensen og professor Brian Kronvang, DCE, afviser, at der findes et fagligt grundlag for “hurtige” løsninger.

I artiklen “Ny miljøregulering af landbrug – hvordan?” vil de end ikke forholde sig til den centrale påstand i Jespersens 44 anbefa-linger. De to eksperter ser sig ikke i stand til at afgøre, om fremtidens regulering af kvælstofudslip vil kunne ske på mark-, markblok-, bedrifts- eller oplandsniveau. Derimod opremser de syv forskningsfelter, hvor der enten ikke eksisterer viden, eller hvor den aktuelle indsigt er for primitiv til en mere målrettet regulering af landbrugets udslip.

Det gælder bl.a. beregningerne af selve udslippet af kvælstof, hvor den eksisterende model er behæftet med store unøjagtigheder. Dertil kommer drænvandets store betydning, som ikke er undersøgt. Man ved heller ikke, hvad der foregår i grundvandet, og reduktionen af kvælstof i vandløb og søer er alt for dårlig beskrevet.

De to forskere mener, at der skal gennemføres en lang række undersøgelser og kortlægninger, før man seriøst kan afgøre, om det  giver mening at målrette bekæmpelsen af landbrugets generelle miljøbelastning mod de enkelte bedrifter. Allertidligst i 2017 vil man kunne begynde at formulere fremtidens eventuelle ændringer af miljøreguleringen.

De to forskere støttes også af agroprofessor Jørgen E. Olesen. Han deler ikke Jørn Jespersens optimisme, selvom Olesen deltog i arbejdet i NL-kommissionen, hvis anbefalinger han principielt står bag. I Foodculture.dk citeres Olesen dog for at mene, at “der vil gå mange år, før det bliver muligt at måle output på den enkelte mark.”

LarsHvidfeldt

I modsætning til fagfolkene mener godsejer Lars Hvidtfeldt, at man sagtens kan begynde at bruge mere kvælstof i løbet af “2-3 år”.

Derimod støttes Jørn Jespersen af Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt. Han er mener, at forskerne er på vildspor, og Hvidtfeldt er ifølge Foodculture.dk overbevidst om, at en målrettet regulering er mulig at indføre inden for “2-3 år”:

”Med målrettet regulering af kvælstof kan landbruget producere mere samtidig med, at vi tager bedre hensyn til miljøet. Vi har allerede metoder, der kan skabe grundlag for en målrettet regulering, så det er bare et spørgsmål om at få det sat i gang.”

Hvidfeldt røber dog ikke hvilke “metoder”, han har kendskab til, som forskerne åbenbart aldrig har hørt om.

Læs hele artiklen  med de to forskeres kritik.

 

Comments

comments

En kommentar til Fagfolk til NLK-boss: Glem de hurtige løsninger!

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.