Der er sket et markant fald i antallet af danske kvæg, der diagnosticeres med sygdommen Salmonella Dublin. Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at antallet af danske kvægbesætninger med sygdommen i løbet af 2014 er faldet fra næsten 850 til knap 650. Det forventes, at smitten vil være udryddet i Danmark i 2016.
“Det massive fald skyldes blandt andet, at både Fødevarestyrelsen og kvægavlerne har haft fokus på bekæmpelse af sygdommen, efter et nationalt overvågnings- og bekæmpelsesprogram trådte i kraft sidste år,” skriver styrelsen.
Siden sommeren 2013 har det været obligatorisk for kvægbrugere med Salmonella Dublin i deres besætninger at lave en handlingsplan for, hvordan de vil bekæmpe bakterien.
“Fødevarestyrelsen var fra april til juni på kontrol- og vejledningsbesøg i cirka 150 besætninger for at informere om reglerne for bekæmpelse af Salmonella Dublin og for at følge op på, om besætningsejerne lever op til reglerne. Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol viste, at de 150 besøgte kvægejere var gode til at overholde reglerne,” står der.
Myndighederne har siden 2013 udryddet sygdommen systematisk fra besætning til besætning. Danmark blev opdelt i områder med lav forekomst og områder med høj forekomst, og formålet var at beskytte de områder, hvor man allerede havde bekæmpet smitten. Endvidere blev det gjort ulovligt at flytte kvæg fra højsmitteområder til lavsmitteområder, så man gradvis kunne udvide de “rene” områder.
I Danmark findes der cirka 513.000 malkekøer, der er fordelt på 3200 besætninger.
Salmonella Dublin hører til de mest aggressive salmonellatyper og medfører nedsat dyresundhed og store produktionstab i inficerede kvægbesætninger. Symptomerne er bl.a. høj feber, voldsom diarré, nedsat ædelyst og mælkeydelse. Salmonella Dublin kan også smitte mennesker og kan i værste fald være dødelig, men i de seneste år er der blot registreret mellem 25-50 sygdomstilfælde om året blandt danskere.
Nej til MRSA-bekæmpelse
Den manglende indsats mod spredningen af svinesmitten med MRSACC398-stafylokokker står i skarp modsætning til succesen med at udrydde Salmonella Dublin.
Til trods for at den såkaldte svineMRSA nu har udviklet sig til en regulær epidemi med 1200 smittede personer alene i 2014 og med en infektionsrate op mod 80 procent, dvs. 4800 smittefarlige svinefabrikker uf af det samlede antal på 6000, så har Fødevarestyrelsen endnu ikke igangsat en effektiv handlingsplan, der kan føre til udryddelse af svineMRSA over en årrække.
I modsætning til Salmonella Dublin påvirker MRSACC398-stafylokokkerne ikke svinene, men kun mennesker. Til gengæld er der allerede i dag registreret fem dødsfald og flere hundrede svære infektionstilfælde som resultat af svineMRSA-epidemien.
Også salmonella hos svin bekæmpes intensivt af både myndigheder og industri. I en 17 sider lang bekendtgørelse fra 4. december 2014 udstikker Fødevarestyrelsen detaljerede retningslinjer for risikoovervågning, prøveudtagning, bødestraf osv.
I 1995 blev den første handlingsplan for at bekæmpe salmonella i svineproduktionen sat i værk, og planen er løbende blevet fulgt op. Den 1. januar 2014 trådte den femte handlingsplan i kraft.
Handlingsplanen er rettet mod alle salmonellatyper. Handlingsplanen skal være med til at beskytte forbrugerne mod salmonella, idet svin sjældent bliver syge af bakterien. Forekomsten af salmonella i svinekød er faldet siden den første handlingsplan, og er nu nede på 1-1,5 % målt på slagtekroppene. Forekomsten i svinebesætningerne er dog steget i samme periode, og ca. hver fjerde slagtesvin er smittet med salmonella.
Planen blev sat i værk, fordi der var et stigende antal danskere, der blev syge af salmonella i svinekød. I midten af 1990’erne blev 700-800 danskere syge af salmonella i svinekød. Siden 2000 har antallet af syge ligget på 100-200 om året.
