Farlig kvægsalmonella udryddes, mens svineMRSA breder sig

Køer

De danske køer forventes at være salmonella-fri i 2016.

Der er sket et markant fald i antallet af danske kvæg, der diagnosticeres med sygdommen Salmonella Dublin. Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse,  at antallet af danske kvægbesætninger med sygdommen i løbet af 2014 er faldet fra næsten 850 til knap 650. Det forventes, at smitten vil være udryddet i Danmark i 2016.

“Det massive fald skyldes blandt andet, at både Fødevarestyrelsen og kvægavlerne har haft fokus på bekæmpelse af sygdommen, efter et nationalt overvågnings- og bekæmpelsesprogram trådte i kraft sidste år,” skriver styrelsen.

Siden sommeren 2013 har det været obligatorisk for kvægbrugere med Salmonella Dublin i deres besætninger at lave en handlingsplan for, hvordan de vil bekæmpe bakterien.

“Fødevarestyrelsen var fra april til juni på kontrol- og vejledningsbesøg i cirka 150 besætninger for at informere om reglerne for bekæmpelse af Salmonella Dublin og for at følge op på, om besætningsejerne lever op til reglerne. Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol viste, at de 150 besøgte kvægejere var gode til at overholde reglerne,” står der.

Myndighederne har siden 2013 udryddet sygdommen systematisk fra besætning til besætning. Danmark blev opdelt i områder med lav forekomst og områder med høj forekomst, og formålet var at beskytte de områder, hvor man allerede havde bekæmpet smitten. Endvidere blev det gjort ulovligt at flytte kvæg fra højsmitteområder til lavsmitteområder, så man gradvis kunne udvide de “rene” områder.

I Danmark findes der cirka 513.000 malkekøer, der er fordelt på 3200 besætninger.

Salmonella Dublin hører til de mest aggressive salmonellatyper og medfører nedsat dyresundhed og store produktionstab i inficerede kvægbesætninger. Symptomerne er bl.a. høj feber, voldsom diarré, nedsat ædelyst og mælkeydelse.  Salmonella Dublin kan også smitte mennesker og kan i værste fald være dødelig, men i de seneste år er der blot registreret mellem 25-50 sygdomstilfælde om året blandt danskere.

Nej til MRSA-bekæmpelse

Den manglende indsats mod spredningen af svinesmitten med MRSACC398-stafylokokker står i skarp modsætning til succesen med at udrydde Salmonella Dublin.

Skærmbillede 2014-11-24 Typer

Til trods for at svinebranchens MRSACC398 nu dominerer smittekilderne fuldstændigt, når det gælder de resistente stafylokokker, er der ingen planer om at udrydde bakterien.

Til trods for at den såkaldte svineMRSA nu har udviklet sig til en regulær epidemi med 1200 smittede personer alene i 2014 og med en infektionsrate op mod 80 procent, dvs. 4800 smittefarlige svinefabrikker uf af det samlede antal på 6000, så har Fødevarestyrelsen endnu ikke igangsat en effektiv handlingsplan, der kan føre til udryddelse af svineMRSA over en årrække.

I modsætning til Salmonella Dublin påvirker MRSACC398-stafylokokkerne ikke svinene, men kun mennesker. Til gengæld er der allerede i dag registreret fem dødsfald og flere hundrede svære infektionstilfælde som resultat af svineMRSA-epidemien.

Også salmonella hos svin bekæmpes intensivt af både myndigheder og industri. I en 17 sider lang bekendtgørelse fra 4. december 2014 udstikker Fødevarestyrelsen detaljerede retningslinjer for risikoovervågning, prøveudtagning, bødestraf osv.

I 1995 blev den første handlingsplan for at bekæmpe salmonella i svineproduktionen sat i værk, og planen er løbende blevet fulgt op. Den 1. januar 2014 trådte den femte handlingsplan i kraft.

ÆG_Bacon

Salmonella i svinekød var den helt store smittekilde i 1990’erne med 700-800 tilfælde om året. Det er der kommet styr på i dag.

Handlingsplanen er rettet mod alle salmonellatyper. Handlingsplanen skal være med til at beskytte forbrugerne mod salmonella, idet svin sjældent bliver syge af bakterien. Forekomsten af salmonella i svinekød er faldet siden den første handlingsplan, og er nu nede på 1-1,5 % målt på slagtekroppene. Forekomsten i svinebesætningerne er dog steget i samme periode, og ca. hver fjerde slagtesvin er smittet med salmonella.

Planen blev sat i værk, fordi der var et stigende antal danskere, der blev syge af salmonella i svinekød. I midten af 1990’erne blev 700-800 danskere syge af salmonella i svinekød. Siden 2000 har antallet af syge ligget på 100-200 om året.

Antallet af syge af salmonella fra svinekød toppede i 1993 og er faldet til under en fjerdedel efter iværksættelse af handlingsplanen. Sandsynligvis ville der kunne opnås tilsvarende gode resultater med en målrette bekæmpelse af MRSACC398, men det har myndigheder og erhverv hidtil afvist.

 

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.