Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.
Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”
Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.
I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.
Helt i forfatteren Jens Østergaards ånd sættes de historiske og geografiske fakta på plads i de første 3 kapitler. Vi skal kende tid og sted. I Langerhuse nordvest for Harboøre kom Aage Hansen til verden i oktober 1924. Han gik i faderens fodspor og blev fisker. Et erhverv, hvori han senere i livet kom på sporet af, hvordan Cheminova brugte naturen som losseplads. I 1966 gik han i land på en lille ø ud for Rønland, hvor der mødte ham et forfærdeligt syn. En mågekoloni lå nærmest i dødskrampe. Da besluttede han at tage kampen op mod kemigiganten, og først 16 år senere kunne han høste frugterne af sine anstrengelser.
I de følgende kapitler tager gyseren sin begyndelse. I et levende og undertiden malende sprog bliver vi vidne til løgne, fortielser, trusler og menneskelige tragedier. Kun ussel mammon talte. Citat.” Med pengestrømmen fra Cheminova til Forskningsfonden på Århus Universitet sivede samfundsmoralen lige så stille ned i kloakken.” I lang tid stod Åge alene i sin kamp mod kemifabrikken, og de lokale beboere vendte ham ryggen. Der var arbejde at få på Cheminova. Først da ”Cheminova-gruppen” blev dannet på Aarhus Universitet, ændredes holdningen.
Her træder bogens medforfatter, Flemming Højgaard Madsen, ind på arenaen. Det var ham, der tog initiativet til dannelsen af gruppen. Det var også Flemming, der fulgte sagen helt til vejs ende og i øvrigt deltog i Aages 75 års fødselsdag i 1999. Flemming Højgaard Madsen var kemistuderende og havde i kraft af denne indsigt i kemiens uransagelige veje. I kapitlet ”Den kemiske sprøjterevolution” formår han at transformere en svær disciplin ned til et sprog, som også ikke fagfolk kan læse og forstå. Her opruller han hele den organiske kemiske industris historie og giver os tillige en lille indsigt i, hvilke stoffer man arbejdede med på Cheminova. Selv dette kapitel er lidt af en gyser.
Bogen, som er udkommet på forlaget ”Rebild”, har været undervejs i en årrække. Det begyndte med en række interviews af Rav Aage foretaget af antropolog og journalist Malene Brandt Winther. I samtalernes forløb opfordrede Aage hende til at skrive en bog om hans mangeårige kamp for et renere miljø på Harboøre Tange. Marlene Brandt Winther blev straks grebet af ideen og kastede sig ud i adskillige interviews af folk, der måtte sidde inde med værdifuld viden. Senere blev der dannet en arbejdsgruppe, og for fem år siden kom Jens Østergård ind i billedet. Sanger og sangskriver Knud Højrup var af den opfattelse, at Jens havde blik for sagen og ville være den rette til at udarbejde et manuskript til bogen om Rav Aage.
Kassevis af videnskabelige rapporter, avisudklip, båndudskrift, fotografier og lydbånd blev bragt til Jens Østergaards arbejdsværelse. Her blev det enorme materiale i samarbejde med Flemming Højgaard Madsen fra ”Cheminova-gruppen” og Bjarne Hansen læst og valideret. Og pø om pø udkrystalliseredes det omfattende arbejde i et flot minde om naturmennesket Aage Hansens kamp og ikke mindst en vigtig påmindelse om, at vi stadig skal være på vagt over for de magthavere, der bevidste og skruppelløse fører os bag lyset.
Fisk kan ikke tale. Forfattere: Jens Østergaard og Flemming Højgaard Hansen. 400 sider. Forlag: Forlaget Rebild, Hanebuen 15, DK-9520 Skørping. ISBN 978-87-90838-46-1. Pris 298, – kr.
Pingback: Sildens nedtur i Limfjorden | Gylle.dk
Pingback: Anklage om videnskabelig uredelighed i muslinge-notat fra Københavns Universitet | Gylle.dk