Det er urimeligt og særdeles udgiftskrævende, at Fødevarestyrelsen ikke vil sætte ind for at standse smittespredningen hos kilden til CCCMRSA398-bakterien, som er grisene i de danske svinestalde, mener professor og overlæge på klinisk-mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.
»Fødevarestyrelsen eksporterer MRSA-problemet videre til sundhedsvæsnet, når den ikke vil bekæmpe smitten blandt grisene,« siger Hans Jørn Kolmos i et interview med Ingeniøren.dk 13. februar.
Udtalelsen kommer blandt andet på baggrund af, at en aktionsgruppe, der skulle stoppe spredningen af bakterien fra svin, frasorterede alle forslag rettet mod svinebesætningerne, og i stedet udvalgte projekter, der hovedsageligt skal varetages af sundhedsvæsnet.
Ved indlæggelse bliver patienten screenet for at være i risikogruppe for MRSA. Herefter en podning for bakterien, som sendes til laboratorie-analyse. Findes den positiv, skal patienten løbende kontrolpodes. Positive patienter skal indlægges isoleret på en enestue.
Der findes ingen effektiv tabletbehandling til MRSA-infektioner. Derfor kan patienter ikke nøjes med en simpel penicillinkur fra apoteket, som kan indtages i hjemmet.
Det kræver behandling med en dyrere og skrappere type antibiotika, der gives som drop på hospitalet gennem et centralvenekateter.
Almindelige sår- eller byldeinfektioner tager 10-14 dage at behandle, men er infektionen gået i blodbanen for eksempel ved en operation, kan det udvikle sig til blodforgiftning, der kan kræve op til otte ugers behandling.
Endnu er kun et fåtal af patienterne på de danske hospitaler testet positive for bakterien. I 2012 var antallet 232, hvoraf 92 havde infektioner, der krævede behandling.
Men man skal ikke lade sig narre af det lave antal, mener Hans Jørn Kolmos, da svine-udgaven CC398 er den hurtigst voksende MRSA-type i Danmark. Siden 2009 er antallet af diagnosticerede vokset fra 42 til 232 i 2012.
