Danske jordejere fik milliarder af kroner i tidlig julegave, da 5,6 mia. kroner allerede 2. december 2015 gled ind på de 40.800 privilegeredes bankkonti. Det var EU’s støtte til dansk landbrug, der landede hos de heldige støttemodtagere flere uger før end forventet. Beløbet udgjorde 90 pct. af de i alt 6,3 mia. kr., som er øremærket de danske jordejere i såkaldt grundbetaling.
Den hurtige sagsbehandling mødte stor ros fra Landbrug & Fødevarer på Axelborg. »Vi er meget glade for, at det er lykkedes at rykke det frem i forhold til den målsætning, de først havde. Det er helt afgørende i forhold til den økonomiske situation, landbruget står i,« påstod Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, i Landbrugsavisen. Han undlod dog at uddybe, hvori det “afgørende” skulle bestå.
Glæden over de mange millioner deles af landbrugsbosserne på Axelborg. Selvom ingen af dem kan siges at lide nød, forgyldes de også af den årlige uddeling.
I den beskedne ende finder man formand Martin Merrild, der både er minkavler og kyllingeproducent, men uden at eje de helt store jordarealer. Hans check hører derfor til i den mere beskedne ende af spekteret, men den lyder alligevel på omtrent en kvart mio. kroner. Der er dog kun lommepenge for landbrugsbossen, som i forvejen hæver millioner af kroner årligt hos Landbrug & Fødevarer og nok også mindst en million for sit internationale arbejde som formand for COPA, der er EU-landmændenes lobbyistorganisation.
En anden markant skikkelse fra Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse er svineproducent Povl Fritzner fra Sydsjælland. Han hæver årligt knap 1,5 mio. kr. i landbrugsstøtte, men overgås dog af sin bestyrelseskollega godsejer Frederik Lüttichau fra Maribo. Lüttichau driver godset Søholt, hvor han modtager et driftstilskud på 2,1 mio. kr. årligt. Begge modtager også et bestyrelsesvederlag på op imod en million kroner for deres indsats hos Landbrug & Fødevarer.
Den største klient på Axelborg i EU-støttesystemet er dog godsejer Lars Hvidtfeldt. Han er viceformand i organisationen, en post der formentlig honoreres med en årsgage på et par millioner kroner. Dertil kommer lønnede bestyrelsesposter i bl.a. kemigiganten Auriga Industries A/S (tidl. Cheminova A/S), formand for Lollands Falsters Folketidende, formand for Realdanias Landbrugsforum, næstformand for Grønt Center, bestyrelsesmedlem Videncentret for Landbrug, bestyrelsesmedlem hos Rotationen A/S og bestyrelsesmedlem hos Malmö Tidningstryck AB. Alt sammen honorarlønnede poster.
Og dertil kommer så julechecken fra EU. Sammen med hustruen Linnéa Treschow driver Hvidtfeldt et større landbrug, som alene i EU-støtte indbringer den rekordhøje sum på 3,5 mio. kroner årligt.
En af de få, der ikke får del i julens glæder, er fhv. justitsminister Karen Hækkerup, der siden oktober 2014 har været højbetalt lobbyist-direktør på Landbrug & Fødevarer. Hækkerup har hverken jord, mink eller grise, så hun må klare sig selv for de “par millioner kroner i løn om året”, som TV2 mener, den tidligere politiker hæver. I forhold til ministergagen på 1,1 mio. kr. er der dog tale om en betydelig lønforhøjelse.
Generelt er det absolut tys-tys, hvor mange millioner af bøndernes penge topfolkene på Axelborg forgylder hinanden med. Spørger man hos kommunikationsdirektør Leif Nielsen, der ellers altid bryster sig af åbenheden i landbruget, får man blot et kortfattet svar: “Det kan jeg desværre ikke være behjælpelig med.” Heller ikke Martin Merrild selv har ønsket at svare på det enkle spørgsmål.
I det tidligere Landbrugsrådet havde man den grundregel, at ordinære bestyrelsesmedlemmer fik samme honorar som årslønnen til et medlem af folketinget (680.000 kr.), mens præsidenten fik samme løn som statsministeren (1,46 mio. kr.). Efter omdannelsen til Landbrug & Fødevarer i 2009 røg honorarerne betydeligt i vejret, men samtidig blev der indført absolut tys-tys om størrelsen.
Man kan måske få en fornemmelse af den sandsynlige størrelse ved at se på toplønningerne i landbrugets andelsvirksomheder. Den dominerende slagterivirksomhed Danish Crown er absolut lønførende med en årsgage på 13 mio. kr. til direktør Kjeld Johannesen. Også de konkurstruede mælkebønders Arla Foods betaler rekordhøje 12,43 mio. kr. årligt i løn til sin direktør Peder Tuborgh. Dansk Landbrugs Grovvareselskab betaler sin direktør 11,18 mio., Dansk Landbrugs Frøselskab betaler 5,05 mio., AP Pension 4,59 kr. og DLR Kredit 4,20 mio. kr. Alle beløb er fra 2014.
Hos Bæredygtigt Landbrug oplyser journalist Anders Wiese Hooge i en mail 14. december 2015, at formanden Flemming Fuglede Jørgensen får årligt 300.000 kr., mens næstformanden får årligt 150.000 kr. Derudover får bestyrelsesmedlemmerne inkl. formand og næstformand 2.000 kr. pr. bestyrelsesmøde.
Oplysningerne om de enkelte EU-støttebeløb stammer fra NaturErhvervsstyrelsen og dækker perioden okt. 2013-okt. 2014.
