Når danske jordbrugeres anvendelse af kemiske sprøjtegifte analyseres, fremtræder der tydelige tegn på afhængighed af de kemiske hjælpemidler hos en mindre gruppe af virksomheder. Deres forbrug er til gengæld så højt, at det vil være på sin plads med en ’Gult Kort’-ordning, der kan hjælpe på vej ud af misbruget
Inden for svinekødssektoren har der eksisteret en ’Gult Kort’ ordning siden december 2010 med det formål at stoppe svineproducenternes misbrug af antibiotika. Efter nogle indkøringsvanskeligheder har ordningen vist sig at være en betinget succes, men antibiotikaforbruget har dog stabiliseret sig på et betydeligt lavere niveau end tidligere, hvilket var formålet. Ordningen har den fordel, at der kan skrues op for krav og sanktioner, indtil samfundet opnår de ønskede resultater. Dog er stramninger politisk bestemte, så fagligheden er ikke altid dominerende.
Hvad angår brugerne af kemiske sprøjteprodukter i Danmark, er der blandt de 16.335 jordbrugere, der har indberettet en eller flere pesticidsprøjtning i planperioden 2021-22, en gruppe på 1.192 jordejere (7,3%), der er afhængige af 30 eller flere forskellige midler. Topplaceringen udgøres af tre producenter med forbrug på henholdsvis 67, 63 og 61 forskellige giftmidler i løbet af en vækstsæson.
”Man sprøjter så at sige for at være på den sikre side, hvilket er i direkte modstrid med IPM-påbuddet”
En sådan praksis er helt klart i modstrid med alle anbefalinger for godt landmandskab (IPM), og det afslører, at der ikke sprøjtes efter behov men efter et fastlagt skema, uanset om der er konstateret skadevoldere til stede i marken eller ej. Man sprøjter så at sige for at være på den sikre side, hvilket er i direkte modstrid med IPM-påbuddet, der peger på sprøjtning som en absolut sidste udvej, når alle andre tiltag glipper. Ifølge Miljøstyrelsen er alle, der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, forpligtet til at følge principperne for IPM, som på dansk kaldes “integreret plantebeskyttelse” og er en forkortelse af den engelske terminologi “Integrated Pest Management”. IPM er en hjørnesten i EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (dir. 2009/128/EF), der påbyder EU’s medlemslande at sikre, at alle, der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, følger IPM-principperne.
Her er de mest afhængige
De mest kemiafhængige danske agroproducenter tæller på førstepladsen Brdr. Kjeldahl I/S, Samsø med 67 forskellige sprøjtegifte og 121 sprøjtninger. Denne virksomhed, der blandt andet leverer grøntsager til Dansk Supermarkedskæden Netto, er suverænt den største kemiafhængige producent herhjemme. Grøntsagerne markedsføres af Netto som ”grøntsager der smager af solskin”.
På andenpladsen kommer Torup Bakkegård & Orelund I/S, Assens, med 63 gifte og 155 sprøjtninger, og Agrio Farming ApS, Frederikshavn, indtager tredjepladsen med 61 gifte og 137 sprøjtninger.
En række af landbrugets fremtrædende organisationsfolk bruger også løs af kemiske hjælpemidler med svineproducent Asger Krogsgaard, næstformand i Landbrug & Fødevarer, på en 8. plads med 55 sprøjtemidler og 98 sprøjteture, Lars Hvidtfeldt Nielsen, fhv. næstformand i Landbrug & Fødevarer, Gl. Kirstineberg, på en 11. plads med 54 sprøjtegifte og 96 sprøjtninger og svineproducent Per Bach Laursen på en 129. plads med 43 forskellige sprøjteprodukter og 62 ture med marksprøjten om året. Bach Laursen er også Venstre-borgmester i Vesthimmerlands Kommune, men han gør en dyd ud af selv at køre med marksprøjten, når kartoflerne skal have en omgang.
Kemicocktail eller pærevælling
Det er velkendt, at når mennesker udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan der opstå kombinationseffekter, også populært kaldet ”cocktaileffekter”. De gør, at risikoen for effekter kan ændre sig. Det kan for eksempel betyde, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko, så kan der alligevel være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Den nuværende kemikalielovgivning tager udgangspunkt i den viden, vi har både om de enkelte stoffers effekter og eventuelle cocktaileffekter.
I de tilfælde, hvor der er sikker viden om cocktaileffekter, tager Miljøstyrelsen det så vidt muligt i betragtning ved vurdering af forbrugerprodukter. ’Når man risikovurderer kemiske stoffer, tages der hensyn til de usikkerheder, vi kender ved at medtage usikkerhedsfaktorer i beregningerne, for at sikre et højt beskyttelsesniveau,’ skriver styrelsen.
Men sagt på en anden måde – så længe der rystes en cocktail med nogle få ingredienser, vil det være muligt så nogenlunde at forudse effekterne, men når stofferne blandes i en stor pærevælling af mere end 60 kemiske produkter, så giver det ingen mening af vurdere en samlet effekt. I værste fald opstår der synergistiske effekter, hvor stofferne forstærker hinandens virkning. Det betyder, at effekten af stofferne, når de bliver blandet, er ukendt men ofte større end forventet. I disse tilfælde er risikoen for effekter højere ved udsættelse for stofferne samtidigt end ved udsættelse for stofferne alene.
Sagt på en anden måde, så bliver 2+2 = 7.
Se hele databasen over de kemiafhængige producenter her
En vej ud af dette uføre kunne være en ’Gult Kort’-ordning, som den eksisterende for svineproducenter.
’Gult Kort’-ordningen for kemiafhængige jordbrugere kunne fungere efter følgende skema: En planteproducent får et påbud om at reducere forbruget af sprøjtemidler og sprøjtninger (et gult kort), hvis vedkommende overskrider de fastsatte IPM-regler for godt landmandskab. Gult kort-ordningen vil regulere den enkelte producents samlede forbrug af sprøjtegifte, ved at der er indført grænseværdier for forbruget i forhold til både antal sprøjtegifte og sprøjtninger.
Samtidig er der værdifaktorer knyttet til aktivstoffer, som betragtes som særligt skadelige for mennesker og miljø, så disse tæller tungere i virksomhedens sprøjteregnskab. Når et aktivstof pålægges en ekstra faktor i Gult Kort-ordningen, vil produktet dels blive dyrere i indkøb, men også veje tungere i det samlede forbrug. Fødevarestyrelsen har observeret, at svineproducenterne reducerer anvendelsen af det pågældende antibiotika eller stopper med at bruge det, når klassificeringen skærpes.
Sideløbende med påbuddet om at nedbringe forbruget af sprøjtegifte kan der også komme på tale om forbud mod at opbevare og anvende bestemte kemiske midler, og der vil være risiko for at få et eller flere uanmeldte kontrolbesøg fra Miljøstyrelsen i påbudsperioden. Der vil blive opkrævet gebyr for påbuddet om Gult Kort, så ordningen vil være udgiftsneutral for det offentlige.
Hvis producenten stadig ikke magter at efterleve forbuddet, vil der kunne påbydes et skærpet tilsyn, og det kan ende med frakendelsen af retten til at arbejde med kemiske sprøjtegifte.
Uanstændigt det får lov til at fortsætte, og at de samtidigt modtager støtte gør det endnu værre. STOP DET NU!