En ekstrem høj aktivitet på vores nyhedsside i dagene 12.-19. januar 2020 tyder på et fjendtligt forsøg på at blokere en aktuel nyhedsside, men vi efterlyser andre forklaringer, hvis nogle af vore læsere har kendskab til, hvordan den slags angreb udføres – eller en mere fredsommelig forklaring på, hvad der har ramt siden.
Det drejer sig om en unormal aktivitet, der begyndte søndag 12. januar. En gammel artikel om sprøjtegifte fra 3. juli 2017 blev pludselig overmåde populær med flere tusinder af klik. Den påfaldende interesse vågnede samtidig med at vi publicerede artiklen “AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister”, hvor vi stillede skarpt på samarbejdet mellem den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer og Aarhus og Københavns Universiteter om en to dages plantekongres i Herning.
“Interessen” for den mere end to år gamle artikel voksede eksplosivt. Normalt modtages vore artikler 1000-2000 klik, men allerede søndag var der flere end 4000 klik på den gamle artikel, mandag fik den flere end 10.000 og tirsdag kulminerede interessen med 17.713 (se skærmbilledet ovenfor).
Påfaldende var det, at denne “klik-kampagne” kulminerede netop tirsdag, som var samme dag SEGES og de to universiteter åbnede deres plantekongres i Herning.
Den gamle artikel fra 2017 havde titlen “De ti værste…”. Den rummede en omtale af de i alt ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden. Artiklen var baseret på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening.
Vi fjernede efterfølgende artiklen fra arkivet, men det blokerede ikke for de mange klik. De ramte så bare på selve nyhedssiden.
Er der læsere, der har en kvalificeret mening om, hvad vi har været udsat for – og hvordan vi fremover beskytter os mod den slags “angreb” -, så hører vi gerne nærmere! Benyt kommentarfeltet nedenfor, men hold gerne en saglig tone.
Vi har valgt at genoptrykke den gamle artikel fra 2017, fordi flere har efterspurgt den – artiklen kommer her…
De ti værste…
Udgivet juli 3, 2017 | Af Kjeld Hansen
Et æble om dagen er sundt og godt for dine børn. Men husk at det skal være økologisk, hvis du vil undgå risikoen for at få giftrester med i købet.
Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af. De ti fødevarer er samtidig kilde til tilsammen 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få gennem maden. Derfor skal du vælge den økologiske variant, som er dyrket uden brug af kemiske sprøjtegifte og kunstgødning.
Vindruer indeholder ikke bare vand og frugtsukker, men kan indeholde op til 30 forskellige sprøjtegifte. Og så er vindruerne blandt de frugter, som danskerne spiser flest af.
På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet de ti fødevarer, som det kan betale sig at skifte til de økologiske af slagsen, hvis vi vil undgå de fleste rester af sprøjtegift i maden.
Der er tale om i alt ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden. Det er især de udenlandske fødevarer, der indeholder mange sprøjtegifte, men rester af sprøjtegift findes også i fødevarer, der er dyrket i Danmark.
10 fødevarer er kilde til 75 procent sprøjtegift
Hvis vi vil spare os selv for en del sprøjtegiftrester, så kan følgende ti fødevarer skiftes ud med de økologiske af slagsen. De økologiske varianter er nemlig fri for sprøjtegift.
Æbler
23 procent af de ikke-økologiske danske æbler og 64 procent af de ikke-økologiske udenlandske æbler indeholder rester af sprøjtegift. I de danske æbler er der målt seks forskellige sprøjtegifte, mens de udenlandske er oppe på 14 forskellige.
Hvedemel
17 procent af dansk ikke-økologisk hvedemel indeholder rester af sprøjtegift, mens alt ikke-økologisk hvedemel fra udlandet indeholder rester af sprøjtegift. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk hvedemel – hverken fra Danmark eller udlandet.
Tomater
I otte procent af de ikke-økologiske danske tomater og hele 62 % af de ikke-økologiske udenlandske er der fundet rester af sprøjtegift. I de danske toma-ter er der fundet tre forskellige sprøjtegifte, mens der i de udenlandske er fundet op til 19 forskellige sprøjtegifte. Økologiske tomater – danske som udenlandske – er fri for sprøjtegift.
Pærer
36 procent af alle ikke-økologiske danske pærer og hele 92 procent af de ikke-økologiske udenlandske indeholder rester af sprøjtegift. I de danske pærer er der fundet fire forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er der fundet 14 forskellige. Der er ikke fundet sprøjtegift i danske økologiske pærer, men der er fundet sprøjtegift i en prøve af udenlandske økologiske pærer i 2015. Fødevarestyrelsen vurderede dengang, at anvendelsen ikke var tilsigtet.
Rødvin
47 procent – næsten halvdelen – af ikke-økologisk rødvin indeholder rester af sprøjtegift. Der er fundet op til ni forskellige sprøjtegiftrester. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk rødvin.
Vindruer
Her er listens rekordholder, når det kommer til antallet af sprøjtegifte. Der er nemlig fundet hele 30 forskellige sprøjtegifte i ikke-økologiske vindruer, og der er fundet sprøjtegift i 73 procent af prøverne. Der er ikke fundet sprøjtegiftrester i økologiske vindruer.
Salat
25 procent af dansk ikke-økologisk salat indeholder rester af fem forskellige sprøjtegifte, mens 56 procent af den ikke-økologiske udenlandske salat indeholder rester af sprøjtegift fra 11 forskellige gifte. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologisk salat.
Kartofler
I 15 procent af de danske ikke-økologiske kartofler er der rester af sprøjtegift, og det samme gælder 37 procent af de udenlandske kartofler. Der er fundet to forskellige sprøjtegifte i de danske kartofler og tre i de udenlandske. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske kartofler.
Agurker
Madpakkens uundværlige element og leverpostejens bedste ven. Der er fundet rester af sprøjtegift i 57 procent af de danske ikke-økologiske agurker og i 62 procent af de udelandske. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i danske økologiske agurker, men der er fundet rester af sprøjtegift i tre prøver af udenlandske økologiske agurker i 2015, der kom fra Spanien. Fødevarestyrelsen vurderede, at anvendelsen ikke var tilsigtet.
Jordbær
Sommerens storfavorit indeholder oftest sprøjtegift. Der er fundet rester af sprøjtegift i 74 procent af danske ikke-økologiske jordbær og i 86 procent af udenlandske ikke-økologiske jordbær. I danske jordbær er der fundet 13 forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er tallet 22. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske jordbær – hverken danske eller udenlandske.
Fri for gift
Hvis vi vil reducere vores indtag af rester af sprøjtegift, så er det altså en rigtig god idé at skrive os de ti fødevarer bag øret, når vi handler ind, lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening. På hjemmesiden www.friforgift.nu kan du vise producenter og detailhandlen, at du vil være fri for gift ved at skrive under.
FAKTA
‘Et Sprøjtefrit Danmark’ er navnet på Danmarks Naturfrednigsforenings aktuelle kampagne, der har til formål at styrke forbrugerne i deres valg af fødevarer. Som led i kampagnen er fem familier blevet testet for rester af sprøjtegift i urinen før og efter en periode på 14 dage, hvor de spiste 100 % økologisk.
Før økologien fandt laboratoriet rester af sprøjtegift i 51 % af prøverne. Efter 14 dage med økologi var tallet nede på 23 %.
Det var primært sprøjtegiftene glyposat og chlorpyrifos, der blev fundet i familierne. Chlorpyrifos er ellers ulovlig at bruge i Danmark, men finder vej til middagsbordet med udelandsk frugt og grønt.
Professor i miljømedicin på SDU, Philippe Grandjean, advarer alle og i sær gravide og børn mod chlorpyrifos, da insektmidlet skader nerverne og kan påvirke udviklingen af hjernen.
Kilder: Danmarks Naturfredningsforening og Pesticidrester i fødevarer 2015, Fødevarestyrelsen og Pesticide Residues Results from the period 2004-2011, DTU Fødevareinstituttet.
Hej Gylle. Jeg er slet ikke sikker, men det lyder lidt som noget man kalder et “dos eller d-dos attack”.
Tak for en fantastisk hjemmeside.
Mystisk, men betyder det noget ? Det kan jo også være interesse for problematikken eller en avis eller en udsendelse har henvist til netop dette link.
Svært at sige. Der har været en betragtelig stigning i DDOS-angreb. Man har kunnet bestille dem fra et website europæisk politi nu har lukket https://www.cert.dk/da/news/2018-04-26/DDoS. Nye er jo nok dukket op.
Du kan f.eks. installere et plugin som hedder “All in one WP security”. Det er gratis. Til dette plugin kan du tilkøbe “country-blocker” (vist 29 USD). Du kan i indstilinger udelukke besøg fra f.eks. alle lande undtagen Danmark. Såvidt jeg ved fungerer det ved at plugin’et giver besked til din udbyders server om at udelukke relevante IP-numre.
Den besøgende PC vil få at vide at siden ikke findes.
Jeg prøvede det og div. forsøg med login med brugernavnet “admin” fra lande over hele verden svandt fra “jævnligt” til 0 (All in one WP security viser loginforsøg med ip-nummer og forsøgt brugernavn).
Ikke helt samme problematik, men måske en mulig løsning?
(et DDOS-angreb med mange tusinde computere tror jeg ikke vil komme udelukkende fra Danmark).
Ingen tvivl om, at bønderne klikker ind på gylle.dk H V E R D A G – og ønsker siden hen, hvor pebret gror. Og stærke kræfter i landbruget vil ikke holde sig tilbage for at lægge siden ned via hacking, cyper-angreb eller andre slibrige metoder. Hvad der helt er foregået her står vist stadig lidt hen i det uvisse. Men påfaldende er det da.
Hvor stor er bøndernes magt overfor politikere og embedsfolk i administrationen? Det ved vi af gode grunde ikke, men mange mistanker er vagt. F.eks. kan man på landmisbrug.dk læse om en embedskvinde fra Skanderborg Kommune, der angiveligt skulle bo sammen med en direktør fra SEGES. Skaber dette ikke inhabilitet i landbrugssager? Redaktøren af landmisbrug.dk – Knud Haugmark – har modtaget en mail fra kommunaldirektøren i Skanderborg Kommune, som truer red. med en injuriesag vedr. dette navnesammenfald. I flg. red. er der intet at komme efter etc.
Tirsdag aften den 14 januar kl 22:30 var der et små-beskidt indslag om Roundup i Deadline.
Niels Krause-Kjær, som jeg eller har stor respekt for. Virkede klart til at have en dagsorden om, at sende diskussionen i retning af Fakenews, frygt og ren politik.
Jeg synes DTU forskeren Susanne Hougaard Bennekou blev taget på med journalistiske fløjels-handsker, hun var ellers uklar i hendes svar. Hun virkede nervøs, og når der blev afgivet svar, var det flere gange med en væven og en forklaring der gav anledning til tvivl. Alligevel afslutters svaret manipulerende som om det er 100% klart.
Hvor imod Zenia Stampe blev gået til med en jernnæve, nærmest som FoxNews har en Demokrat i studiet.
Zenia går efter forsigtighedsprincippet.
Forskeren tror man ved alt, bare fordi kloge hoveder har forsket og ikke fundet problemer.
I Pythagoras tid vidste menneskeheden at jorden var flad, det var også nøje undersøgt af forsker etablissementet. Det viste sig at menneskeheden blev klogere, det bliver vi nok også i fremtiden måde at drive landbrug på.
Jeg synes det var et beskidt indslag, og jeg er ikke en tree-hugging veganer. Jeg er ikke modstander eller tilhænger af Roundup – jeg er skeptiker!
– men jeg savner autoriteter/forskere der fremstår på en troværdig måde i debatte, således jeg kan stole på dem.
Det kræver at Miljø, natur og biodiversitet ikke blandes sammen af en forsker med høj hat!
Ligesom at det ikke vækker troværdigheden når både journalist og forsker kalder Roundup for et Pesticid, når det med rette er et herbicid – Men problemet er jo bl.a. at Roundup jo ikke kun anvendes efter definitionen for et Pesticid/Herbicid – nemlig til at bekæmpe uønsket organismer.
Roundup og Glyphosat bruges i stor stil til modning af afgrøder, altså ikke som ordet defineres, men som noget andet ala. et Høst og udbytte fremmende kemisk middel. Ikke noget der skal bekæmpe en pestilens.
Denne ændring af definitionen af ordet Pesticid, så det stemmer oversens med godkendelse af brugen “til modning af afgrøder”, opstod såvidt jeg ved af myndigheder rundt om i verden for få år siden. Det har bare ikke nået ordbøgerne endnu, men interessant hvordan myndigheder pludseligt kan lave deres egne definitioner af betydningen af et ord, blot så man nemmere kan overholde jura og bruge kemiske midler på måder det oprindeligt ikke var tiltænkt, og måske godkendt?.
“Any substance or mixture of substances intended for use as a plant regulator, defoliant, or desiccant.”
https://www.epa.gov/minimum-risk-pesticides/what-pesticide
Derfor kan man i dag på myndighedernes side læse at et pesticid bl.a. kan regulerer planters vækst, ikke slå planter ihjel eller bekæmpelse – som alle andre normale ordbøger definerer ordet. Google selv miljøstyrelsen og ordbøgerne mm
smart ikke – Det er hvad George Orwells ville kalde Newspeak
Hans Jørgen Nielsens bidrag til debatten var så fordummende, at det gjorde ondt at lytte på.
Journalistisk makværk af en Deadline udsendelse, en af de værste og mest rodet jeg har set til dato – og jeg er daglig seer.
Jeg forstår ikke hvorfor den offentlige debat og den journalistiske håndtering af Natur, Miljø og Klima altid skal sammenblandes og i øvrigt være på så fordummende lavt niveau. Det fylder ellers ret meget i offentligheden, så der var da mulighed for journalisterne at uddanne/oplyse befolkningen.
Når det handler om Finansloven, Skat eller andre blå kerne emner, så må medierne godt være fyldt med uhyre kompliceret ord, analyser og beskrivelser hvor få normale danskere kan være med intellektuelt.
Hvorfor denne forskel?