EU-institutionerne er blevet enige om at opgradere deres åbenhedsregister, der viser hvilke lobbyister, de bliver kontaktet af. Danmark er et af få lande, der ingen regler har på området

Pressemeddelelse: Senest ajourført den:  02-06-2021 Oprettet:  09-01-2018

Europa-Parlamentet godkendte ved plenarforsamlingen i april 2021 den aftale, der blev indgået med Kommissionen og Rådet om fælles regler, der skal give mere gennemsigtighed over lobbyisternes aktiviteter på EU-niveau. Aftalen blev underskrevet af de tre institutioner den 20. maj.

Siden 2011 har Parlamentet og Kommissionen haft et fælles, offentligt Åbenhedsregister. Dette erstattede tidligere separate registre, bl.a. Parlamentets fra 1995. Med en ny aftale, der kom i hus mellem de tre institutioner ved udgangen af december 2020, er Rådet nu en deltager i registeret.

Hvem henvender sig til EU?

Formålet med Åbenhedsregistret er at sikre, at de der søger interaktion med EU-institutionerne, offentligt gør deres interesser klare og giver information om dem selv. Registreringen sker på en frivillig basis, men kan blive nødvendig for særlige typer af adgang: For eksempel de, der ønsker at tale ved en offentlig høring i et parlamentsudvalg, skal registrere sig på forhånd.

Som vores infografik viser, er antallet af registrerede organisationer vokset stødt de seneste år. Der er nu over næsten 12.500 organisationer med over 50.000 ansatte; blandt dem NGO’er, erhvervsorganisationer, virksomheder, fagforeninger og konsulentbureauer. Organisationerne er meget forskellige, når det gælder størrelse og interesseområder. Næsten en femtedel af alle organisationerne har deres hovedkontor i Belgien.

EU-medlemslandene har forskellige tilgange til at regulere lobbyisme. Østrig, Frankrig, Tyskland, Irland, Litauen, Polen og Slovenien, såvel som den spanske region Katalonien, har krav om registrering, mens Belgien, Italien, Rumænien og Holland har incitamenter til at tilmelde sig frivilligt.

I andre EU-lande har myndighederne ikke introduceret regler, men lobbyister har etableret selvregulerende mekanismer.

Parlamentets fokus på større åbenhed

I forhandlingerne med Kommissionen og Rådet om den nye aftale har Parlamentet søgt at styrke og forbedre EU-institutionernes ansvarlighed og sikre en gennemsigtighed og åbenhed i beslutningsprocesserne på EU-niveau.

Katarina Barley

Parlamentets betænkning fra april 2021 roser det faktum, at indirekte lobbyismeaktiviteter også skal komme ind under reglerne for registrering i den nye aftale, da bl.a. pandemien har mindsket antallet af fysiske møder og ført til nye former for interaktion mellem lobbyisterne og beslutningstagerne.

MEP’erne hilser også Rådets ændrede status til at blive en formel del af aftalen velkommen. “Ved at være et positivt eksempel kan vi blive en rollemodel for medlemslandene og lave et paradigmeskift. Med de nye regler kan borgerne lettere forstå, hvordan beslutninger, der påvirker deres hverdag, træffes,” sagde Parlamentets næstformand Katarina Barley (S&D, Tyskland), der også er en af EU’s medforhandlere om aftalen.

Parlamentets ordfører og medforhandler Danuta Hübner (EPP, Polen) sagde: “Parlamentets mål er fuldt ud afspejlet i den nye rammeordning: Vi har udvidet ansvarsområdet og styrket åbenhedsregistret, mens vi har sikret, at en MEP’s frie mandat fra de europæiske borgere består.”

Man bemærker den særligt lovløse situation i Danmark, hvor der hverken føres register over lobbyisterne, findes lovgivning til regulering eller særlige regler for adfærd (code of conduct).

 

Visited 14 times, 4 visit(s) today

Skriv en kommentar