Hvem tjekker faktatjekkerne?

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

Fake News skal bekæmpes med fakta, bekendtgjorde chefredaktør Lisbeth Knudsen i april 2017, da Ugebrevet Mandag Morgen lancerede sit nye faktatjek-site.

”Vi vil gerne være et mødested for en bevægelse imod det postfaktuelle samfund. Det er meget problematisk for en sund samfundsdebat, at der kører så meget falsk, forkert og manipulerende information rundt,” erklærede Knudsen om baggrunden for krigserklæringen mod fake news.

Lige siden har Mandag Morgen lovet sine læsere, at den redaktionelle linje på TjekDet.dk vil være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling. Det fremgår af redaktionens hjemmeside, der også fortæller, at faktatjekkerne arbejder ud fra tre benhårde etiske regler.

For det første skal grundlaget for et faktatjek hvile på faktuel videnskabelig dokumentation. For det andet skal konklusioner på baggrund heraf så vidt muligt bekræftes af mindst to af hinanden uafhængige forskere. Og for det tredje tager redaktionen ikke parti og på ingen måde politisk stilling til de emner, der faktatjekkes.

Ingen dokumentation

Imidlertid viser et aktuelt eksempel, at redaktionen bøjer alle tre etiske regler, når virkeligheden viser sig at være besværlig. Eksemplet kommer her:

Nye Borgerliges formand Pernille Vermund udtalte under valgkampens partilederdebat på DR1 mandag aften den 3. juni, at ”vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug,” men hertil svarede Enhedslistens Pernille Skipper, at “det er simpelthen faktuelt forkert.”

Så hvad var fake news, og hvem havde ret?

TjekDet-redaktionen kastede sig straks over opgaven. Omkring 24 timer senere, nemlig 21 minutter over midnat natten til valgdagen onsdag den 5. juni, konkluderede Mandag Morgen, at Pernille Vermund talte sandt: Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug.

Jeg har anmodet både redaktionen og chefredaktør Lisbeth Knudsen om at fremlægge den faktuelle videnskabelige dokumentation for konklusionen.

Først svarede redaktør Thomas Hedin: ”Artiklen baserer sig blandt andet på de i artiklen fem navngivne forskeres ekspertise og vurderinger. De fem bemærkede alle, at det er svært at lave en egentlig rangering, da sådanne altid afhænger af, hvilke forudsætninger man stiller op. Og her er forskere på verdensplan endnu ikke blevet enige om en model.”

Ren tilståelse – der findes ingen faktuel videnskabelig dokumentation for konklusionen. Så hvordan kan Pernille Vermund have ret? Ifølge deres etiske regelsæt burde faktatjekkerne have afvist påstanden.

Imidlertid skrev redaktør Thomas Hedin videre i samme mail: ”Men forskerne, vi talte med, pegede dog på, at blandt andet tal fra Danmarks Statistik og Eurostat – som for eksempel her vedrørende mælkeproduktion – placerer dansk landbrugs produktionsniveau blandt de højeste i EU.”

Men dansk landbrug producerer andet end mælk, og EU omfatter kun 28 af verdens 193 lande. Helt konkret henviste Hedin til en ældre hollandsk-tysk undersøgelse af EU-landbrugenes produktionseffektivitet. Den er baseret på data fra 2004 og placerer ganske korrekt de danske mælkebønder på en 1. plads, hvorimod den meget store danske svineproduktion lander på en 7. plads og kyllingeproduktionen på en 13. plads. Samlet set lå dansk landbrug for 15 år siden på linje med gennemsnittet i de 27 EU-lande. Derfra er der et stykke vej til faktuel, videnskabelig dokumentation af påstanden ”et af verdens mest klimaeffektive landbrug.”

Forbløffende nok fastholdt også chefredaktør Lisbeth Knudsen alligevel konklusionen på trods af det etiske regelsæt. I en mail skrev chefredaktøren om kravet til faktuel, videnskabelig dokumentation:

”Hvor der måtte være mangel på dokumentation, kan vi forlade os på flere eksperters udlægning og anbefaling til påstandskonklusion. Dette dog kun, så længe manglen på videnskabelig dokumentation er af mindre omfang, hvilket vurderes fra gang til gang.”

Fraværet af en faktuel, videnskabelig scoringsliste for alverdens landbrugs klimaeffektivitet kan næppe kaldes en mangel af mindre omfang, men det mener chefredaktøren åbenbart.

Eksperterne siger fra

Jeg kontaktede derefter de tre eksperter, der citeres i artiklen, med anmodning om at se deres eventuelle dokumentation, men forgæves. Ingen af dem kunne fremlægge nogen som helst form for dokumentation af dansk landbrugs placering på den globale klimascene.

Den første ekspert, professor Peter Lund, AU, kunne ikke hjælpe: ”Generelt er jeg ikke særlig vild med disse rangerings-studier, fordi rangeringen er helt afhængig af hvilke forudsætninger man sætter op – særligt for bidrag til kulstofindlejring og til land use change, som forskerne endnu ikke er blevet enige om hvordan det skal opgøres”, skrev han i sin svarmail.

Den anden ekspert, lektor Lisbeth Mogensen, AU, besvarede henvendelse ved udelukkende at fremsende links til den tidligere nævnte hollandsk-tyske undersøgelse på EU-data fra 2004. Mogensen var hovedforfatter på den skandaleramte klimarapport om oksekød, som Aarhus Universitet har trukket tilbage, og da jeg kontaktede hende, befandt hun sig midt i medieorkanens centrum.

Den tredje ekspert, professor Jørgen E. Olesen, AU, svarede derimod i en mail: ”Jeg har ikke sagt, at dansk landbrug ligger i en førerposition, men at vi ligger på niveau med andre vesteuropæiske og nordamerikanske lande.”

I en senere mail bekræftede professoren, at den hollandsk-tyske EU-rangliste er, hvad der findes af faktuel, videnskabelig dokumentation. Han karakteriserede den med disse ord: ”Jeg finder det svært at sige, om den er retvisende. Under alle omstændigheder giver det næppe mening at gå ned i decimalerne på disse sammenligninger. Der er givet sket noget i både Danmark og andre EU-lande med både indsats og produktivitet.”

Anonyme forskere

Som tidligere nævnt fordrer TjekDet-redaktionens etiske regler, at konklusioner bør bekræftes af mindst to af hinanden uafhængige forskere. Her var der så kontaktet tre forskere, men alle arbejder under DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, hvor den ene er konstitueret institutleder for en af de to andre.

I øvrigt er der kun navngivet tre forskere i artiklen og ikke fem, som meddelt af redaktøren. I en senere mail forklarer Hedin, at redaktionen har talt med fem forskere om emnet, men kun de tre er citeret. Derfor ønsker han ikke at oplyse navnene på de to sidste. Han afviser, at de skulle have tilknytning til f.eks. Landbrug & Fødevarer: ”Om vi også havde en snak med Landbrug og Fødevarer, er jeg på stående fod ikke bekendt med. Og selv om vi havde, kan de ikke bruges til at vurdere påstanden. Det ville selvklart være det glade vanvid at lade en parthaver gøre det.”

Trods disse åbenlyse brud på det etiske regelsæt fastholder chefredaktør Lisbeth Knudsen, at TjekDet-redaktionen har vist, at Pernille Vermunds udtalelse er sand. Knudsen medgiver, at ”det er vanskeligt at fremkomme med et helt entydigt svar, hvad angår, ”hvor på skalaen” dansk landbrug befinder sig, når man forsøger at rangere lande efter klimaeffektivitet,” hvilket jo lige præcist er den opgave, redaktionen har påtaget sig.

Alligevel finder chefredaktøren ingen grund til at ændre konklusionen, selvom påstanden ikke kan dokumenteres: ”Samtidig ser vi det på baggrund af forskernes udlægning af foreliggende dokumentation, deres argumentation og vores egen research for sandsynliggjort – og rimeligt at slå fast – at Pernille Vermund har ret i, at dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden.”

Landbruget er begejstret

Endelig er der TjekDet-redaktionens forsikringer om, at man aldrig tager hverken parti eller politisk stilling til de emner, der faktatjekkes. Når man ser det hastværk, der udfoldes for at præstere et faktatjek af en politisk uenighed mellem de to politiske kandidater, Vermund og Skipper, mindre end 24 timer før valglokalerne åbnede onsdag den 5. juni, lugter det ganske meget af politisk stillingtagen.

TjekDet-redaktionen tilbyder læserne et værn mod fake news. Dermed påtager den sig et stort ansvar for sandhedsværdien, fordi konklusionerne vil blive brugt igen og igen i den offentlige debat. Den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har da også allerede taget Pernille Vermunds påstand til sig som sin egen.

Flyt svineproduktionen til de lande, der kan gøre det bedre end Danmark

I en debat i avisen Danmark den 4. august 2019 affærdigede formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, en kritisk læser med en opfordring til, ”at læse det faktatjek, som Mandag Morgens medie TjekDet for nyligt begik. Her giver tre særdeles anerkendte danske forskere deres bud på dansk landbrugs klimaeffektivitet, og dommen er entydig: Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug. Jeg synes (…) også, at debatten skal foregå på et oplyst og kvalificeret grundlag. Og det grundlag er altså, at danske landmænd – om man kan lide det eller ej – er blandt de allerbedste til at producere de fødevarer, der efterspørges ude i verden med det mindste aftryk på klimaet.”

Chefredaktør Lisbeth Knudsen mener ganske rigtigt, at det er problematisk for en sund samfundsdebat, at der kører så megen falsk, forkert og manipulerende information rundt. Men direkte ødelæggende er det, hvis vi ikke kan stole på de faktatjekkende journalister.

Dette debatindlæg blev bragt i dagbladet Politiken 23. september 2019, og dagen efter svarede chefredaktør Lisbeth Knudsen igen med overskriften: Grundløs kritik af TjekDet grænser til det konspiratoriske.