Mens syv ud af ti svinefabrikker i Jylland nu er inficerede med de antibiotika-resistente MRSACC398-stafylokokker, er knap halvdelen af svine-fabrikkerne stadig rene på Sjælland og Lolland-Falster. En saneringsplan for hele den danske svineindustri kan derfor med fordel igangsættes i Østdanmark.
Det viser de længe ventede resultater fra Fødevareministeriets MRSA-undersøgelser af 205 slagtesvinebesætninger og 70 avlsbesætninger (se tabellen her).
Den langvarige undersøgelse, der blev sat i gang allerede af daværende fødevareminister Mette Gjerskov i januar 2013, har været præget af megen hemmelighedskræmmeri, hvor fødevareministeriets jurister bl.a. har nægtet at oplyse identiteten på de smittede virksomheder, og hvor den “tilfældige” udvælgelse til MRSA-undersøgelsen er blevet suspenderet i flere tilfælde. Undersøgelsens leder, veterinærchef Per Henriksen fra Fødevarestyrelsen, har accepteret, at flere ejere af svinefabrikker har sagt nej til at lade deres produktionsforhold undersøge.
Undersøgelsens resultater bringes som bilag i en rapport fra den ekspertgruppe, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) lod nedsætte i oktober 2014. Gruppen havde som opgave at levere en “risikovurdering af MRSA”, og den afleverede sin rapport 22. december 2014, to dage før juleaften.
Overordnet konkluderede ekspertgruppen, at MRSA hos husdyr udgør et “sundheds- og ressourceproblem” for syge og svagelige personer, der skal opereres, for enkeltpersoner der arbejder i svineindustrien og disses familiemedlemmer og for sundhedsvæsenet, der kan risikere at skulle bruge stærkt forøgede ressourcer for at inddæmme smitten og som formentlig vil opleve en forøget dødelighed blandt patienterne.
For befolkningen som helhed vurderes det dog, at MRSACC398 udgør “et meget lille sundhedsproblem”.
Opret MRSA-frie zoner
Rapporten rummer en række “Anbefalinger vedrørende virkemidler”, der skal nedbringe smittetrykket og smittens udbredelse. Her skal omtales to af de mere perspektivrige:
Ifølge rapportens forfattere bør “mulighed for etablering af MRSA lavprævalente områder i dele af Danmark (…) undersøges med henblik på vurdering af, om MRSA lavprævalente eller frie zoner kan etableres jvnf. S. Dublin handlingsplanen.” I modsætning til tidligere udmeldinger fra politisk hold betragter ekspertgruppen det altså som en realistisk mulighed at arbejde for en 100 pct. MRSA-fri produktion ved at rense landsdel for landsdel.
Handlingsplanen for bekæmpelse af Salmonella dublin omfatter samtlige 3464 kvægbesætninger i Danmark, hvor handel, flytninger og slagtninger sker på kontrolleret vis for at blokere smitten mellem de enkelte virksomheder. De enkelte virksomheders adresser offentliggøres to gange om året, så alle kan bidrage til at inddæmme salmonella-smitten. Ifølge planen forventes det, at hele landet vil være S. Dublin-fri i 2016. Bornholm, Sjælland, Fyn og Østjylland betragtes i dag som “rene” zoner.
Forbruget af antibiotika skal ned
Den anden væsentlige anbefaling drejer sig om svineindustriens forbrug af antibiotika. Ekspertgruppen finder, at det “samlede totale antibiotikaforbrug til svin skal fortsat reduceres. Der bør opsættes mere ambitiøse mål for det totale antibiotikaforbrug.”
Ekspertgruppen fremsatte derefter følgende forslag til overvejelse:
o Øget anvendelse af vacciner bør stimuleres, så behandlingskrævende sygdom undgås.
o Flokmedicinering bør begrænses yderligere i svineproduktionen.
o Differentieret gult kort bør indføres.
o Kritisk vigtige antibiotika som fluorokinoloner og cefalosporiner bør fortsat undgås i svineproduktionen.
o Zink bør anvendes mere restriktivt – anvendelse af zink fra andre kilder end fra godkendt lægemiddel bør stoppes (f.eks. foderzink). Kampagner bør etableres.
o Fravænningsalderen bør være på minimum 28 dage i alle besætninger.
o Fokus bør øges på kvaliteten af foderet ved fravænning.
Venstre-ministre svigtede
Status for MRSA-epidemiens udbredelse i 2014 er ifølge undersøgelsen, at nu er 68 procent af alle fabrikker ramt.
Der er tale om en dramatisk udvikling fra 2010, hvor en screening viste, at blot 16 procent af virksomhederne var inficerede. Dengang havde man en enestående mulighed for at få kontrol med smitten uden at skulle ty til drastiske og økonomisk meget kostbare metoder, men man undlod at gøre det fornødne. De to ansvarlige politikere var sundhedsminister Bertel Haarder (V) og fødevareminister Henrik Høegh (V).
Både Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet har siden 2007 været fuldt ud orienteret om truslerne mod både befolkningens sundhed og svineindustriens image fra de resistente bakterier, men politisk har man ikke magtet at bremse endsige nedbringe smitten. En væsentlig årsag har været manglende interesse fra erhvervets side i en egentlig bekæmpelse.
I perioden 2010 til 2014 er der sket en firedobling af smittebærende svin på svinefabrikkerne, men en tidobling hos mennesker. Sundhedsvæsenet har behandlet en række alvorlige infektioner, og Statens Serum Institut har registreret mindst fem MRSACC398-relaterede dødsfald.
I 2011 igangsatte daværende fødevareminister Henrik Høegh den såkaldte “gult kort”-ordning, der skulle nedbringe svineproducenterens forbrug af antibiotika, men ordningen blev tilrettelagt, så den kun fik en yderst beskeden effekt. Takket være denne ordning har tiden fået lov at gå uden yderligere indgreb, og resultatet er blevet det modsatte af hensigten: forbruget af antibiotika i svineproduktionen steg med fem procent fra 2012 til 2013.
“Danskerne må leve med smitten”
Da MRSACC398 ikke påvirker svinenes opvækst eller sundhed, har bakterierne kun en beskeden økonomisk betydning for producenterne, så svineindustrien har valgt at bekæmpe omtalen af MRSA i stedet for selve problemet. Man hævder i ramme alvor, at MRSA-problemet er “skabt af medierne” og kræver øjeblikkeligt stop for “hetzen“. I stedet for at indgå i et positivt samarbejde om at nedbringe smittetrykket har man også aggressivt forsvaret det høje forbrug af antibiotika, bl.a. til medicinering af hele staldafsnit med raske og syge svin i en pærevælling.
I september 2014 tonede formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, rent flag i en intern meddelelse til sine medlemmer, hvor han bl.a. skrev:
“Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund, sådan som vi også lever med andre stafylokokker. Vi anerkender, at der for samfundet er en sundhedsmæssig udfordring i, at stafylokokker – herunder MRSA CC398 – har fået deres eget liv i hospitalssektoren, og nu smitter mellem mennesker.”
I foråret 2015 vil regeringen formodentlig søge at skabe et politisk flertal for en øget indsats mod MRSA-smitten. Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger, men der er ingen garanti for, at disse vil blive fulgt endsige skærpet.
