Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.
Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.
Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.
Og der eksisterede levende hegn imellem markerne, der var fælleder (græsningsarealer til arbejdsheste og køer), frugtplantager, ager der ligger brak, småsøer og mosehuller, og grusveje med blomsterrige rabatter. Landskabet var et broget mosaik mønstre med mindre marker med flere forskellige afgrøder. Disse fælleder, søer, moser og levende hegn fungerede som naturens korridorer /landeveje.
Fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug
Man begyndte at mekaniserede landbruget i 50’erne. Man fik lavet dræn på våde enge, åer som man rettede ud eller lagt i rør, fjernet mosehuller, levende hegn, og de fleste fælleder forsvandt, fordi arbejdsheste blev erstattet med traktorer, og køer kom i stalde. Man fik mere kunstgødning, effektive giftstoffer, og man kunne dermed lave større monokulturer.
Specialisering: I 1970 havde man omkring 50 procent landbrug både svin og kvæg. I 2005 var det under 10 procent. Der satses på enten den ene eller den anden form for produktion – svin, fjerkræ, kvæg eller planteavl.
De generelle tendenser er at antallet af landbrug bliver stadig færre. Alene fra 1970 til 2005 faldt antallet af landbrug fra 140.200 til 48.300. Og de enkelte landbrug bliver større. Alene fra 1995 til 2005 er antallet af meget store bedrifter med over 200 hektarer steget fra 338 til 636.
Det specialiserede landbrug bruger flere næringsstoffer og giftstoffer end nogensinde før, og det er en belastning da næringsstoffer og giftstoffer spredes som atmosfæriske nedfald i omgivelserne.
Og de kemiske giftstoffer er problematiske, fordi nedbrydningstiden er langvarig, siver giftstoffer ned til grundvandet.
P.S. Partiet de Alternative vil hellere kalde det konventionelle landbrug for det kemiske landbrug.
Men man skal ikke glemme at urbanisering med afbrænding af olie og kul herunder trafik også bidrager til det atmosfæriske nedfald som påvirker en del af de resterende overdrev og fælleder.
Omlægningen fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug, har store konsekvenser for naturens åndehuller, de begynder langsomt at forsvinde, naturens motorvejes mosaikmønster fragmenteres og forsvinder lige så stille. Blomsterne som kornblomst og valmue forsvinder fra kornmarker og rabatter. Bomlærke der sad overalt på telefonledninger langs landeveje er stort set væk.
De forskellige dagsommerfugle som forskellige blåfugle, ildfugle og perlemorsommerfugle arter forsvinder ved disse ændringer til specialiseret landbrug.
Stadig i starten af 1960’erne var overdrevet dagsommerfugle almindelig overalt i Danmark, men det ændrede sig hurtig i 1970-80’erne.
F.eks. Markperlemorsommerfugl hed tidligere Almindelig Perlemorsommerfugl før man startede atlasprojektet i 90’erne. Men på grund af at den forsvandt hastig fra det danske landskab sidst i 70-80’erne, var navnet Almindelig Perlemorsommerfugl malplaceret.
Om forfatteren
Lars Andersen administrerer www.danske-natur.dk som fortæller alt om danske dagsommerfugle, samt lidt om andre sværmere og møl der hører til sommerfugle.
Siden drengeårene har Lars Andersen set på sommerfugle, først med net og glas, siden 1982 med kameraet. I de senere år har han udviklet sig som fotograf, hvor fotoet af sommerfuglen ikke bare er dokumentarisk, men hvor han prøver at få mere med af miljøet, flere aspekter af deres adfærd, lyset, vinkel osv.
Lars Andersens passion for at se og fotografere sommerfuglene i felten, har bragt ham til fjerne steder som det nordlige Lapland, Nepal og Bolivia.
Referencer
Gyldendal Den Store Danske; landbrug – strukturændringer i det danske landbrug efter 1850. Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.
Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950’erne.
Den 1. maj 1969 så “Dansk Landbrugs Grovvareselskab” dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.
Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder. Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.
DET STORE SVIGT Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark. Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.
