Coronakrisen minder os om, at industriel dyreproduktion skal fylde mindre, og at vores dyr skal have meget mere plads, hvis vi vil undgå nye farlige sygdomme, skriver Frie Bønder – Levende Land
Af Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou, hhv. bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder -Levende Land.
Kan Coronakrisen lære os noget om vores landbrug? Ja, det kan den, omend ikke så direkte som kritikere af dansk landbrug måske forestiller sig. Sygdommen skyldes godt nok vores kontakter med dyr, men det virus (SARS-CoV-2), som forårsager sygdommen (COVID-19), ser ud til at stamme fra vilde dyr i Kina, formentlig flagermus. Det stammer ikke fra landbrugets dyr.
Alligevel er Coronakrisen relevant for diskussioner om industriel landbrugsproduktion baseret på dyr. Det er den af to grunde.
For det første viser den os hvor alvorligt selv et mindre farligt virus som SARS-CoV-2 kan påvirke vores komplicerede samfund. En del, overvejende ældre mennesker er døde, verdensøkonomien er ude i sin værste krise siden anden verdenskrig, og vi er i gang med omkalfatring af samfundsinstitutioner som transport, kultur, skoler, mm.
Pest fra gnavere og aids fra aber
Hele dette postyr skyldes en infektionssygdom, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Institute of Allergy and Infectious Diseases) har klassificeret som en kategori C sygdom, hvad angår farlighed. Det er langt bagefter sygdomme i kategori A som kopper, miltbrand, og pest, og det er noget bagefter sygdomme i kategori B som tyfus og salmonella.
Dødeligheden af COVID-19 ser foreløbigt ud til at være højst nogle få procent, mens dødeligheden af kopper, som stammer fra køer, er omkring 30%.
For det andet stammer næsten alle af vores infektionssygdomme fra dyr. Sådanne sygdomme kalder vi ”zoonoser” (zoion = dyr, nosos = sygdom). Nogle af dem kan vi takke vilde dyr for. Foruden COVID-19 fra flagermus er det eksempelvis pest fra gnavere, aids fra aber og hundegalskab fra flere forskellige dyrearter.
Mindre plads, mere smitte
Men de fleste zoonoser kan vi takke vores husdyr og landbrugsdyr for. Det er eksempelvis kopper, miltbrand, mæslinger, salmonella og influenza. Og det er ikke underligt. Jo tættere vi lever med dyr, desto større er muligheden for, at det mindste småkravl som orme, parasitter, bakterier og virus kan overføres mellem os og dyrene.
Og desto tættere dyrene skal leve med hinanden, desto større mulighed har mikroorganismer for at blive overført mellem dyrene. Og tæt på hinanden lever hundreder til tusindvis at kvæg, svin og fjerkræ i nutidens industrielle landbrugsbedrifter.
Sådanne bedrifter blev først udviklet i USA, fjerkræbedrifter i 1950’erne og svine- og kvægbedrifter i 1970’erne og 1980’erne. Amerikanerne kalder dem slet og ret ”bedrifter til opfodring af indespærrede dyr” (Confined Animal Feeding Operations eller CAFO’er).
Virus overføres fra dyr til mennesker
Siden er CAFO’er blevet den gængse form for animalsk produktion verden over, ikke mindst i Danmark, og den er som skabt til formering af mikroorganismer med forskellige, undertiden farlige egenskaber. Det er fordi der hele tiden sker småændringer af arvematerialet i bakterier, virus, mm.
Sådanne småændringer, eller mutationer, betyder, at en bakterie eller et virus, f.eks. et influenzavirus, måske finder lidt bedre livsbetingelser, når det bliver overført fra et dyr til et andet dyr. Og bedre livsbetingelser betyder formering.
Indimellem vil sådanne mutationer i bakteriens eller virus DNA eller RNA også øge muligheden for, at bakterier eller virus kan overføres til og forårsage sygdom hos mennesker.
Nødvendige ændringer i landbrugspolitikken
Influenzapandemien i 2009, som dræbte nogle få hundrede tusinde mennesker, udgik eksempelvis fra svin. Eksperter har i det hele taget været mest bekymrede for at mutationer i influenzavirus kan føre til alvorlig sygdom som pandemien i 1918-20, bl.a. fordi mutationer sker to-fire gange så hurtigt i influenzavirus som de gør i SARS-CoV-2.
Når industriel dyreproduktion i Danmark, ligesom CAFO’er overalt i verden, øger risikoen for smitsomme sygdomme, som er mindst ligeså alvorlige som COVID-19, turde den nødvendige ændring af landbrugspolitikken være indlysende.
Dyreproduktionen skal være meget mindre end den er i dag. Bedrifterne skal være meget mindre end de er i dag. Og dyrene skal have meget bedre plads end de har i dag.
Dette indlæg har været bragt på Altinget.dk den 29. april 2020. Vi bringer det med forfatternes tilladelse.
