København ved at miste sin grønne førertrøje på klimaområdet

I Danmark betegnes biomasse også automatisk som klimaneutral, uagtet talrige advarsler fra både forskere og NGO’er. Regeringen har længe i ind- og udland promoveret biomasse som ”grøn” energi. Foto: Søren Wium-Andersen.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, skriver den 12. december 2018:

Donald Trumps forkærlighed for kul og modvilje mod internationale klimamål er velkendt.

Andreas Petersen, Verdens Skove.

Verdens Skove mener, at den danske regering mangler ambitioner på klimaområdet, men USA’s præsident ligger trods alt milevidt fra danske tilstande. Mindre kendt er måske Trump-regeringens begejstring for bioenergi, i form af træbaseret biomasse. Den amerikanske Miljøstyrelse har klart udtrykt, at der skal bruges langt mere biomasse og at biomassen er “CO2-neutral”. Dette sker på trods af opfordringer fra grønne NGO’er og styrelsens egne videnskabelige rådgivere, der har advaret mod det manglende videnskabelige grundlag for at erklære biomasse CO2-neutral.

Her begynder lighederne med Danmark desværre at blive slående. I Danmark betegnes biomasse også automatisk som klimaneutral, uagtet talrige advarsler fra både forskere og NGO’er. Regeringen har længe i ind- og udland promoveret biomasse som ”grøn” energi.

Heldigvis tyder meget dog på, at strømmen er ved at vende, også på lokalt plan. I Århus vil geotermi blive udforsket, og i både Esbjerg og Aalborg, har politikerne klart udtrykt, at de ikke vil tvinges til at få mere biomasse ind i deres energiforsyning. Senest har Odenses borgmester givet til kende, at der kun skal bruges meget lidt biomasse i byens energiforsyning, når Fynsværkets kul efter planen er væk i 2025.

I et klimaperspektiv er det et problem, at træ i form af flis og træpiller i stor skala afbrændes til energiformål. Når træ brændes til energi, udledes betragtelige mængder CO2 her og nu i størrelsesorden på linje med kul. Foto: Søren Wium-Andersen.

Hvordan ser det så ud i København, der om et år skal være værtsby for det prestigefulde netværk af grønne storbyer (C40)?

På papiret ser alt grønt ud – hovedstaden har et uhyre ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i 2025. Desværre er måden København “forgrønnes” på alt andet en klimavenlig. Hvor andre danske storbyer og Folketinget ønsker at udfase biomassen, indfaser København stadig biomasse i stor stil, især med ombygningen af Amagerværkets blok 4. Dette sker under dække af, at biomasse er CO2-neutral, grøn energi.

Naturligvis er det positivt, at kullene sendes på pension. Verdens Skove er heller ikke modstander af, at biomasse i mindre omfang bruges som supplerende energikilde. Men når hovedstadens forsyningsselskab HOFOR påstår, at det er “klimavenligt” og “CO2-neutralt”, at indtil 600.000 kunders fjernvarmeforbrug skal dækkes ved at brænde træ, er det helt ude i skoven. I et klimaperspektiv er det et problem, at træ i form af flis og træpiller i stor skala afbrændes til energiformål. Når træ brændes til energi, udledes betragtelige mængder CO2 her og nu i størrelsesorden på linje med kul. Når træer fældes eller skovområder ryddes, der ellers var blevet stående, kun for at producere energitræ, så reduceres skovenes evne til at lagre kulstof.

Heldigvis findes allerede nu teknologiske alternativer som varmepumper og vedvarende energikilder som sol-, vind- og geotermisk energi. Hvis der er politisk vilje, så kan København blive en klimavenlig storby opvarmet af grøn energi. Men det kræver et politisk kursskifte blandt hovedstadens politikere – væk fra biomasse og over mod reelt vedvarende energiformer.

Omlægning til bæredygtig biomasse

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.