Hvad har skatteyderne egentlig fået ud af de måske 100 millioner skatte-kroner, som muslinge-folkene har brugt i deres virksomheder?
Dette spørgsmål er konklusionen på i alt otte konkrete spørgsmål om muslingeopdræt, som fødevareminister Jacob Jensen fra Venstre nu skal svare på. Spørgsmålene er stillet af Enhedslistens fødevare- og fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen.
Konkrete ministersvar afdækker
Hvis fødevareministeren også svarer konkret på spørgsmålene, (du kan se dem længere ned i denne artikel) vil det for første gang blive afdækket, om det overhovedet har været til nogen nytte, at muslingefirmaerne har fået de mange skattekroner. Det har www.gylle.dk og fiskeribiolog Steen Ulnits gentagne gange – forgæves – forsøgt at få svar på.
Har betydning for havplanen
– Der er tale om statspenge. Derfor har offentligheden selvfølgelig krav på at få at vide, hvad de er brugt til, siger Søren Egge Rasmussen. Og så er svarene fra ministeren særdeles relevante i forhold til havplanen, som der er kommet et første udkast til. – Her bliver det jo foreslået at udlægge mange kvadratkilometer til muslingeopdræt i den vestlige del af Limfjorden, siger Søren Egge Rasmusen også.
Muslinge-interessent laver havplan
Interessant er det imidlertid, at det er konsulent- og entreprenørfirmaet WSP, der har lavet det første udkast til havplanen for Søfartsstyrelsen. Interessant, fordi firmaet selv har købt sig ind i muslingebranchen og altså som konsulent for Søfartsstyrelsen foreslår 1500 kvadratkilometer udlagt til muslingeopdræt i den vestlige del af Limfjorden.
Søfartsstyrelsen har tidligere over for www.gylle.dk afvist, at WSP er inhabil, når firmaet foreslår de 1500 kvadratkilometer udlagt til muslingeopdræt.
WSP købte i 2020 Hedeselskabets rådgivningsfirma Orbicon og blev dermed deltager i det såkaldte INPROFEED-projekt, der arbejder med opdræt af muslinger, med statsstøtte på 7,8 mill. kr. WSP betalte derefter en bunddyrsundersøgelse af muslingefirmaet Blå Biomasses store smartfarm-anlæg ved Venø Sund.
Stærk og inhabil muslinge-lobby står bag muslinge-forslag til regeringens havplan
Muslinger som husdyrfoder?
Undersøgelsen af Blå Biomasses anlæg viste overraskende, at dette muslingeanlæg faktisk havde en gavnlig effekt på vandmiljøet i Limfjorden. Dette resultat blev da også straks offentliggjort og markedsføres stadig af WSP og Blå Biomasse som brækstang for nye, statsstøttede muslingeprojekter. I tidligere ansøgninger om skattekroner har muslingefirmaer – bl.a. Blå Biomasse – slået på, at muslingerne kan fjerne en del af det kvælstof, landbruget udleder. Muslingerne skal desuden bruges til svine- og husdyrfoder, hedder det i en af ansøgningerne.
Hvor meget husdyrfoder er der lavet?
Et af spørgsmålene fra folketingsmedlem, Søren Egge Rasmussen, til fødevareministeren går derfor netop også på, hvor meget husdyrfoder, der rent faktisk er produceret af muslinger fra 2000-2023.
Her kan du se alle otte spørgsmål:
- Ministeren bedes oversende en skematisk oversigt over tilskudsmidler der er givet i perioden 2000 til 2023 til forsøg med muslinge-og østersopdræt, som kvælstofvirkemiddel eller med andre begrundelser (eksempelvis udstyrsafprøvning) samt hvilke aktører der er givet midler til.
- Ministeren bedes oplyse hvor meget N, der reelt er fjernet hidtil fra danske musling- og østersopdræt i perioden fra 2000 – 2023 og hvor meget lokal forurening der er skabt under anlæggene i form af muslingefækalier?
- Ministeren bedes oplyse hvor meget sekundært mel, der indtil nu er produceret til enten svine-, fiske-, hønse eller pelsdyrsfoder fra danske musling- og østersopdræt i perioden fra 2000 – 2023.
- Ministeren bedes oplyse hvor mange af de virksomheder (med anlægsnummer), der har fået støtte til forsøg med skaldyr- og østersopdræt i perioden 2000-2023, som er gået konkurs og hvor mange af disse firmaer med anlægsnummer, der har skiftet ejer.
- Ministeren bedes oplyse, hvilke muslinge- og østersanlæg, der har levet op til de høsttal, der blev angivet som forventet i ansøgningerne om støtte samt hvilke anlæg ikke har levet op til forventningerne?
- Ministeren bedes oplyse, om der er foretaget eller påtænkes en evaluering af de støttemidler, der er givet til forsøgsanlæg med muslinger og østers samt af deres høsttal i forsøgsperioden.
- Ministeren bedes oversende en skematisk oversigt over støttede muslinge- og østersopdrætsprojekter og høsttal fra de enkelte støttede projekter.
- Ministeren bedes for perioden 2000-2023 oversende en skematisk oversigt over høsttal/ha for muslinge- østersopdræts anlæg (støttede forsøg såvel som ikke støttet produktion) og værdien af de høstede muslinger/østers for de enkelte anlæg.
Med venlig hilsen
Søren Egge Rasmussen, MF for Enhedslisten
Energi- og Forsyningsordfører, Landbrugs-Fødevarer- dyrevelfærd og Fiskeriordfører
Eksempel: Der kom ikke meget ud af 9 mill. skatte-kroner
Af Steen Ulnits, fiskeribiolog
KOMMENTAR Hvad har samfundet fået ud af over 100 millioner skattekroner til havbrug og muslingeopdræt? Det har Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, spurgt Venstres fødevareminister, Jacob Jensen om. Det kan du også læse om her på www.gylle.dk. Inden ministeren svarer, kan vi her løfte sløret for bare et af de mange projekter, der har fået statsstøtte. Det er der ikke kommet det store ud af.
Tilbage i 2011 lancerede Miljøstyrelsen et storstilet projekt, der med styrelsens egne ord skulle give en “en femdobling af havbrugsproduktionen i Danmark uden at belaste vand- miljøet med yderligere kvælstof.” Projektet fik navnet “KOMBI”. Der var bundet knap 9 millioner tilskudskroner fra GUDP (Miljøministeriets Grøn Udvikling og Demonstrations Program) i halen på dette projekt.
Deltagere var Hjarnø Havbrug (nu tiltalt i straffesag for ulovligt fiskeopdræt), Dansk Akvakultur (brancheforening for opdræt af fisk, skaldyr, tang og foder), Orbicon (nu WSP, der for Søfartsstyrelsen har lavet forslaget til havplan med ialt 5000 kvadratkilometer udlagt til muslingeopdræt), Blue Food (privat firma på Mors) Danmarks Tekniske Universitet, Triple Nine (salg af proteiner) og Dansk Hydraulisk Institut.
Miljøstyrelsen udtalte selv i sin tid om projektet, at det skulle sikre bedre vandmiljø:
“Hjarnø Havbrug har i samarbejde med bl.a. Dansk Akvakultur og forskere fra Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) fået støtte til et projekt, der gennem kombinationsopdræt af fisk, muslinger og tang vil sikre bedre vandmiljø og en større rentabilitet i produktionen. Et af de store problemer ved fiskeopdræt er, at der tabes næringsstoffer til det omgivende miljø, når tusindvis af fisk går tæt og bliver fodret i forbindelse med produktionen. Ved samtidigt at dyrke tang og muslinger ved siden af havbruget, opsamles de tabte næringssalte, og næringssaltene bliver på den måde til nye sunde råvarer i stedet for at være en miljøbelastning. Derfor vil Hjarnø Havbrug sammen med bl.a. tangdyrkere og forskere fra DTU udvikle metoder til storskala kombinationsopdræt af muslinger og tang, der er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.
Havbruget kan tjene flere penge
Målet er at udvikle en måde at opdrætte fisk, muslinger og tang i samme område, så man udnytter kvælstofkredsløbet. Muslingerne og tangen lever nemlig af næringsstoffer fra fiskeproduktionen, der bl.a. indeholder kvælstof. Ved at genbruge næringsstofferne fra fiskeproduktionen vil havbruget både kunne tjene flere penge og samtidig sikre et bedre vandmiljø. 
Kvælstof neutral udvidelse af havbrug
Hjarnø Havbrug vil konkret udvikle storskala opdræt af muslinger og tang til en kvælstofneutral udvidelse af havbrugsproduktionen. Det særlige kombinationsopdræt vil både give en forøget fiskeproduktion og en betydelig produktion af tang og muslinger til forbrugerne og videre forarbejdning til foder til dyr.
Produktionen skal optimeres med henblik på at opsamle næringssalte og samtidig producere attraktive råvarer til forbrugerne og til foderindustrien, der i stigende grad mangler sunde, marine råvarer. Som f.eks. proteiner og de værdifulde omega 3-fedtstoffer”.
I følge Miljøstyrelsen selv skulle KOMBI-projektet altså sikre “en femdobling af havbrugsproduktionen i Danmark uden at belaste vandmiljøet med yderligere kvælstof.”
Rapport om resultatet på 146 sider
KOMBI-projektet afsluttedes i 2015 med en rapport, hvor deltagerne på 146 sider sammenfattede, hvad der var kommet ud af de knap 9 millioner tilskudskroner, man havde modtaget fra GUDP.
Det GUDP-finansierede projekt var imidlertid ikke endeligt afsluttet. Konsulentfirmaet Cowi udarbejdede derfor i 2018 en uvildig vurdering af de indhøstede resultater fra KOMBI-projektet ved Horsens Fjord. Det gjorde man med baggrund i materiale fremsendt af Hjarnø Havbrug A/S til Hedensted Kommune i august 2018.
Hjarnø firedoblede fiskeopdrættet
Cowi konkluderede herefter, at Hjarnø Havbrug havde brugt projektet til at firedoble sin egen produktion af fisk og forurening af Horsens Fjord. Dette baseret på fremlagte regnskabstal over forbruget af fiskefoder.
Ingen produktion af tang – kun muslinger i et år
Cowi konkluderede ligeledes, at der knapt var produceret eller høstet tang i de fire projektår. Der var kun høstet muslinger og dermed fjernet kvælstof i et enkelt af de fire år. KOMBI-projektet havde således ikke levet op til det lovede, men udelukkende belastet den sårbare Horsens Fjord med yderligere forurening.
Ingen fjernelse af kvælstof
Det var gået næsten efter planen med en firedobling af produktionen af fisk. Men den lovede kvælstoffjernelse med muslinger og tang havde stort set ikke fundet sted. Blandt andet fik områdets sultne edderfugle skylden.
Krav om konfiskation af 191 mill. kr fra Hjarnø
Året efter, i 2019, blev Hjarnø Havbrug så meldt til politiet for overtrædelse af den eksisterende forureningstilladelse. Med krav om konfiskation af en ulovlig fortjeneste på anslået 191 millioner kroner. Denne sag kører nu ved retten i Horsens. Sagen er ikke mindst kendt for, at der er forsvundet 77 ringbind hos politiet.
Øvrige projekt-deltagere er ikke stillet til ansvar
De øvrige projektdeltagere blev ikke stillet til ansvar for deres del af det svigtede projekt. De blev ikke afkrævet en forklaring på, hvorfor det ikke var lykkedes dem at producere og høste de lovede muslinger og den lovede tang.
GUDP-millionerne var dog udbetalt. Til Hjarnø Havbrug, Dansk Akvakultur, Orbicon, Blue Food, DTU Miljø, Triple Nine og Dansk Hydraulisk Institut. Fordelingsnøglen er ukendt. Der har så vidt vides ikke været stillet krav om nogen tilbagebetaling.
Håber der kommer noget ud af det, der er for meget der trænger til at blive klaret op – og ikke fejet ind under muslingeskaller og tang.
5000 kvadratkilometer? Så stor er limfjorden da ikke.
Tak, Anders. Det korrekte tal er 1500 kvadratkilometer. Vi retter straks…
De offentlige repræsentanter i det projekt, som Steen Ulnits omtaler, DTU Aqua burde da som minimum kunne afkræves en forklaring. De må da have lavet en rapport, der omhandler problemerne med edderfugle. Ellers bliver Limfjorden da bare det næste store edderfugle reservat …..
Pingback: Nytårsartikel: Muslinger – dem plukkede vi da fra kloakrøret – og spiste ! | Gylle.dk
Jeg er forundret over, at disse afsløringe ikke får
større bevågenhed i den almene befolkning. Når jeg nævner al denne svindel og humbug for mine venner og bekendte, er der ikke mange, der kender til det. Hvad der kan undre endnu mere, er at DR, TV2, de store dagblade ikke dykker ned i al det misbrug af offentlige midler. Hvorfor er der ikke blevet lavet neutrale undersøgelser af, om de undersøgelser af den store gevinst ved muslingeopdræt holder vand. Man bør være skeptisk, når noget lyder for godt til at være sandt.
Jeg synes hele dette sagskompleks er utrolig indviklet. Jeg savner, at nogen laver et eller andet informationsdiagram, hvor man kan se, hvordan de forskellige firmaer og personer optræder i forskellige konstellationer i dette sagskomleks?
Jeg deler af og til Gylle.dk’s artikler fordi jeg bliver så harm over, hvordan ussel mammon driver “firmaer” til at se stort på dyrevelfærd og dyrkningsmetoder, som kan være problematiske.