AF POUL HALD-MORTENSEN, MAG.SCIENT.
I et debatindlæg i JP 16/12 blæste formændene for Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet til kamp imod næstformanden i Landbrug & Fødevarer.
De grønnes formænd protesterede imod, at landmænd fortsat kunne eje naturområder skabt af Danmarks nye naturfond, der nu er etableret med bidrag fra to private fonde og en finanslovsbevilling.
Formændene præciserede, at det var: »uomgængeligt, at naturfonden skal opkøbe jorder fra landbruget. De frikøbte jorder skal være med til at sikre et nationalt naturnetværk, der binder naturen sammen i Europas hårdest dyrkede land.«
En tinglyst naturpligt
Alle kan vi se, at den sidste danske natur ligger som isolerede og ofte små øer i det intensivt dyrkede landbrugslandskab med dets monokulturer.
Alle kan vi også ønske, at disse livgivende oaser for planter og dyr får mulighed for at blive forbundet tværs over landbrugets artsfattige monokulturer, men mange af os ved også af egen erfaring, at det vil kræve urimeligt mange penge og uvirkelig lang tid, hvis et forsvarligt dansk naturnetværk alene skal erhverves i frivillige handler.
Når og hvor naturnetværkets basale strukturer ikke kan skabes ved køb af landbrugsarealer, – hvad galt ville der så være i, at samfundet i stedet for med ejerne forsøgte at aftale en tinglyst naturpligt, der mod kompensation varigt og bindende kunne virkeliggøre naturfondens målsætning?
Naturpligten kunne indebære en tilskudsberettiget plejepligt, men også et stop for gødskning, dræning, pløjning og anden jordbehandling samt nyplantning. Sådan kunne eksisterende vådområder, enge, overdrev, heder og naturlige krat med tiden udvides og udvikles på nuværende pløjejorder. Eventuelle problemer med stive støtteregler skal samtidig løses.
Resolut handling påkrævet
Sådan kunne man også sikre et lokalt forankret medejerskab til naturnetværket, mens samfundet langt hurtigere kunne lægge meget større arealer ud til den sammenhængende natur, som landet savner.aturens elendige tilstand, der kun er blevet ringere siden Wilhjelm-udvalgets dystre rapport fra 2001, kræver resolut og målrettet handling her og nu.
Så derfor, kære naturvenner – nedton foreløbig det ultimative krav om erhvervelse af landbrugsjord for enhver pris.
Pingback: Naturfond skal ikke bruges til vækst i agroindustri | Gylle.dk