Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en videnskabelig rapport, som blev lanceret den 2. marts 2016 på Christiansborg. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7 procent af Danmarks landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af at dette er et alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention.
Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, herunder at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester, jf. de 20 såkaldte Aichi-mål.
EU’s seneste biodiversitetsstrategi følger direkte op på disse mål, og tilsvarende har det i en årrække været et vigtigt mål for Danmarks naturforvaltning at standse tilbagegangen af biodiversitet. Der er i Danmark stigende fokus på skovenes betydning for bevarelsen af biodiversiteten. Det er der god grund til. Et flertal af landets mere end 30.000 arter fra natures hånd er tilpasset skoven som levested, og mange truede arter findes kun i skoven.
Den største trussel mod skovens biodiversitet er det moderne skovbrug, der har medført, at skovene i dag typisk er meget ensartede og derfor har langt færre forskelligartede levesteder end de oprindelige naturlige skove.
Rapporten belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger også, hvad en sådan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er følgende:
* Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten. Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden, placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Danmark på lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.
* En landsdækkende indsats er nødvendig. Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne. Det vil samtidig gøre indsatsen mere omkostningseffektiv.
* En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 % af det samlede statsskovareal.
* Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre samfundsgoder.
Størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk er ikke sammenfaldende med de vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle konflikter. På de udpegede arealer kan den nødvendige omlægning til urørt skov dog få betydning – positiv eller negativ – for de øvrige økosystemtjenester.
* Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift. Ophør af skovdrift i biodiversitetsnetværket vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra træproduktion. Denne omkostning anslås til 143 mio. kr. årligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil også være samfundsøkonomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.
* Samspillet mellem biodiversitet og CO2 er komplekst. Kulstoflageret i biodiversitetsnetværket vil stige over en meget lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO2-optag fra atmosfæren vil derimod falde, men over en lang årrække.
* Oplevelsesværdien i skovene vil stige. Udlægning af urørt skov forstærker nogle elementer, som typisk værdsættes af skovgæsterne, og vil i kke indebære nævneværdige begrænsninger for friluftslivet. Det forøgede naturindhold i de udpegede skove forventes at øge oplevelsesværdien og tilstrømningen af naturgæster.
* Jagten i skovene vil forbedres eller forblive uændret. Arealer med urørt skov forventes at understøtte en større mængde vildt. På sigt formodes dette at øge jagtens værdi både i og omkring skovene. Der er dog kun begrænset evidens på dette felt.
* Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand. Der forventes en stigning i grundvandsdannelsen i skovene som indgår i biodiversitetsnetværket, som følge af ophørt dræning og mindre nåleskov. En eventuel påvirkning af grundvandskvaliteten er ikke veldokumenteret og hænger overvejende sammen med forureningskilder uden for skovene.