Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere – de ser til gengæld store muligheder

“Miljømuslinger” markedsføres som det helt store middel til at rense op i vandmiljøet efter landbrugets udledninger. Foto: Dansk Skaldyrscenter DTU-Aqua

Først var der svinefarmene. Så var der havbrugene. Nu er det muslingefarme.  Fælles for de tre produktioner er, at både mange eksperter og miljøforkæmpere er imod.

Landbrug og vandbrug er for.

Men hvad konsekvenserne? Dem kender vi for både land- og havbrug. Men hvad så med de såkaldte miljø-muslinger, som folkene bag meget smart har døbt dem?

Det er muslinger, som man ønsker at opdrætte i en lang række danske fjorde, som af muslinge-branchen er vurderet som egnede til ”kompenserende opdræt af miljø-muslinger”: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Aabenraa, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Århus Bugt er ”muligvis egnet” til denne form for ekstensiv vandrensning, siger muslingefarmerne.

Her er argumenterne for og imod.

Først for: Det kan ikke gå hurtigt nok med at få gang i produktionen af miljø-muslingerne, siger muslingefarmerne. Der mangler bare en politisk godkendelse af denne produktion som et marint virkemiddel mod forurening. At den godkendelse ikke er der, skader havmiljøet.

Det siger fire repræsentanter for muslingefarmerne og to repræsentanter for rådgivningsfirmaet Orbicon – tidligere et datterselskab af Hedeselskabet. Nu en del af det canadiske rådgivningsfirma WSP (se faktaboks).

Muslingefarmeres argumenter for:

  • Muslingeopdræt er en af de billigste og mest effektive måder at fjerne næringsstoffer fra de indre farvande på. (forureningen fra landbruget med udledning af kvælstof)
  • Den giver beskæftigelse og bidrager med fødevarer og foder af høj kvalitet.
  • Det er bevist, at muslinger giver en forbedret vandkvalitet.
  • Der er evidens for, at muslingeopdræt giver klarere vand og forbedrer forholdene for ålegræs og anden makrovegetation.
  • Det gendanner habitater for bunddyr og fisk.
  • Muslingeopdræt er et supplement til virkemidler på land – reducering af udledning af kvælstof – men ikke en erstatning.
  • Miljømuslinger kan blive en vigtig ressource i foderindustrien, hvor både fedtsyrer og proteiner er en mangelvare.

Imod: To repræsentanter for Sekretariatet for ”Maritim Nationalpark i Kattegat ” henholdsvis fiskeribiolog og cand. theol. (se faktaboks).

Modstanderes argumenter imod muslingefarme:

  • Muslingerne filtrerer store mængder vand fra et område, der er mange gange større end deres egen afgrænsede lokalitet. Det koncentrerer forureningen til et meget lille område under og omkring farmene, hvor bundmiljøet så bliver ødelagt.
  • I forbindelse med debatten om nye havbrug kom man frem til, at der skulle beslaglægges 10 kvadratkilometer til muslingefarme i Kattegat for hver 100 ton, der udledtes fra havbrug.
  • I øjeblikket står Danmark over for krav i EU’s vandrammedirektiv om at nedsætte udledningerne af kvælstof fra ca. 63.000 ton årligt til omkring 41 ton. Svenske forskere afviser da også, at miljø-muslinger kan godkendes som middel til de nødvendige reduktioner fra landsiden.
  • Ny teknik betyder, at miljø-muslingefarme medfører 50 kilometer sorte-smartfarm plastikrør med en diameter på 25 centimeter, som muslingerne hænger ned fra.
  • Sådan et anlæg med utallige bøjer vil det fylde voldsomt op på vandoverfladen. Samtidig vil det give skarpe reflekser af sollys som fra de omstridte, sorte glaserede tagsten.
  • Muslingefarmene vil altså skæmme kyster og fjorde, genere den frie udsigt over havet og ødelægge de attraktive kystområder for både fastboende og turister.
  • De få arbejdspladser, om muslingefarmene kan give, kan dermed nedlægge mange flere arbejdspladser i den vigtige turistindustri.
  • Hvor skal der findes plads til de mange kvadratkilometer store anlæg i de allerede tæt trafikerede indre danske farvande?
  • De filtrerende miljø-muslinger til grisefoder forurener ikke kun. De opkoncentrerer også tungmetaller og skadelige stoffer fra giftige alger.  Det tager grisene måske ikke skade af – eller hvad?
  • Blåmuslinger til menneskeføde – altså ikke miljø-muslinger – fra Limfjorden har også vist sig at indeholde svinevirus fra gylle udledt fra de tilstødende marker. Derfor er der restauranter, der ikke vil servere dem.

Dertil kommer, at miljø-muslingerne har så tynd en skal, at muslingekødet ikke kan frigøres til fødevarer for mennesker, men kun kan bruges til svinefoder. Og det er det til gengæld velegnet til med et højt proteinindhold. Det samme med søstjerner, der allerede nu i Danmark forarbejdes til svinefoder.

Tørrede fugle kunne også bruges til svinefoder

Professor Katherine Richardson

Om det skriver professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, i sin bog , ”Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle” på side 66:

”Alle levende organismer indeholder protein. Derfor kunne man også have valgt at fodre grise med proteiner indvundet fra tørrede svaler eller solsorte, men mon ikke der ville have rejst sig et ramaskrig fra miljøorganisationer og befolkningen i medierne, hvis man havde valgt at anvende fugle som grisefoder.”

Faktaboks:

Flemming Seiersen

Informationerne i denne artikel er uddraget og sammenskrevet af journalist Flemming Seiersen af to debat-indlæg på websitet ”Altinget”. 

Fortalerne for dyrkning af miljømuslinger:

Klaus Astrup Nielsen, bestyrelsesformand i Blå Biomasse A/S, Jes Bjerregaard, administrerende direktør for TripleNine Group A/S, Rasmus Wittrup, direktør for Wittrup Seafood A/S, Søren Mattesen, direktør for Vilsund Blue A/S, Lars Sloth, direktør for Orbicon/WSP, Per Dolmer, markedschef for Orbicon/WSP. (Orbicon tidligere et søsterselskabet Hedeselskat – nu en del af  den canadiske organisation WSP.

Modstanderne af dyrkning af miljømuslinger:

Steen Ulnits, fiskeribiolog og Nina Bjarup Vetter, cand. theol. fra Sekretariatet for  ”Maritim Nationalpark i Kattegat”.

Comments

comments

En kommentar til Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere – de ser til gengæld store muligheder

  • Peter Henriksen skriver:

    Den bedste vej til et forbedret vandmiljø, ligger åbenbart stadigvæk i at få landmændene til at undlade at forgifte jorden mere end de allerede har gjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.