miljømuslinger

Millioner, muslinger og mænd

Alle fotos af danske muslingebrug er taget af Steen Ulnits.

Helt almindelige blåmuslinger er blevet taget som gidsler af landbruget, Hedeselskabet og Blå Biomasse med flere, som til lejligheden har omdøbt de blå muslinger til “miljø-muslinger”

Af fiskeribiolog Steen Ulnits

Landbruget har fået øje på muslingerne som det nye renseanlæg til vands, der skal spare dem for udgifter til lands. Det er undervejs lykkedes branchen at sprede den misopfattelse, at muslinger renser vandet for det kvælstof, som landbruget konstant lukker ud.

Det kvælstof, der siden giver anledning til algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød.

“Jeg mener, at der er problemer med ilten i danske fjorde, og dér viser forskning, at det kan blive endnu værre, hvis du begynder at anlægge store eller mange muslingefarme. Muslingerne renser vandet omkring dem, men koncentrerer næringsstofferne under dem i deres afføring. Det kan forværre iltindholdet lokalt og i yderste tilfælde dræbe bunden under muslingefarmen.”

Docent Sofia Wikström, Stockholms Universitet til avisen Nordjyske

Imidlertid viser moderne forskning fra udlandet, at det slet ikke forholder sig så rosenrødt som tidligere antaget. Miljø-muslinger forurener nemlig ganske meget, hvor farmene ligger. De fjerner (måske) netto kvælstof fra vandet, men de gør det fra et stort vandområde.

Docent Sofia Wikström, SU

Miljø-muslinger koncentrerer populært sagt forureningen fra et meget stort vandområde på et meget lille areal under og omkring muslingefarmene.

Tommelfingerreglen, hvis man altså ønsker den barske sandhed og ikke blot skønmaleriet, handler om de tre tredjedele:

Når der høstes ét ton kvælstof og fosfor med muslingerne – indsamlet fra et meget stort vandområde – ender et andet ton som forurening ret under muslingefarmen. Det er muslingernes egne fækalier, ekskrementer eller afføring.

Den sidste tredjedel frigives til vandmassen efter en tur gennem muslingerne – nu som endnu mere bio-aktivt og tilgængeligt for yderligere algevækst. Det er derfor uhyre svært at regne den endelige kvælstoffjernelse ud.

Læs resten

Aktindsigt resulterer i trusler om erstatning fra muslingefarmere

Sådan ser det ud i Skive Fjord, hvor der dyrkes “blå biomasse”. Privatfoto

En tilsyneladende banal anmodning om aktindsigt i et møde i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse A/S udløser trusler om erstatning, forbud og krav om destruering af det udleverede materiale. Det er Blå Biomasses advokat, der i et skarpt brev til fiskeribiolog Steen Ulnits, Randers, truer med al landsens ulykker, fordi kommunen har givet ham aktindsigt i mødet

Samtidig med trusselbrevet til fiskeribiologen trækker Mariager Fjord Kommune den aktindsigt, de har givet, tilbage. og  Blå Biomasses advokat, Mogens Birkebæk, Holst Advokater, Århus, henviser Steen Ulnits til at søge aktindsigten i Fiskeristyrelsen. Det har han nu gjort. Steen Ulnits har inden da i Mariager Fjord Kommune og hos Blå Biomasses advokat forsøgt at få afklaret, hvad det er i de allerede udleverede dokumenter, der ikke må offentliggøres, men forgæves.

www.gylle.dk bliver også afvist af advokat Mogens Birkebæk med disse ord: ”Jeg hverken vil eller kan udtale mig til journalister.”

Her er trusselbrevet fra advokaten.

Konkurrenceforvridende at offentliggøre dokumenterne

Det vil hans klient, Blå Biomasse A/S – datterselskab af Hedeselskabet – til gengæld godt. Formanden for selskabets bestyrelse, Klaus Astrup Nielsen:

– Det er ikke, fordi vi vil stoppe Steen Ulnits, at vi kræver aktindsigten og dermed de udleverede dokumenter fra mødet trukket tilbage. Det er, fordi en offentliggørelse af dem vil være konkurrenceforvridende, siger han.

Ingen planer om miljømuslinger i Mariager Fjord

Dokumenterne indeholder bl.a. en ansøgning fra 2016 til  EU’s Hav- og Fiskerifond. Ansøgningen har ikke noget at gøre med Blå Biomasses tidligere interesse i opdræt af ”miljø-musilinger” i Mariager Fjord. Ansøgningen går på opdræt af ”miljø-muslinger” i Limfjorden. Men ansøgningen indeholder fabrikations-hemmeligheder, der som nævnt vil være konkurrenceforvridende for Blå Biomasse, hvis de kommer frem, mener selskabets formand.

Han tilføjer, at hans selskab ikke i øjeblikket har planer om opdræt af ”miljø-muslinger” i Mariager Fjord.

Klaus Astrup Nielsen, Blå Biomasse A/S. Foto: facebook

Hvad har Blå Biomasse fået i tilskud

www.gylle.dk har  netop anmodet Fiskeristyrelsen om at få at vide, hvor stor en bevilling, Blå Biomasse har fået til dette projekt i Limfjorden. Så vidt vides, har dette projekt med opdræt af ”miljø-muslinger” i Limfjorden været i gang i allerede flere år med kilometervis af sorte plastikrør, som muslingerne hænger ned fra.

Ingen fabrikationshemmeligheder, men kendte metoder

Fiskeribiolog Steen Ulnits mener ikke, at der kan være tale om fabrikationshemmeligheder, da dette projekt bygger på metoderne fra de norske smartfarms med miljømuslinger.

Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige

Ekspert i offentlighedsloven og aktindsigt, juristen Oluf Jørgensen – tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole i Århus – er ikke i tvivl. Steen Ulnits har krav på de oplysninger, han jo også allerede har fået, men som Blå Biomasses advokat nu kræver destrueret:

– Denne sag handler klart om miljøforhold. Oplysninger om projektets karakter, omfang og virkninger skal derfor være offentligt tilgængelige. Oplysningerne fra aktindsigten, som kommunen korrekt har givet, men som man nu prøver at trække tilbage, kan derfor frit bruges.

Advokatens trussel om erstatningskrav, mener Oluf Jørgensen ikke har hold i virkeligheden, men kun er en trussel, som han ville tage let på.

Vil Hedeselskabet gentage ”successen” med Skjern Å

Men hvorfor er det så vigtigt for fiskeribiolog Steen Ulnits at få aktindsigt i mødet i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse?

– Nu er jeg jo biolog og født i Ringkøbing, så jeg har fra første parket set, hvordan Hedeselskabet i 1960’erne tog livet af Skjern Å – regulerede den til ukendelighed og lagde den i to snorlige kanaler, der ledte alle næringssalte fra det store opland direkte ud i Ringkøbing Fjord. Til kolossal skade for vandmiljøet.

– Det kostede som bekendt det danske samfund 280 millioner kroner at rette op på skaderne og lægge åen tilbage i dens gamle slyngede leje, så den atter kunne holde på næringssaltene. Så livet kunne vende tilbage i fjord og å.

– Nu ser det så ud til, at Hedeselskabet vil gentage succesen. Denne gang med de såkaldte “miljø-muslinger”, der skal rense op efter landbrugets stigende forurening med næringssalte fra Landbrugspakken. Den tillod jo mere gødning og større udledning af kvælstof til vandmiljøet, som allerede gispede efter vejret.

Fiskeribiolog Steen Ulnits. Privatfoto

Høster tilskud i stedet for muslinger

– Den danske muslingebranche har gennem de seneste år modtaget så mange millioner i tilskud og støtte, at de ikke længere kan eller vil se vandet for bare muslinger. De er blevet så vant til at høste tilskud i stedet for muslinger, at de nu vil have de nyudnævnte “miljø-muslinger” på lønningslisten hos danske skatteydere, fortsætter Steen Ulnits.

Miljømuslinger forurener massivt

– Der skal dyrkes milliarder af muslinger, som skal optage og fjerne kvælstof fra vandet, når de høstes. Men det er slet ikke så enkelt, som branchen selv gerne vil have det til at se ud. Miljø-muslinger forurener nemlig massivt, hvor de opdrættes. Svenske forskere, der ikke modtager millioner af tilskud fra landbruget, advarer derfor imod et massivt opdræt.

Miljømuslinger optager kun 1/3 af kvælstoffet

– De har studeret muslingerne og konstateret, at disse kun optager en tredjedel af det kvælstof og fosfor, de filtrerer fra, i deres kød. En anden tredjedel passerer fordøjet igennem dem og ud i vandet igen – nu endnu mere optageligt for endnu flere alger. Mens den sidste tredjedel havner på bunden under farmene – som iltforbrugende forurening.

– Og bliver der først iltfrit under farmene, er der risiko for, at yderligere næringssalte udskilles fra bunden og kan bidrage til endnu flere alger. I det hele taget er muslingeopdræt en kompliceret affære, hvis man tager alle aspekter i betragtning. Og derfor advarer svenske forskere mod et massivt opdræt af miljø-muslinger, oplyser fiskeribiologen.

Sådan ser det ud, når der dyrkes “miljø-muslinger” i Skive Fjord. Privatfoto

Vandmiljøet får det dårligere

– Faktisk er der flere eksempler på, at vandmiljøet har fået det dårligere efter introduktion af muslingefarme. At badevandet forurenes. Med risiko for, at turisterne udebliver, når de får kendskab til det. Og nu planlægger Hedeselskabet / Blå Biomasse så etablering af industrielle “Smartfarms” efter norsk forbillede – til dyrkning af muslinger i den helt store skala.

– Det kan det danske vandmiljø og de lukkede danske fjorde slet ikke holde til. De kommer til at tage skade af mødet med milliarder af “miljø-muslinger”. Vi har jo ikke som i Norge en Golfstrøm til at rense op efter de forurenende muslingefarme, siger fiskeribiologen.

Million- fortjeneste fra ”miljø-muslinger”

Journalist Flemming Seiersen

Han mener denne sag og hele debatten om miljømuslinger er vigtig netop nu. Miljøminister Lea Wermelin skal nemlig snart træffe beslutning om, hvorvidt ”miljømuslinger” kan godkendes som hjælpemiddel til at fjerne kvælstof fra vandmiljøet i forbindelse  med de kommende vandplaner. Bliver muslingerne først godkendt her, er der mange millioner kroner at tjene for Hedeselskabet og datterselskabet Blå Biomasse, men samtidig vil der ske forurening af vandmiljøet fra milliarder af de såkaldte ”miljø-muslinger”, slutter fiskeribilolog Steen Ulnits.

Denne artikel er skrevet af journalist Flemming Seiersen.

Læs resten

Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere – de ser til gengæld store muligheder

“Miljømuslinger” markedsføres som det helt store middel til at rense op i vandmiljøet efter landbrugets udledninger. Foto: Dansk Skaldyrscenter DTU-Aqua

Først var der svinefarmene. Så var der havbrugene. Nu er det muslingefarme.  Fælles for de tre produktioner er, at både mange eksperter og miljøforkæmpere er imod.

Landbrug og vandbrug er for.

Men hvad konsekvenserne? Dem kender vi for både land- og havbrug. Men hvad så med de såkaldte miljø-muslinger, som folkene bag meget smart har døbt dem?

Det er muslinger, som man ønsker at opdrætte i en lang række danske fjorde, som af muslinge-branchen er vurderet som egnede til ”kompenserende opdræt af miljø-muslinger”: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Aabenraa, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Århus Bugt er ”muligvis egnet” til denne form for ekstensiv vandrensning, siger muslingefarmerne.

Her er argumenterne for og imod.

Først for: Det kan ikke gå hurtigt nok med at få gang i produktionen af miljø-muslingerne, siger muslingefarmerne. Der mangler bare en politisk godkendelse af denne produktion som et marint virkemiddel mod forurening. At den godkendelse ikke er der, skader havmiljøet.

Det siger fire repræsentanter for muslingefarmerne og to repræsentanter for rådgivningsfirmaet Orbicon – tidligere et datterselskab af Hedeselskabet. Nu en del af det canadiske rådgivningsfirma WSP (se faktaboks).

Muslingefarmeres argumenter for:

  • Muslingeopdræt er en af de billigste og mest effektive måder at fjerne næringsstoffer fra de indre farvande på. (forureningen fra landbruget med udledning af kvælstof)
  • Den giver beskæftigelse og bidrager med fødevarer og foder af høj kvalitet.
  • Det er bevist, at muslinger giver en forbedret vandkvalitet.
  • Der er evidens for, at muslingeopdræt giver klarere vand og forbedrer forholdene for ålegræs og anden makrovegetation.
  • Det gendanner habitater for bunddyr og fisk.
  • Muslingeopdræt er et supplement til virkemidler på land – reducering af udledning af kvælstof – men ikke en erstatning.
  • Miljømuslinger kan blive en vigtig ressource i foderindustrien, hvor både fedtsyrer og proteiner er en mangelvare.

Imod: To repræsentanter for Sekretariatet for ”Maritim Nationalpark i Kattegat ” henholdsvis fiskeribiolog og cand. theol. (se faktaboks).

Modstanderes argumenter imod muslingefarme:

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.