Den udbredte anvendelse af sprøjtegifte i den vestlige verden kobles sammen med unge mænds faldende frugtbarhed.

De foruroligende tendenser i mænds reproduktive sundhed kræver akut opmærksomhed, advarer professor Niels Skakkebæk i denne artikel, der blev publiceret 10. oktober 2017 i British Medical Journal.

En nylig meta-analyse udført af Levine et al., som viser væsentlige fald i sædceller blandt mænd i den vestlige verden, har fået stor opmærksomhed i medierne. Levine-studiet fulgte en lignende rapport i The British Medical Journal (BMJ) for 25 år siden. Bør vi være bekymrede? Er den mandlige reproduktive sundhed virkelig i fare?

Niels E. Skakkebæk er professor ved KU og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Meta-analyser har nogle iboende begrænsninger. En vigtig, og ofte overset, pointe omkring data om kvaliteten af sæd er dog, at trend-data burde fortolkes med et holistisk syn på de mandlige reproduktive sundhedsproblemer, inklusiv parallelle trends i testikelkræft af germinalcelletypen (TGCC). Forekomsten af denne type kræft er steget kraftigt over de sidste par årtier, særligt hos unge mænd, og forekomsten synes endda at stige i lande, hvor den er lav. TGCC er forbundet med risiko for dårlig sædkvalitet: rapporter antyder, at lande med en høj forekomst af denne kræft, generelt har en lavere sædkvalitet og vice versa.

En anden god grund til at holde særligt øje med tendenserne i testikelkræft er, at registreringsdata anses for at afspejle den virkelige forekomst af sygdom. Der findes ikke nogen store screening programmer, der kan skævvride raterne af forekomster, som der er med kræfttyper som fx prostata.

Vigtigere er, at der er et stærkt klinisk bevisgrundlag for, at testikelkræft og sædrelaterede lidelser er biologisk internt forbundne. Denne relation synes at have en føtal oprindelse – medfødt kryptorkisme er en risikofaktor for både TGCC og dårlig sædkvalitet. Én hypotese er, at disse mandlige reproduktionslidelser måske er forbundne gennem et testikulært dysgenese syndrom, som også påvirker funktionen af de testosteronproducerende Leydig-celler. Koncentrationen af testosteron i serum blandt raske mænd i USA, Danmark og Finland har vist bemærkelsesværdige fald i de seneste årtier.

Miljøpåvirkninger

Hvad kan forårsage så foruroligende tendenser? Det korte svar er, at vi ikke ved det. Data, som antyder, at forekomsten af testikelkræft er blevet mere en fordoblet i de seneste årtier, efterlader dog ikke meget tvivl om, at vi er nødt til at kigge på miljømæssige årsager – herunder virkninger af livsstil. Ændringer i vores genom kan ikke forklare observationerne, da ændringer er sket over blot et par generationer.

Miljøpåvirkninger kan komme gennem mad, vand, hud og arbejds- og hjemmemiljøer. Både forskning i dyreliv og eksperimentelle studier antyder, at moderne livsstile er associerede med øget eksponering for forskellige hormonforstyrrende kemikalier såsom pesticider, der tilsammen kan være skadelige for dyreliv og mennesker, selvom udsættelse for enkelte kemikalier er lav.

Der er dog kun blevet gjort meget lidt for at udforske deres potentielle virkninger på sædkvalitet og testikelkræft. I særdeleshed er der behov for studier af eksponering hos mødre under graviditet og den efterfølgende reproduktive funktion hos deres sønner.

Kvaliteten af unge mænds sæd i den vestlige verden er stærkt faldende. Data, som antyder, at forekomsten af testikelkræft er blevet mere en fordoblet i de seneste årtier, efterlader dog ikke meget tvivl om, at vi er nødt til at kigge på miljømæssige årsager – herunder virkninger af livsstil.

Skal vi være bekymrede om vores fremtidige evne til at reproducere os selv, som en del af mediedækningen har hævdet? Dette ubelejlige spørgsmål giver mening, når vi ser på det, der sker på fertilitetsklinikker verden over – flere og flere børn fødes nu ved hjælp in vitro fertilisering (IVF – fx reagensglasbefrugtning), intracytoplasmatisk sædcelleinjektion (også en form for IVF) og insemination med en partners eller donors sæd. På trods af øget brug af assisteret reproduktion, er fertilitetsraterne i mange lande dog stadig et godt stykke under udskiftningshastigheden på i gennemsnit 2,1 børn per kvinde. I mange europæiske lande, inklusiv Tyskland, Japan og Singapore, rangerer fertilitetsrater mellem 1,0 og 1,5, og fertilitet er blevet vigtigt i politiske og økonomiske debatter.

For at kunne hjælpe fremtidige generationer må vi handle nu ved at prioritere nye grundlæggende og kliniske forskningsprogrammer i reproduktiv medicin. Simple forskningsspørgsmål har hårdt brug for svar. Hvilken rolle spiller eksponeringen af hormonforstyrrende kemikalier i reproduktive tendenser? Hvilken rolle spiller livsstilsfaktorer, inklusiv rekreative stoffer? Hvilken rolle spiller dysgenese af fostrets testikler forårsaget af moderens eksponering? Hvorfor er forekomsten af testikelkræft stigende blandt unge mænd i den reproduktive alder?

Medicinske forskere kan ikke klare opgaven alene. Vi har brug for sundheds- og forskningsautoriteter, der kan se det akutte behov for forskning i reproduktiv medicin, ikke bare flere infertilitetsbehandlinger, der er kortsigtede løsninger for individer, men ikke for fremtidige generationers frugtbarhed. Det er sågar muligt, at brugen af intracytoplasmatisk sædcelleinjektion for at overkomme dårlig sædkvalitet, kan skabe fremtidige generationer med dårlig reproduktiv sundhed.

Vi har allerede ventet for længe. Som Nicholas Kristof, skribent hos New York Times, for nyligt skrev: ”Vores menneskelige fremtid vil kun være så sund som vores sæd.”

Oversættelse og bearbejdning ved Addie Hansen.

Visited 7 times, 7 visit(s) today

Comments are closed.